Friluftsrelaterede uheld og tæt-på-hændelser. Oversigt, beskrivelser og rapporter.

Dansk Vejlederkreds' side om sikkerhed i friluftsliv. Uheld og lærerige friluftsrelaterede hændelser. Klatreuheld. Klatreulykker. Rapelling. Kanoulykker. Kajakulykker. Klatring. Træklatring. Klippeklatring. Tr?klatring. Kano. Kajak. Sejlads. Friluftsliv. Bjergbestigning. Information, dokumentation advarsler og afsløringer. Klatresikkerhed.

©

Uheld og hændelser
v.friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv.

På denne side finder du beskrivelser af og hændelses- og ulykkesrapporter fra friluftsliv og friluftsrelaterede uheld og ulykker mv.

Siden 1. januar 2003 har Dansk Vejlderkreds forsøgt at skabe oveblik over frilufsrelaterede uheld, særligt med fokus på Skandinavien.

Det er vort håb, at hændelses- og uheldbeskrivelserne kan være med til at mindske eller helt forhindre lignende uheld i fremtiden.
Det er samtidigt vort håb, at offentliggørelsen og beskrivelserne kan medvirke til at gøre opmærksom på nogle af de risici, der er forbundet med den stærkt øgende interesse for friluftsliv, friluftsuddannelser og friluftsaktiviteter.
Endelig er det vort håb, at uheldene på denne måde kan medføre en større bevidsthed om behovet for autorisationer i forbindelse med professionel tilrettelæggelse af friluftsliv, friluftsaktiviteter og ikke mindst friluftsuddannelser.

Nogle uheld og hændelser er hændelige.
Andre skyldes tilsyneladende arrogance, hovmod og teknisk, faglig utilstrækkelighed.
I disse tilfælde kunne en væsentlig del af uheldene sandsynligvis have været undgået, hvis de ansvarlige havde haft tilstrækkelige kvalifikatioer og erfaringer, hvilket man enkelt kunne have sikret gennem professionelle autorsationer på de enkelte områder.
Se nærmere om autorisationer indenfor friluftsliv her.
Uanset, så indeholder de fleste hændelser, tæt-på-uheld og ulykker en mulighed for, at andre kan lære noget og måske blive klogere af at læse om dem.

Dette er den væsentligste grund til, at vi forsøger at samle oplysninger om friluftsrelaterede uheld.

En stor del af hændelserne og uheldene er sket i forbindelse med professionel tilrettelæggelse af oplevelser, ture, arrangementer, kurser eller uddannelser indenfor friluftsaktiviteter eller egentligt friluftsliv.
Det er tankevækkende, at nogle af uheldene er sket på eller i forbindelse med egentlige uddannelser indenfor området, hvor man måske ellers med rimelighed kunne have antaget, at sikkerheden burde være i top, da det jo ofte drejer sig om uddannelse af nye instruktører mv.

Uheld vil nok aldrig helt kunne indgås, men uheld, der skyldes inkompetence, overmod, manglende autorisationer eller dumhed i forbindeles med professonelt tilrettelagte friluftsoplevelser mv. burde groft set helt kunne undgåes.

Det er ofte forbundet med stort besvær at skaffe præcise oplysninger om friluftsrelaterede uheld.
I flere tilfælde har vi mødt direkte fjendtlighed og modstand imod at bidrage med oplysninger og imod tanken om offentliggørelse af omstændighederne ved uheldene.

Oversigten dækker kun uheld efter 1. januar 2003.
Vi understreger, at oversigten langt fra giver et fuldstændigt billede af de mange hændelser (uheld og tæt-på-uheld), der sker rundt omkring.
Der er således næppe tvivl om, at de uheld, vi har kunnet sætte fokus på på denne side, kun er toppen af isbjerget.

I præsentationen har vi valgt at angive eventuelle kommentarer eller bemærkninger fra vor side med rød skrift.

Kender du til friluftsrelaterede uheld, hører vi meget gerne fra dig, da det er vor klare indtryk, at en af de bedste måder at undgå frmtidige uheld på er at synliggøre tidligere uheld og at forsøge at lære af dem. Kontakt os gerne, enten på
Tlf: 56-94 90 00
eller på
Email: post@vejlederkreds.dk

Se iøvrigt også vor oversigt over klatrerelaterede uheld på Bornholm.

Venligst

Dansk Vejlederkreds

Uheld ved
friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv.

Klatreuheld på Bornholm
Se også vores særlige oversigt om klatreuheld på Bornholm.

75 Hændelser. Uheld og tæt-på-uheld. - siden 1. januar 2003.
Se fordelingen af uheldene nedenfor:

Friluftsliv, alment Klatring Kajak Kano

22 hændelser / uheld
29 % 21 hændelser / uheld
28 % 12 hændelser / uheld
16 % 20 hændelser / uheld
27 %

30-40 forulykkede kanoer eller robåde hjælpes hvert år i Furesøen.
Bådfarten på Furesøen oplyser, at de hvert år samler ca. 30-40 forulykkede op fra kano- eller jollekæntringer

Kilde: Radio Gladsaxe og Nyhedsmagasinet Fredag.

Den 1. janaur 2003:

1. 25-årig isklatrer død
Den 25-årige man från Skellefteå som föll 100 meter ner från en bergssida i vid Suorvadammen, 17 mil väster om Gällivare, på tisdagseftermiddagen hittades på kvällen död.
Mannen hade isklättrat tillsammans med en kamrat när han förlorade fästet och föll. Kamraten larmade fjällräddningen vid halvtre-tiden, men sedan bröts radiokontakten. Han kunde dock något senare kontakta räddningspatrullen med hjälp ljussignaler från en ficklampa.
Fjällräddningspatrullen anlände vid 20-tiden på tisdagskvällen. Det tog cirka tre timmar att nå den döde mannen.
Kamraten som var mycket medtagen fick hjälp av räddningspatrullen att ta sig ner från berget natten till onsdagen.
På grund av det svåra läget och mörkret kommer den omkomne att hämtas under onsdagen, uppger vakthavande befäl vid Gällivarepolisen.

Nästan på toppen av det 1 645 meter höga berget Karnila i Lapplands fjällvärld förlorade den vane klättraren fotfästet. Han föll handlöst och landade på en klippavsats 100 meter längre ned. Den 25-årige mannen avled omedelbart.
Klättrarens kamrat lyckades ta sig ned till avsatsen och satt vid sin avlidne väns sida i nio timmar innan han i natt kunde räddas.
De två klättrarna, båda 25 år, från Skellefteå och studerande vid Naturbruksgymnasiet i Umeå, jobbade med ett pilgrimsprojekt i fjällvärlden.
De hade varit ute i några dagar när olyckan skedde. Plötsligt halkade den ene klättraren till och störtade. Kamraten blev på några meters håll ögonvittne till tragedin.
I radioskugga Klockan 15 i går ringde han till polisen i Gällivare.
Han berättade på sin mobiltelefon att en liten lavin hade tagit hans kamrat, berättar polismannen Hans Fogdö, pappa till före detta slalomstjärnan Thomas Fogdö.
25-åringen klättrade sedan ned till sin döde vän. Där hamnade han i radioskugga och kunde inte få kontakt med den alpina fjällräddningen som larmades av polisen.
Vädret var mycket dåligt i området och inte förrän klockan 20 kunde en helikopter lyfta för att hjälpa till att lokalisera olycksplatsen. Strax före klockan 23 såg man en blinkande ficklampa efter den lod-räta och isbelagda fjällväggen.
Räddningsstyrkan tog sig inte upp till klättraren och hans avlidne vän. Först efter det att 25-åringen lyckades fira ned sig och kollegan mellan 60 och 70 meter var han räddad.
Vid god vigör
25-åringen var vid god vigör men chockad, berättar räddningsledaren Dick Johansson.
Han togs med till Vakkotavare fjällstation där polisen bröt upp dörren och gjorde upp eld så att den räddade kunde värma sig. Han fördes senare i natt till Gällivare.
Räddningsledaren är osäker på den exakta olycksorsaken.
Det kan ha varit ett mindre snöskred som gick. Det kan också ha varit så att isen i berget luckrats upp efter det senaste dygnets väderomslag, tror han.
Tragedin inträffade i närheten av Vakkotavare fjällstation efter Kungsleden, 18 mil väster om Gällivare.

Kilde: Expressen

Den 1. janaur 2003:

2. Dødsfald på vinterfjeldet.
2 kvinder (den ene fra Haderslev) blev i starten af januar fundet siddende, frosne ihjel på Norefjell i Norge. (Se bl.a. dagbladet, Jyske vestkysten dd. 7.1.).
Kvinderne befandt sig kun få hundrede meter fra den hytte, som de netop havde forladt.

3.april 2003.

3. Kanoulykke på Limfjorden ifm. friluftsuddannelsen i Ålborg.
På den 1-årige statsstøttede friluftsuddannelse på CVU-Nord, Aalborg seminarium, omfattet af bekendtgørelsen om uddannelse af friluftsvejledere, kom man ud for en kanoulykke.
På modulet “Sejlads på fjord og å”, havde deres instruktør lagt op til, at de skulle arbejde med kanoer ved Halkjær Bredning ud for Sebbersund i Limfjorden.
Forud var alene gået lidt teori og træning i en svømmehal.
En kano med 2 elever i kom for langt fra land, den fik fart, og kort efter var kanoen 3-400 meter fra kysten på dybt vand, hvor den kæntrede.
To yderligere kanoer (en med endnu 2 elever og en med en elev og instruktøren i) forlod derefter også kysten og sejlede ud efter de nødstedte.
De nødstedte blev samlet op i de to kanoer, og hjemturen blev påbegyndt.
Efter ca. 100 meters sejlads kæntrede den ene af de tilkomne kanoer også (den med instruktøren).
Den anden kano fortsatte til kysten.
De 3 tilbageblevne personer lå en del tid i vandet uden at komme op i den kæntrede kano.
Efter nogen tid kom endnu en kano med to studerende til hjælp, og to personer (de studerende) blev bragt op i den tilkomne kano, mens instruktøren måtte blive i vandet.
De besluttede at blive liggende på stedet, og efter noget tid ankom Falck inde på land.
Situationen var imidlertid den, at kanoen nu drev mod den modsatte bred og altså væk fra kysten og Falck.
De studerende og instruktøren bidrog selv til dette ved at forsøge at padle over mod den anden bred og altså væk fra Falck.
Der gik yderligere halvanden time efter den anden kæntring, før de nødstedte driev i land på den anden side.
Nu var også en redningshelikopter kommet til, og de tre kæntrede personer, herunder instruktøren blev bragt til Ålborg Sygehus, hvor de blev behandlet for hypothermi.

Dansk Vejlederkreds finder det yderst uheldigt, for ikke at sige uansvarligt at tilrettelægge en uddannelse i kanosejlads på åbent vand på kysten i starten af april måned.
- I starten af april kan vandtemperaturen være endog meget lav, og risikoen for hypothermi er overhængende ved en kæntring.
- Vi finder det i det hele taget uansvarligt at tilrettelægge kanosejlads på åbent vand (havet)
Kanoen er primært et fartøj til stille vand, hvilket i Danmark i praksis vil sige søer og åer.
- Særligt forekommer det under de givne omstændigheder uansvarligt at tilrettelægge et sådant forløb uden følgebåd.
- Endelig forekommet det i særdeleshed uansvarligt at genneføre ovennævnte kanoforløb på en friluftsuddannelse, idet signalvirkningen til de studerende selvfølgelig ikke kan undgå at blive, at det dels er i orden at tilrettelægge kanoture i havet og dels, at det er OK at tilrettelægge og gennem kanoture i starten af april måned!
Det forekommer yderst uheldigt, at sådanne signaler videregives til kommende undervisere og arrangører af friluftaktiviteter.

Ovenstående oplysninger baserer sig bl.a. på evalueringsrapporten over uheldet fra Aalborg Seminarium.

10. maj 2003.

4. Klatreulykke i forbindelse med toprebsklatring.
Ulykken skete ved Aspen i Sverige, da et toprebsanker skulle tages ned.
Klatreren havde efter en sidste klatring op till topsikringen klippet sig ind i topsikringen med en 60-cm. slynge og skruekarabin.
Klatreren lader ved en fejltagelse til at være kommet til at klippe sig ud af denne skruekarabin i stedet for af den karabinen, hvor rebet gik igennem med et fald på 12 meter som følge deraf.
Klatrere ligger fortsat i koma på Sahlgrenska Sjukhuset i Göteborg med svære hovedlæssioner og brækket arm.

V. spørgsmål, kontakt: Mårten Johansson, Säkerhetsgruppen, (+46) 070-3346761.

10. maj 2003

5. Uheld ved polterabend i Brørup.
En kvinde faldt ned og brækkede ryggen under rapelling fra et transformatortårn i Brørup.
Der var tale om en polterabend, hvor man havde entreret med en lokal udbyder af friluftsaktiviteter, herunder klatring og rapelling.
Efter en uhyre kort “instruktion” blev deltagerne på polterabenden ladt på egen hånd.
Derudover blev der kun vist en seletype, mens den sele, som skadelidte fik udleveret, ikke blev demonstreret, selv om den adskilte sig afgørende fra de øvrige.
Uden opsyn, assistance eller kontrol skulle de tage seler på og siden gå hen til klatrevæggen, påmontere en eller anden “selvlåsende” bremse og begynde at klatre op ad væggen “sikret” med denne bremse til et fixreb, som hang ned fra toppen af væggen.
Da skadelidte, Jeanette, nåede toppen og skulle til at bevæge sig ind igennem den lille luge i toppen af transformatorstationen for der at gå over på den anden side og møde “instruktøren” for der at abseile ned igen, spurgte hun “instruktøren”, hvad hun skulle gøre.
Han svarede, at han ikke havde tid men, at hun blot kunne læne sig bagud i selen og vente.
Da hun gjorde det, faldt hun ned.
Det viste sig siden, der ikke var nogen frontløkke på hendes sele i det hele taget og, at hun desuden havde klippet den selvlåsende bremse ind i udstyrsløkken, som derefter selvfølgelig var knækket.

Efter at hun var bragt på Esbjerg sygehus og siden overført til Odense, kunne det konstateres, at hun havde brækket fire ryghvirvler.
Efter adskillige oprative indgreb med isætning af skruer og metalplader i ryggen, må hun nu konstatere, at hun ikke kan fortsætte den uddannelse, som hun ellers var i gang med.
Hun må stå af uddannelsen, og mister dermed selvfølgelig også sin SU.
Brylluppet blev aflyst og udskudt til et senere tidspunkt.
Det anses for givet, at hun aldrig igen vil få fuld førlighed.

Instruktøren oplyste til redningstjenesten, at uheldet var sket ved fald på en trappe.
Skadelidte og hendes veninder foretog anmeldelse til politiet, der har nægtet at gå videre med sagen, fordi “instruktøren” nægter, at der var tale om arrangement mod betaling.
Mere end halvdelen af de tilstedeværende kvinder ved polterabenden så imidlertid, at han modtog betaling for arrangementet, og de er villige til at vidne derpå.
På trods heraf har politiet aldrig afhørt kvinderne.
Politiet lader altså alene til at basere deres afvisning af at gå videre med sagen på “instruktørens” påstand.
Kvinderne har besluttet, at de vil gå videre med et civilt søgsmål med krav om erstatning mod den ansvarlige “instruktør”.
I den forbindelse har det vist, sig, at han heller ikke havde nogen erhvervsansvarsforsikring.

Det kan umiddelbart forekomme kritisabelt, hvis den ansvarlige arrangør ikke har sørget for en instruktion i brugen af den sele, som skadelidte fik udleveret.
Tilsvarende kan det være problematisk, at der tilsyneladende ikke var nogen kontrol af, om den bremse (en Petzl Basic), som deltagerne skulle sætte på rebet som sikkerhed også blev korrekt monteret.
Endelig forekommer det problematisk, hvis der ikke var en instruktør stede ved foden af klatrevægen for at sikre, at sikkerheden var i orden, inden deltagerne begyndte at bevæge sig op ad den.

Ovenstående er dels baseret på avisartikler omkring uheldet og dels på samtaler med nogle af de tilstedeværende.

11. maj 2003.

6. Klatreulykke.
Under klatring v. Utby, Göteborg, havde klatreren netop rejst sig efter at have hængt i en kile, da han faldt.
I faldet rykkede han 3 kiler ud, og han faldt helt ned.
Klatreren fik skader på den ene ryghvirvel og var godt forslået med store blåmærker.

V. spørgsmål, kontakt: Mårten Johansson, Säkerhetsgruppen, (+46) 070-3346761.

7. juni 2003.

7. Uheld på spejderlejr.
Lørdag den 7. juni kom 12 spejdere til skade og måtte køres på sygehuset, da deres tårn af rafter brød sammen under dem.
Politiet har taget fortos og undersøger sagen.

Uheldet er bl.a. besrkevet i Bornholm Tidende.

7. Juni 2003.

8. Rapelleuheld i forbindelse med hjemmeværnets rapelleinstruktøruddannelse.
Der har været et uheld i forbindelse med Hjemmeværnets “rapelleinstruktøruddannelse”.
Kort inden og i forbindelse med forberedelserne til den afsluttende prøve, skete et uheld, der involverede både instruktør og deltager.

Uheldet skete i forbindelse med indøvelse af en nødprocedure, hvor en fastlåst abseiler blev forsøgt skåret fri med en kniv.
Tilsyneladende blev både det primære og det sekundære systems reb imidlertid skåret over.
I den forbindelse faldt både instruktøren, der her havde påtaget sig rollen som fastlåst abseiler, og eleven, der forsøgte at udføre nødproceduren, ned.

Den pågældende "instruktør" var tidligere dumpet til KAL^©-prøven i træklatring.

Endnu et eksempel på et uheld, som med stor sikkerhed kunne være undgået, hvis den ansvarlige havde haft en KAL^©-autorisation eller blot havde fulgt KAL^©-normerne, idet disse kræver, at der i stedet anvendes nedsænkbart system ved tilrettelægelse af abseil (rapelling).
I det hele taget bør det nok stærkt overvejes, om det ovrehovedet kan forsvares at basere sikkerheden ved gennemførelse af klatreaktiviteter på, at den ansvarlige dels husker en kniv og dels i det hele taget kan håndtere denne i en presset situation for enden af et reb midt på en væg eller eller en klippe mv.

Se mere om dette uheld her.

Uheldet er bl.a. beskrevet i uheldrapport, 2003-06-16, som Dansk Vejlederkreds har modtaget kopi af.
Det Bornholmske Hjemmeværn, hvorfra den aktuelle instruktør og leder af uddannelsen kommer, konkluderer bl.a., at "...der er tale om et hændeligt uheld."
På trods heraf lægger man i Det Bornholmske Hjemmeværn op til, at "...procedurer for rapelling ændres..."
Hjemmmeværnskommandoens konklusion er, at;
"HJK har på baggrund af uheldet ændret procedurer og metode således at reapelling i hjemmeværnet fremover gennmføres ved anvendelse af topsikring. HJK har ligeledes iværksat en omskoling i rapelling ved topsikring, hvilket medfører at alle godkendte rapelleinstruktører i hjemmeværnet skal bestå ovennævnte omskoling før de må virke som rapelleinstruktører."

Dansk Vejlederkreds er uenig i det Bornholmske Hjemmeværns konklusion om, at det skulle være et hændeligt uheld.
Ved at vælge en kursusleder og instruktør, som var dumpet til sin KAL^©-autorisation, påførte Det Bornholmske Hjemmeværn både Hjemmeværnet som sådan, deltagerne på uddannelsen og ikke mindst fremtidige deltagere i Hjemmeværnets rapellearrangementer en urimelig risiko i og med, at de sikerhedsteknikker, som blev formidlet og indlært på uddannelsen ikke var hverken hensigtsmæssige eller sikre, hvilket uheldet jo også understregede.
Ved at fravige den anbefalede standard for tilrettelæggelse af klatreaktiviteter, herunder abseil, så var man fuldt bevidst om, at man selv forsøgte at anlægge en sikkerhedspraksis, som var i strid med gældende anbefalinger.
På trods af Det Bornholmske Hjemmeværns forsøg på renvaskelse af deres egen praksis, har Hjemmeværnskommandoen besluttet fremover at bringe den del af Hjemmeværnets Rapelleinstruktøruddannelse i overensstemmelse med KAL^©-normernes krav til professionel tilrettelæggelse af klatreaktiviteter.
Desuden har Hjemmeværnskommandoen besluttet at iværksætte en omskoling, der skal bestås af "...alle godkendte rapelleinstruktører i hjemmeværnet..."
Dermed har Hjemmeværnskommandoen reelt underkendt Det Bornholmske Hjemmeværns forsøg på at klassificere uheldet som hændeligt.

Dansk Vejlederkreds finder, at det er positivt, at Hjemmeværnskommandoen skærer igennem og på dette punkt og kræver KAL^©-normernes krav om, at abseiling, som klatreaktivitet, fremover gennemføres med nedsænkbart system, indført også på hjemmeværnets rapelleinstruktøruddannelse.

Dansk Vejlederkreds finder samtidigt, at det er betænkeligt, at man på Hjemmeværnets rapelleinstruktøruddannelse har benyttet og fortsat benytter instruktører og kursusledere, som kort tid forinden er dumpet til deres egen autorisation på området og derfor bevisligt ikke hverken kender til eller kan bestå rimelige krav til at arbejde med abseiling (i dette tilfælde KAL^©-prøvens krav).
Tilsvarende finder vi det yderst beklageligt, at der skal uheld til, før man indser nødvendigheden af at følge de vedtagne mindsteanbefalinger bare på dette ene punkt.
Vi savner en redegørelse for, hvilken uddannelsesbaggrund og hvilke konkrete autorisationer de ansvarlige for hjemmeværnets rapelleinstruktøruddannelse selv har for at kunne stå for uddannelsen af kommende rapelleinstruktører.

Juli 2003

9 & 10. 2 kanoulykker med redning i Roskilde Fjord.
I starten af juli tog et par pædagoger med børn i alderen mellem 10-12 år alder fra en fritidsklub i Glostrup på kanotur fra Vedelev Havn i Roskilde Fjord.
Planen var, at de skulle til en lejrplads længere oppe i fjorden.
På trods af, at vinden var 8 m/s og, at der af den grund heller ikke var nogen sejlskibe på fjorden, så lagde de ud mod lejrpladsen.
Da de nærmede sig lejrpladsen, var de kommet så langt fra hinanden, at de ikke længere havde overblik over, hvor de øvrige kanoer var henne.

Redningsvæsenet blev på den baggrund tilkaldt, og både brandvæsenet i Roskilde og en redningshelikopter deltog i eftersøgningen, der til sidst mundede ud i, at alle blev fundet.
Efter en formanende samtale mellem redningsfolkene og pædagogerne blev det aftalt, at de kunne få lov til at blive på lejrpladsen natten over men, at kanosejladsen ikke kunne fortsatte.

På trods heraf og på trods af, at vindstyrken dagen efter var tiltaget til 12 m/s, lagde pædagogerne allerede morgenen efter ud igen fra lejrpladsen med kanoer og børn.
De var dårligt kommet ud fra lejrpladsen, før de totalt mistede kontrol med situationen.
Det var umuligt for dem at styre eller kontrollere kanoerne, og hurtigt var de igen drevet fra hinanden i alle verdenshørner.
Den ene kano med en pædagog i forsøgte at klamre sig til en bundgarnspæl, men måtte hurtigt give slip, hvorefter de drev ude af kontrol hele vejen over over den bredeste del af Roskilde Fjord helt over til Jyllinge.
En anden kano med 2 børn i kæntrede.

Vandet blev senere målt til 14 grader.
Igen måtte redningsvæsenet alarmeres, og igen måtte Roskilde brandvæsen med assistance af en redningshelikopter lede efter de nødstedte, bortkomne, ilanddrevne og forkomne børn og pædagoger.
Efterfølgende udtalte redningsvæsenet, at de anså pædagogernes optrædden for at være uansvarlig og ansvarspådragende.
Som konsekvens deraf blev sagen overdraget til politiet.
Desuden har Roskilde Brandvæsen sendt en regning på kr. 30.000,- til de ansvarlige, ligesom der sendes en regning for helikopterindsatsen.

Dansk Vejlederkreds finder det dybt uansvarligt at sejle kano på åbent hav med skolebørn.
Derudover finder vi i det hele taget årstiden uegnet til kanoture med skolebørn idet, vandet er for koldt.
Endelig anbefaler vi stærkt, at alle, der arrangører kanoture for andre, skal have kanoautorisation.

Ovenstående oplysninger er efter bedste evne gengivet fra beredskabschef, Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen.

2. august 2003

11. Klatreulykke v. toprebsklatring.
Ung man föll 20 meter vid klätterolycka
En man skadades allvarligt på lördagseftermiddagen i en klätterolycka vid Lökholmen utanför Strömstad. Mannen föll handlöst från 20 meters höjd.
Olyckan inträffade när mannen tillsammans med en kamrat klättrade på en bergvägg. Männen, som är i 25-årsåldern, hade säkerhetsrep med sig. Repet hade de fäst i ett så kallat toppankare. Av oklar anledning höll inte detta när en av dem föll från bergets topp.
Enligt polisen i Strömstad slog mannen i berget och i ett träd när han föll till marken. Han var vid medvetande då han fördes i ambulanshelikopter till Uddevalla sjukhus.
Enligt sjukhusets presstjänst var mannens tillstånd allvarligt men inte livshotande på lördagskvällen. Han hade allvarliga frakturer, bland annat på vänster ben och höger arm, samt inre skador.
Den andre mannen klarade sig utan skador.

Av EXPRESSEN.SE/TT

14. august 2003

12. Skolebørn i kajakulykke v. Helgenæs.
4 skoleelever fra Grenaa Østre Skole kom i havsnød ved Helgenæs, da de på kajaktur med skolen drev til havs.
Først drev en pige til havs, men med hjælp fra en lærer og en af eleverne, blev hun hentet ind igen.
Imidlertid var tre andre elever i mellemtiden kommet i havsnød, og situationen var derfor pludseligt helt uoverskuelig.
Man vælgte derfor at tilkalde hjælp, og med hjælp fra Falck i Ebeltoft og Søværnets Operative Kommando lykkedes det at redde børnene i land igen.
Et af børnene blev indlagt på Grenaa Sygehus med chock og hypothermi.

Dansk Vejlederkreds mener ikke, at man bør tage på kajaktur med børn i åbent hav.
Derudover anbefaler Dansk Vejlederkreds, at man sikrer sig at eventuelle arrangører af kajakture er autoriserede.

Ulykken er bl.a. beskrevet i Djurslandsposten, den 19. august og Grenå Bladet, den 26. august 2003.

21. august 2003

13. Skoleelev styrtet ned fra Helligdomsklipperne.
Efter at være klatret op på Lyseklippen ved Helligdomsklipperne på Bornholm, styrtede eleven ca. 10 meter ned fra toppen.
Drengen, der var 12.-13 år gammel, var på lejrskole på Bornholm.
Han blev efterfølgende indlagt på sygehuset i Rønne med en brækket arm og et brækket ben.

Ulykken er bl.a. beskrevet på TV-2, Text-TV.

Midten af oktober 2003

14. Kanoulykke med danske elever på Lysefjorden i Norge.
8 danske elever fra København var på kanotur i lysefjorden i Norge.
Samtlige kæntrede og endte i vandet.
De blev efter noget tid reddet af en helikopter og en hurtigfærge!

Dansk Vejlederkreds finder det dybt uansvarligt at sejle kano på åbent hav med skolebørn.
Derudover finder vi i det hele taget årstiden uegnet til kanoture med skolebørn idet, vandet er for koldt.
Endelig anbefaler vi stærkt, at alle, der arrangører kanoture for andre, skal have kanoautorisation.

Lena Dahl, 18/10/03

23. oktober 2003

15. Skoleelev styrtet ca. 15 meter ved træklatrearrangement.
Til at forestå klatreaktiviteter havde skolerne i forbindelse med et idrætsarrangement hyret en person med et privat klatre- og rapellefirma til over 2 dage at arrangere en oplevelsestur med en række forskellige aktiviteter, herunder toprebsklatring for ca. hundrede elever fra 8. og 9. klasserne på Lem og Rødding skoler i Spøttrup Kommune.

Da et af børnene nåede toppen af træet forsøgte han at følge den mundtlige instruktion, han havde fået af arrangøren, og klippede i den forbindelse rebet ud af toprebskarabinen.
Da han derefter lænede sig tilbage for at lade sig fire ned igen af sine kammerater, der formodedes at holde i rebet, faldt han 15 meter direkte til jorden, da det sikkerhedsbærende reb var blevet klippet ud af topsirkringen uden, at instruktøren havde opdaget det eller gjort anmærkning derom.
Eleven landede på ryggen, og blev kortvarigt slået bevidstløs.
Den ansvarlige instruktør kom til.
Som noget af det første flyttede han på den tilskadekomne og rejste ham op i et forsøg på at give ham luften igen !
Da eleven ikke kunne stå op, blev han imidlertid lagt ned igen.
Derefter blev eleven igen flyttet og lagt i en sovepose.
Den tilkaldte lærer vurderede, at det var bedst at få eleven på skadestuen.
En ambulance og moderen blev tilkaldt med henblik på at få ham tjekket på skadestuen i Skive.
Da ambulancefolkene forstod, at drengen var faldet 15 meter, blev han imidlertid straks fikseret på et stift rygbrædt med en halskrave, og han blev derefter kørt på Viborg sygehus, hvor han modtog traumebahndling og i det hele taget blev grundigt undersøgt.
Her konstateredes en mindre skade på milten og skader på ryg- og nakkehvirvler.
Eleven blev udskrevet efter fire dage med en specialproduceret halskrave til rygsøjlefiksering, som han skulle bære døgnet rundt i 6 uger, ligesom han i samme periode ikke måtte udsættes for pludselige bevægelser mv.
Eventuelle langtidsskader er to måneder efter uheldet endnu ikke klarlagt.

På trods af uheldet fortsatte arrangøren i mellemtiden uden at ændre noget i opsætning eller tilrettelæggelse med at gennemføre klatreaktiviteterne med de øvrige børn.
Den eneste ændring, han foretager er, at han"fastholder og pointerer" sin instruktion !
På intet tidspunkt orienterede han børnene om uheldets alvor.

Du kan læse en mere dybdegående beskrivelse af uheldet samt en analyse af årsagerne her:
Derudover har uheldet været beskrevet i Jyllands-Posten den 19. januar 2004, ligesom det har givet anledning til en række yderligere artikler om autorisationer af klatreledere og klatreinstruktører mv. i samme uge.

Beskrivelsen bygger bl.a. på arrangørens og på modrends redegørelser.

14. december 2003

16. Kajakulykke ved Haderslev.
5 personer var taget på kajaktur / kursus på Haderslev fjord.
Det var fralandsvind og hård blæst, da de startede.
To deltagere følte, at de var kommet for langt fra land og forsøgte at vende om.
Den ene af disse kæntrede imidlertid, og han forsøgte at svømme i land.
Det viste sig dog hurtigt, at stræmmen var for stærk.
En af de øvrige kajakker kom til, og mens den forulykkede kajakroer holdt fast i kajakken, forsøgte de sammen at søge mod land, men igen var strømmen for stærk eller vinden for kraftig, så det viste sig umuligt at nå land.
Endnu en de øvrige kajakker kom til, og de var derfor nu to hjælpere.
Den ene hjælper tog sig af den kæntrede kajak, mens den anden forsøgte at hjælpe den forulykkede i et fælles forsøg på at nå tilbage til land.
Det viste sig imidlertid hurtigt, at de også måtte opgive denne taktik, da de fortsat drev til havs, dvs. ud mod syspidsen af Årø.
Derefter lykkedes det dem at bringe den forulykkede op i kajakken igen.
I erkendelsen af, de drev til havs, besluttede de ikke at forsøge at kæmpe videre mod strøm og vind, og de besluttede i stedet at drive med strømmen i et forsø på at nå sydspidsen af Årø.

Den læntrede kajakroer havde nu fået krampe i benene, og armene var svage pga. kulden.
Kort tid efter kæntrede samme kajakroer endnu en gang.

Deltagerne erkendte nu, at de heller ikke kunne nå Årø.
Det lykkedes dog endnu en gang at få den forylykkede op i kajakken.
Derefter kontaktede de alarmcentralen via mobiltelefon, og kajakkerne lagde sig sammen og drev for strømmen, mens de afventede hjælp.
Bølgerne var nu op til 1,5 meter høje.
Alle deltagerne bar våddragter.
Alligevel var situationen nu alvorlig, og den forudlykkede havde tydelige symptomer på hypothermi, herunder både tabt følelse i fingrene, rystelser og periodevise kramper i benene.

Efter en del ventetid ankom en redningshelikoter, og de forulykkede affyrede en nødraket for at synliggøre deres position.
Redningshelikopteren sendte en redder ned til dem i vandet, og han orienterede dem om, at man ikke vil tage dem op i helikopteren men, at man i stedet vil tage dem ombord i den lodsbåd, der var på vej.

Lodsbåden tog dem alle kajaksejlerne og deres kajakker ombord og sejlede dem til Årøsund, hvor politiet og en ambulance ventede.

To af kajakroerne blev kørt til Haderslev sygehus, hvor de blev undersøgt og behandlet for hypothermi.
Den ene kom i et varmt bad, og den anden blev lagt i en opvarmet seng.
Efter forholdsvis kort tid kunne de begge udskrives.

Iflg. TV-Syd var de to assisterende kajakroere også i vandet i forsøget på redde den foryulykkede op.
TV-Syds oplysninger strider på dette punkt med de involveredes egen beretning.

Dansk Vejlederkreds mener, at man skal tænke sig godt om og ikke mindst have mange års dybtgående erfaring for at tage på kajaktur i til havs om vinteren.
Dette gælder særligt, når der, som i dette tilfælde, er fralandvind ved starten af turen.

Dansk Vejlederkreds' vurdering er, at beskrivelsen efterlader et klart billede af forskellene mellem "hardware" og "software".

På den ene side var der næppe tvivl om, at deltagerne var relativt materielt veludrustede.
De havde således bl.a. medbragt både mobiltelefon, våddragter og nødblus, selv om man kan diskutere fornuften af en mobiltelefon, der både er meget sårbar overfor fugt, og som derudover ofte heller ikke virker på havet.

På den anden side, var der en del indikationer af, at deltagerne langt fra var tilstrækkeligt erfarne dels til rent praktisk at gennemføre en forsvarlig tur af den nævnte karakter og dels til at vurdere forholdene korrekt og afvejet.

Eksempelvis kan man sige, at det umiddelbart kunne ligner en fejlvurdering og et eksempel på, at deltagerne ikke havde tilstrækkelig erfaring, at de lagde fra land i fralandsvind.
Ved fralandsvind burde deltagerne på en tur af denne karakter nok have vidst og derfor også taget højde for, at vindstyrken øger i takt med, at man kommer længere væk fra land, og man derfor ikke længere ligger i læ under land.

Tilsvarende kan man sige, at den forulykkede tilsyneladende ikke mestrede en grønlandsvending i tilstrækkelig grad.
Det burde være indlysende at evnen til at kunne kunne komme op/rundt uden at forlade kajakken, hvis man skulle kæntre, er afgørrende for forsvarlig sejlads i åbent hav om vinteren.
Hvis man først forlader kajakken, så er mulighederne for at overleve ganske små.
Selv hvis man skulle have held til at komme op i kajajkken igen, så vil man ofte være blevet så kold, at man ikke længere effektivt kan håndtere sin kajak, hvilket ovennævnte uheld også lader til at understrege.

Grønlænderne har gennem årtusinder vidst dette og indrettet både deres kajakker og deres kundskaber efter denne logiske kendsgerning.

Desværre lader mange mennesker i dag til at glemme eller se bort fra de tusindvis af års traditioner, som disse folk har med kajaksejlads i åbent vand.
Det er eksempelvis ikke er mange år siden, at en kvindelig dansk kajakroer, der ikke mestrede grønlandsvendingen, omkom, da hun kæntrede under kajaksejlads på østgrønland.

Tilsvarende har mange såkaldte tur- og havkajakker i dag store mandehuller, hvilket nærmest umuliggør, at man kan gennemføre en grønlandsvending.
Ydermere anvendes der fortsat skivede pagajer, hvilket enten umulig- eller besværliggør en selvredning, ligesom muligheden for at fastspænde årerne under tværsnorene og dermed stabilisere kajakken i hård sø enten forringes væsentligt eller i det mindste gøres afhængigt af andet udstyr (flydere, der først skal pustes op og siden fastgøres til pagajerne).
Dertil kommer, at træningen af grønlandsvendinger i de fleste kajakklubber lader til at spille en meget lille rolle, hvilket sikkert igen hænger sammen med, at mange klubkajakker kun har store mandehullet.

Med en tætsluttende tuiliq og erfaringer i at vende rundt under de mest varierende forhold, så kan havkajaksejlds blive en forholdvis sikker fornøjelse.

Dansk Vejlederkreds anbefaler, at man som arrangør, leder, instruktør eller vejleder i forbindelse med ture eller undervisning i kajaksejlads i åbent hav sørger for at få ekstern godkendelse (autorisation) for, at man har tilstrækkelig indsigt og ikke mindst erfaringer mht. at vejlede og undervise andre i sejlads i åbent hav.
På den baggrund anbefaler vi de professionelle autorisationer for hhv. instruktører og vejledere i kajaksejlads.

Beskrivelsen af uheldet bygger bl.a. på de involveredes egen beskrivning, som den kan læses på havkajakroernes debatside og desuden på indslag, lavet af TV-Syd.

30. december 2003

17. og 18. To klatrere styrtet på to forskellige ruter på Kullen samme dag.
To klatrere tog til Kullen for at aidsoloklatre på Kullamandens dør.
Den ene gik i gang med at klatre A3-ruten, og den anden begyndte på Yosemite.
Klatreren på Yosemite var kommet ca. 5 meter op og havde på det tidspunkt i rækkefølge indklippet i en bolt for neden og en selvsat sikring, hvori der var indklippet en daisy-chain.
Da han var i færd med at teste den tredje sikring, røg denne ud, hvorved han faldt.
Dermed belastede han også den forrige sikring gennem sin daisy-chain, og også denne sikring blev revet ud.
Bolten sad så lavt, at den ikke længere havde nogen sikkerhedsbetydning, og han faldt derfor ned og landede på ryggen mellem nogle klippeblokke.
Klatreren på A3-ruten, der på det tidspunkt var kommet 3 sikringer op ad ruten, skyndte sig ned igen.
Den faldne klatrer klagede over ondt i ryggen og ømmede sig, men det overordnede indtryk var, at han var sluppet fra uheldet med nogle trykkede ribben, men iøvrigt uden væsentlige skader.

Efter et kvarters tid blev der kastet et abseilreb ud fra toppen, og yderligere 2 klatrere abseilede ned.
De hørte om uheldet, og undrede sig også over, at den faldne tilsyneladende var sluppet uden alvorlige skader.

Den faldne klatrer lagde sig for at hvile.
Den første klatrer genoptog klatringen på A3-ruten.
De to netop tilkomne klatrere gik rundt om hjørnet og begyndte at klatre North Post.

Kort efter lød der et skrig.
Da klatreren på A3-ruten så over mod North Post kunne han se, at den ene af de to klatrere nu lå helt indviklet i reb og sikringer ved foden af ruten og for fødderne af sikringsmanden.
Det viste sig, at han havde været ved at hopteste sin sikring, da denne røg ud, og han derfor faldt ned.
Han styrtede derefter ca. 7 meter og landede på sin hånd.
Han erkendte siden, at han ikke havde haft fuld tillid til sikringen, selv om han dog må have haft tiltro nok til at hopteste den med kun en anden sikring under sig.
Klatreren på A3-ruten råbte, om de havde brug for hjælp, og sikringsmanden nikkede og optrådte iøvrigt noget chokeret.
Endnu en gang måtte klatreren på A3-ruten tage sig ned fra denne, og han bagav sig derefter over til den netop faldne klatrer, der skreg, at hans arm var brækket, hvilket også tydeligt fremgik af, at armen var vinklet bagover på midten.
Den faldne klatrers sikringsmand vidste ikke, hvad han skulle gøre, og den allerede styrtede klatrer havde fortsat ondt i ryggen og foretog sig derfor ikke noget.

Den tilkomne klatrer fra A3-ruten kom til og konstaterede, at underarmen i hvert fald var brækket og skar et stykke liggeunderlag til, så det kunne bruges til at fiksere armen.
Han lagde derefter en slynge om skulderen på den tilskadekomne for at holde armen ind til maven.
Det var tydeligvis smertefuldt, og den netop faldne klatrer brokkede sig en del.

Derefter fik den tilskadekomne noget smertestillende, og den tililende klatrer hjalp / slæbte ham op til parkeringspladsen, hvorfra hans makker kørte ham til Höganäs.
Herfra blev han kørt med ambulance til Helsingborg.

Den tilkomne klatrer riggede dernæst et taljesystem, som han brugte til at trække alle fire rygsække med bl.a. artificielt udstyr, fem reb og for de senest tilkomne North Post-klatreres vedkommende også steigeissen og isøkser op.
Derefter kørte han deres udstyr til Helsingborg og afleverede det der.
I Helsingborg blev det oplyst, at den tilskadekomne skulle opereres for et kompliceret knoglebrud.
Efter uheldet mistede han følelsen i fingrene, og han har siden vræet igennem et par operationer.

Uheldene understreger, at også artificiel klatring kan være særdeles farlig.
Nedenstående er nogle forsigtige konklusioner:
- Brugen af daisycchain kan medføre stor belastning på den sikring, som den sidder i, hvis man befinder sig over sikringen, i tilfælde af et styrt, da den jo er helt statisk.
- Ved soloklatring er det vigtigt at have stramt reb fra sin bundsikring.
- Ved soloklatring er det vigtigt at bruge back-upknude.
- Det er risikabelt at hopteste sine sikringer, særligt når man kun har en anden sikring under sig, og man i forvejen er usikker på den sikring, man hopper i.
- Endelig understreger begge styrt betydningen af at lære at sætte sikringer på den absoult mest sikre måde.
Uheldene involverer medlemmer af Dansk Bjergklub, og rejser (igen) spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen i at sætte sikringer i forbindelse med klippeklatring er god nok...?
- Endelig understreger uheldet behovet for en grundig førstehjælpsuddannelse, der nok bør række videre end et 12 timers førstehjælpskursus.

Beskrivelsen bygger bl.a. på en øjenvidneskildring.

Januar 2004

19. Dansker involveret i isklatreuheld i Canada.
Dansker styrtet under førstemandsklatring på fire reblængders fos i Canada.
Benet brækkede, og der var en beværlig nedtur i stærk kulde med nefiringer af den tilskadekomne.
Senere viser det sig desuden, at der også er opstået frostskader i tæerne.

Refereret af Sune Hermit, 7. januar 2004.

Uge 5, januar 2004

20. Styrt under travers ved alpin vinterklatring, Lærdal-området, Norge.
To klatrere havde udset sig en couloir på ca. 300 meter.
Ruten bød på mixet klatring. Efter 2 reblængde etablerede førstemanden en standplads under et overhæng. De sidste 12 meters klatring før standpladsen var kaminklatring. Andenmanden klatrerede op mod standpladsen, men klatrerne blev enige om, at andenmanden skulle traversere ud på en meget stejl sneskråning, for at kunne klatre venstre om udhænget.
- Tredje reblængde:
Sne -og isforholdene var dårlige, og der var ikke noget is at sikre i, som det ellers var planlagt. Førstemanden vurderede, at firnskråningen var for dårligt sikret, og risikoen for fald var for stor. Førstemanden klatrede op til andenmanden på standpladsen under overhænget og byttede plads. Klatrerne gjorde et forsøg på at gå gennem overhænget, men blev hurtigt klar over, at den eneste vej op var at klatre ned igen og traversere ud på firnskråningen og klatre op venstre om udhænget.
- Klatrerne byttede plads og gjorde endnu et forsøg på at klatre uden om overhænget op ad firnskråningen. Førstemanden satte en sikring midt i traversen og begyndte at klatre op. Han kom forbi det første stykke og mødte et mindre overhæng. Han kunne sikre lige før overhænget og prøvede at klatre forbi.
Førstemanden kom i skred tre gange, lavede altså mindre fald, men kom til sidst forbi overhænget og fortsatte langt op ad en ny sneskråning.
- Begge dobbeltreb gik ned omkring traversen og op ad firnskråningen.
Andenmanden ville derfor først kunne sikres ordentligt 5 meter under førstemanden. Andenmanden skulle nedadklatre, og var klar over, at der var et potentielt farligt andenmandsstyrt. 1,5 meter under standpladsen kommer andenmanden i skred og falder ned gennem kaminen, hvilket medførte et pendulstyrt ind i traversen.

Andenmanden slog hovedet kraftigt.
Han fik en mindre flænge foran højre øre.
Han var ikke klar over, om det var isøksen eller klippen der pådrog ham flængen. Hjelmen har tilsyneladende taget fra.
- Andenmanden kom til sig selv og prussikkede op til standpladsen ad ét reb. Førstemanden abseilede ned for at frigøre rebene af mellemsikringerne og klippen, som rebet er fanget i pga. faldet. Denne reblængde tog ca. 2 timer.
- Klatrerne bestemte sig til at forsætte og klatre de sidste reblængder, men en time senere faldt mørket hurtigt, og klatrerne bestemte sig til at forlade ruten hurtigst muligt for at undgå at skulle klatre i mørke og finde nedstigningen fra toppen i mørke.
- Hjemmarchen til hytten fra sidste standplads tog ca. 3 timer, men ville have taget minimum dobbelt så lang tid, hvis klatrerne var fortsat.

Der er grund til at være påpasselig ved traversering, særligt i kompliceret terræn.
Sikring ved både traversering og nedadklatring kræver en særlig sikkerhedspraksis.
Brug af hjelm under alpine forhold bør være obligatorisk og kan let være livreddende.
Alvorligheden af et uheld under alpin klatring om vinteren må ikke undervurderes. Mulighederne for professionel redningsindsats på sadanne steder er groft set ikke til stede, og det kan derfor være fornuftigt at anlægge en specielt stor sikkerhedsmargin.

Beskrivelse lavet af en af de involverede.

Uge 6, februar 2004

21. Frostskade i fingerspidserne under telttur i vinterfjeld.
Under en tre dages skitur uden for spor på vinterfjeldet med overnatning i telt, pådrog perosnen sig allerede den første dag frostskader i fingerspidserne. Han brugte vindtætte vanter med kunstpelsfoer.
Skaden opstod, da han kortvarigt havde fingrene ude af vanterne.
Da han var kommet tilbage, var der ikke længere følelse i fingerspidserne, og toppen af fingrene var sorte.
I løbet af et par uger var den sorte, døde hud faldet af, og der lader ikke til at blive varig skade.
Skadelidte havde også tidligere haft problemer med frost i fingerspidserne.

Tidligere frostskader gør det lettere at få frostskader igen.
Kunstpelsvanter kan have en tilbøjelighed til at blive mere fugtige end uldvanter.
Det kan evt. være en ide at arbejde med tynde fingervanter, når man skal bruge hænder og fingre, f.eks. ved reparationer.
Det kan være klogt at medbringe et par reservevanter, hvis de vanter, man bruger, bliver våde eller, hvis de f.eks. bliver taget af vinden.

Beskrivelse afgivet efterfølgende af den involverede.

11. marts 2004

22. 4 højskoleelever måtte reddes efter at være kæntret i kajakker på Ringkøbing Fjord.
En kajaktur med Vestjyllands Højskole på Ringkøbing Fjord sluttede dramatisk, da flere af kajakkerne kæntrede, og børnene ikke selv kunne redde sig hverken op i kajakkerne igen eller i land.
Der blev tilkaldt hjælp, og efter en redningsaktion kunne de fire børn reddes i land.
Børnene var da kolde, våde og forkomne.

Politiet udtalte, at det var rent held, at det ikke var gået værre og, at det var uansvarligt at tage på den slags ture med skoleelever, særligt på den årstid.
På den baggrund bad politiet dem at lade være med den slags fremover.

Dansk Vejlederkreds er enig i, at det forekommer uansvarligt at tage skolebørn med på kajaktur i åbent vand.
Dette gælder sætligt i starten af marts, hvor vandet højst er et par grader varmt, og overlevelsestiden derfor kan være uhyre kort.

Uheldet er refereret af TV Midt-Vest

24. april 2004

23. 22 deltagere på kanotur i Ringkøbing Fjord reddet i land.
En gruppe på 22 personer i ialt 8 kanoer kom i vanskeligheder på Ringkøbing Fjord.
Hvide Sande redningsstation med en let redningsbåd og Kattegats Marinedistrikt blev alarmerede og gik i gang med redningen.
Alle 22 deltagere blev reddet i land.

Kanosejlads på havet må i almindelighed karaktieriseres som uansvarligt.
Kanoen er ikke et fartøj, der er beregnet til åbent vand
Det må i særdeleshed fremhæves, at det er direkte uansvarligt at tage grupper med på havet i kano, særligt hvis der er tale om ukyndige kanosejlere. Der skal ikke meget vind eller særligt store bælger til, før kanoerne bliver umulige at styre.
Dertil kommer, at hvis først en enkelt kano kæntrer, så stiger risikoen for, at flere også kæntrer og dermed kommer situationen let helt ud af kontrol.
Ydermere forekommer det problemtisk med 3 personer i en kano. I det aktuelle tilfælde, oven i købet tre børn uden leder i kanoen.
Dertil kommer, at havvandet på den årstid er koldt, hvilket selvfølgelig forøger risikoen for alvorlige følgevirkninger af kæntringer mv.
Derudover er det af afgørende betydning, at man holder et rimeligt fordelingstal mellem deltagere og instruktører.
Endelig er det vitgtigt at understrege, at man bør vælge autoriserede kanoinstruktører til at arrangere ture i kano, selv på indsøer og lignende.

Uheldet er refereret af Søværnets Operative Kommando.

Uge 29, april 2004

24. 6 børn i 2 kanoer kæntret i Storstrøm.
6 børn med en voksen kæntrede i 2 kanoer i Storstrøm.
En redning blev iværksat via alarmcentralen.
Både Falck, politiet, Kattegats Marinedistrikt, SOK, RCC Karup, Marinehjemmeværnet, Gedser Redningsstation deltog med et antal fartøjer, og en redningshelikopter blev involveret og deltog i eftersøgningen.
De forliste blev fundet og bjerget i god behold

Det må gentages, at det er uansvarligt at sejle kano i åbent vand.
Dette gælder særligt, når man har ansvaret for andre, måske i særdelshed for børn.
Med kun en voksen, er i hvert fald den ene kano blevet sejlet alene af børn.
I og med, at begge kanoer er kæntret, kunne det indikere, at den voksne heller ikke har haft en tilstrækkelig erfarings- og sikkerhedmæssig baggrund
Se f.eks. autorisationen for professionelle ledere af kanosejlads.

Uheldet er refereret af Søværnets Operative Kommando.

18. maj 2004

25. Kajak kæntret og dreng eftersøgt på skoletur på Roskilde Fjord.
På kajaktur med skolen på Roskilde Fjord kæntrede en af eleverne.
Tilsyneladende var der ikketilstrækkelig sikkerhed eller kontrol med eleverne, og der gik derfor et stykke tid, før uheldet blev opdaget.
Da det blev erkendt, at en af skolens drenge var forsvundet, kontaktede skolen redningstjenesten, og både Falck, Roskilde politi og Flyvevåbnets redningshelikopter blev indsat i eftersøgningen.
Redningshelikopteren fandt drengen ilanddrevet på kysten, og han blev taget med af redningshelikopteren og fløjet tilbage til skolelederen.

Kajaksejlads på havet med grupper af børn kan hurtigt udvikle sig uehldigt.
Generelt må det anses som sikkerhedsmæssigt problematisk at gennemføre kajakture med børn i åbent vand.r
Uanset, så forekommer deti givet fald rimeligt at forvente, at arrangørerne / lærerne på en sådan tur er autoriserede kajakinstruktører.
Fordelingstallet mellem deltagere og ansvarlige instruktører er sikkerhedsmæssigt afgørende.
Ved kajaksejlads med ukyndige deltagere på åben vand, hav eller fjord, forekommer det rimeligt ikke at overskride 2 deltagere pr. autoriseret kajakinstruktør.

Uheldet er refereret af Søværnets Operative Kommando.

20. maj 2004

26. Uheld under jollesejlads.
Under sejlads med jolle i Øresund ud for Københavns Lufthavn kom et hold søspejdere i havsnød, da deres mast på jollen knækkede i den hårde blæst.
To ledere ville komme til undsætning i en motorbåd, men motoren satte ud, så begge hold måtte bjerges i land af en redningsbåd fra lufthavnen.
Alle seks blev reddet men blev indlagt på sygehus med underafkøling (hypothermi).

Uheldet er refereret i TV-2, den 20. maj.

21. maj 2004

27. Dødsfald under sportsklatring, Italien.
Under klatring blev ung dansk klatrer fra Århus Klatreklub ramt af en nedfaldende sten og slået ihjel.
Det er oplyst, at det ikke var styrtet i sig selv men derimod selve den faldende sten, som slog klatreren ihjel.
Det er ikke umiddelbart oplyst, hvad der løsnede stenen.
Tilsvarende er det fortsat heller ikke oplyst, om klatreren f.eks. bar hjelm.

Brug af hjelm i forbindelse med klippeklatring og bjergbestigning kan være livreddende, men det beskytter selvfølgelig ikke mod alting.
Derudover er der al mulig grund til at bevæge sig med forsigtighed både på selve klatreruten og især ved udstigningen, hvor der ellers er stor risiko for at komme til at løsne sten, der kan ramme folk ved foden af klippen.
Generelt er risikoen for løse sten lidt større efter regnvejr og om foråret, hvor isen i løbet af vinteren kan have løsnet sten og stenblokke, som ellers kan have virket faste.

Uheldet er bl.a. beskrevet i Århus Stiftstidende Nordjysk Stiftstidende og TV-2.

7.-8. juni 2004

28. Børn efterladt i kano midt på sø i Sverige.
En gruppe børn på lejrskoletur havde med deres lærere havde lejet kanoer til en tur på en sø i sydsverige.
Kort efter start blev 2 af prigerne efterladt eller sejlet bagud i deres kano.
De blev fundet siddende i hver sin ende af kanoen med ansigtet mod hinanden midt på en sø, som senere delte sig.
En mindre gruppe deltagere på en friluftsuddannelse, der selv var i området for at træne kanosejlads.

Da hverken priger eller deltagerne på friluftsuddannelsen vidste, hvor resten af gruppen var henne eller, hvor de skulle mødes / overnatte, og da deltagene samtidigt heller ikke lod til at vide noget om, hvordan man padler en kano, så deltagerne på friluftsuddannelsen inget andet alternativ end at hjælpe pigerne tilbage til udgangspunktet, nemlig kanoudlejren i den anden ende af søen.
Denne var netop var at lukke for dagen og køre hjem, og det lykkedes i sidste øjeblik at få fat i ham og spørge, om han vidste, hvor den øvrige del af klassen var på vej hen, så pigerne på den måde kunne blive genforenet med deres kammerater og lærere.
Kanoudlejeren mente, at han vidste, hvor de var taget hen og tilbød at køre pigerne til lejrpladsen, hvorfor deltagerne på friluftsuddannelsen efterlod dem hos kanoudlejeren.

Dansk Vejlederkreds finder det hovedrystende uansvarligt at skolelærere arrangerer og står for en kanotur, hvor de ikke hele tiden holder øje med de børn, som de har ansvaret for.
Alt kunne være sket.
Det kunne være f.eks. være blæst op. De kunne være kæntret. De kunne have let have faret vild.
I den konkrete situation, delte søen sig kort efter, hvilket efterlod pigerne uden mulighed for at vide, hvilken der var den rigtige.
I det hele taget forekommer det rimeligt at forvente, at forældre og ikke mindst skoleledere m.fl. kræver autorisationer af de lærere, som de lader stå for kanotur med børn. Se f.eks. autorisationen for professionelle ledere af kanosejlads.

Situationen er beskrevet af flere af deltagerne på den friluftsuddannelse, som var i området.

8. juni 2004

29. 2 personer kæntret i kano og reddet med helikopter på Tystrup Sø.
Efter kæntringen blev først Ringsted politi og senere både SOK og RCC Kastrup alaarmeret.
De forulykkede blev reddet i land af en redningshelikopter.

Igen må det understreges, at kanoer er uegnede til sejlads i blæst eller søgang.

Uheldet er bl.a. beskrevet af E-pressen og Søredningstjenesten.

11. juni 2004

30. 6 nødstedte kanoer ved Struer.
Der blev meldt om seks nødstedte kanoer ved Stuer.
Falck og en redningshelikopter fra ESK 722 blev dirrigeret til området.
Det lykkedes de forulykkede selv at redde sig i land.

Igen må det slås fast, at kanoer ikke er egnede til sejlads i havet.
Dertil kommer, at det er god ide at sikre, at en leder af kanoaktiviteter bør have en autoirsation.
Se f.eks. autorisationen for professionelle ledere af kanosejlads.

Uheldet er refereret af Søværnets Operative Kommando.

12. juni 2004

31. To børn og to voksne kæntret i kano på Tystrup Sø.
Efter at være sejlet ud fra Susåen og ud på Tystrup Sø blev kanoerne mødt af kraftig vind, der medførte, at kanoerne kæntrede.
I den ene kano sejlede to børn og i den anden sejlede to voksne.
De voksne kunne selv svømme i land, mens børnene måtte reddes.

Efterfølgende fremkom der forslag om at lave en landgang og et stiforløb fra Susåens udløb og til den første lejrplads på Susåens NØ-bred, så kanofolk fremover ikke i så høj grad føler sig fristet til at sejle ud i Tystrup Sø, hvis vinden er for hård.

Igen må det understreges, at kanoer ikke er egnede til sejlads i blæst eller søgang.

Uheldet er bl.a. beskrevet af TV-2 Øst.

30. juni 2004

32. Børn i fare ved kanoulykke på Esrum Sø.
En gruppe børn på lejrskole/lejrtur blev af nogle pædagoger tilbudt en kanotur på Esrum Sø.
Tilsyneladeende kom det bag på de ansvarlige, at det blæste ude på søen.
Situationen blev hurtigt uoverskuelig og farlig, og to af kanoerne kæntrede.
Falck blev tilkaldt, og en redningshelikopter fra Værløse deltog i eftersøgningen.
Børnene drev selv i land, og der blev taget hånd om dem der.

Ilfg. Falck burde de ansvarlige have vendt om.

Det bør overvejes at sikre, om folk, der tager ansvaret for anddres liv i forbindelse med kanoture, har en autorisation, der sikrer, at de har tilstrækkelig erfaring, rutine og sikkerhedsmæssig baggrund til at kunne gennemføre en sådan aktivitetet eller tur forsvarligt og dermed også, at de kan leve op til det professionelle og sikkerhedsmæssige ansvar, der nødvendigvis er forbundet hermed.
Se f.eks. autorisationen for professionelle ledere af kanosejlads.

Uheldet er bl.a. beskrevet i Ekstra-Bladet og Danmarks Radio, København og rapporteret af SOK.

2. juli 2004

33. Kano kæntret ved Enebær Odde..
En kano med to persioner om bord kæntrede ved Enebær Odde.
Odense Politi, Falck og SOK blev alarmeret.
Begge personer kom selv i land.

Endnu en gang må det understreges, at en kano ikke er beregnet til at bruge i åbent vand.
Se f.eks. autorisationen for professionelle ledere af kanosejlads.

Uheldet er refereret af Søværnets Operative Kommando.

2. juli 2004

34. Tæt på drukneulykke på kajakkursus.
På et kajakkursus i grundlæggende kajakteknikker ved Fredericia med et privat havkajkfirma var en midaldrende deltager ved at drukne og måtte efterfølgende føres til sygeshus, hvor han blev indlagt i tre dage med drukningssymptomer, vand i lungerne, åndedrætsbesvær, alt for lavt blodtryk og afledt lungebetændelse.

Om kurset fortæller deltageren, at de ikke inden kursets start blev spurgt, om de kunne svømme.
Tilsvarende blev de heller ikke spurgt, om de havde sygdomme, der krævede medicinadministration eller på anden måde led af noget, der måske kunne give problemer.
I stedet blev deltagerne iført long-john-våddragt, der i hvert fald i den konkrete deltagers tilfælde nærmest var umulig at komme i, da den var for lille og dermed stram.

Allerede her klagede deltageren over, at våddragten var for stram og, at den trykkede på brystkassen, så det blev svært at trække vejret.
Den ansvarlige instruktør afviste imidlertid klagerne og sagde, at det ikke betød noget.
Da det strammede allerede, mens deltageren stod op, blev det væsentligt værre, da han skulle sætte sig i kajakken, og han klagede igen, men endnu en gang blev han afvist med henvisning til, at sådan skulle det være.
Også kajakken viste sig at være for lille.
Deltageren gjorde også opmærksom herpå.
Dernæst startede kajakturen, og efter at have sejlet nogle hundrede meter på denne måde, kom de til en lille vig, hvor de bl.a. skulle øve styre- og støttetag.
Støttetagene blev prøvet med en flyder på pagajen.
Afslutningsvist skulle deltagerne lave kæntrings- og entringsøvelser, så de dermed kunne lære, hvordan man kommer ud af og op i kajakken igen.

Under de hidtidige øvelser havde deltageren problemer med at trække vejret, og han klagede igen over både våddragt og kajak.
Det medførte, at han nu blev tilbudt at sejle ind til bredden og bytte med en større kajak, og deltageren blev derfor den sidste, som skulle prøve at kæntre med kajakken.
Da våddragten fortsat klemte brystkassen voldsomt sammen, og han derfor oplevede, at han ikke kunne trække vejret ordentligt, gik han i panik, da han fik hovedet under vand.

Instruktøren valgte under hele kurset at blive blevet siddende i sin kajak, og han kunne derfor heller ikke hjælpe deltagerne med hurtigt at komme ud / rundt / op igen.

Da deltageren endelig kom ud/op, havde han så store problemer med at trække vejret, at han end ikke kunne svømme, og han måtte hjælpes i land, hvor en ambulance måtte tilkaldes.
Han måtte derefter tilbringe 3 dage på sygehus, før han var rask og stabil nok til at blive udskrivet.

Kurset var et grundlæggende teknikkursus for nybegyndere, hvor der bl.a. skulle trænes i at komme ud af kajakken ved en kæntring og op igen efterfølgende.
En professionel kajakinstruktør bør inden ture eller kurser med nybegyndere og andre, som han ikke kender, sikre sig dels, at deltagerne kan svømme mindst 600 meter (gerne i åbent vand) dels, at de ikke har medicinkrævende sygdomme eller andre sygdomme, som kan give pludselige problemer.
I det aktuelle tilfælde tog deltageren normalt vanddrivende medicin, men måske for at undgå at skulle tisse undervejs, undlod han ved denne lejlighed at tage den vanddrivende medicin.
Dette kan i sig selv have medvirket til, at der ophobedes vædske i kroppen, herunder også i lungerne.
Dette kan meget vel være blevet forværret, da hjertefunktionen blev påvirket og lungefunktionen hæmmet af den tilsyneladende alt for stramtsiddende våddragt (begyndende orthostatisk chock).
Uanset, så forekommer det problematisk ikke at reagere på deltagerens klare og gentagne gange udtrykte oplevelse af, at våddragten var alt for snæver og gav åndedrætsproblemer og senere kvæliningsfornemmelser.
Tilsvarende så kan det være problematisk, at instruktøren ikke selv forlader sin kajak og heller ikke er i stand til at hjælpe deltageren ud af kajakken eller op igen lige efter kæntringen, når denne for første gang skal kæntre og prøve at komme ud af sin kajak.

Dermed blev situationen kritisk.
Ved kæntringen var deltagerens åndredrætsfunktion sandsynligvis så nedsat af det begyndende orthostatiske chock, fremkaldt af den for snævre våddragt, at han allerede på det tidspunkt havde problemer.
Da han således allerede havde vejrtrækningsproblemer inden kæntringen, blev det tilsyneladende for meget, da han fik at vide, at han i tillæg dertil skulle vælte og han dermed fik hovedet under vand.
Han slugte vand, og tilstanden blev dermed hurtigt kritisk, da han pga. vejrtrækningsproblemerne derfor heller ikke længere kunne svømme.

I det hele taget forekommer det nærliggende at gennemføre denne første kæntrings / entringsøvelse under forhold, hvor deltagerne kan nå bunden, når de kæntrer.
På den måde ville instruktøren også med fordel kunne stå ved siden af og give en helt anderledes kontant og øjeblikkelig hjælp, når folk skulle ud af kajakken første gang.

Ved efterfølgende henvendelse til instruktøren viste det sig, at han havde taget en kursus i egenfærdigheder hos BCU i Wales.
Derudover var han gået op til instruktøreksamen samme sted.
Til denne instruktøreksamen var han imidlertid dumpet bl.a. fordi han ikke underviste i de rigtige ting og, fordi han ikke tilpassede undervisningen efter forholdene.

Dansk Vejlederkreds finder det overordentligt problematisk, at man udnævner sig selv til instruktør i havkajak og professionelt tilbyder kurser heri på trods af, at man er dumpet til en internationalt anerkendt autorisation på området og dermed optræder overfor andre i strid med en professionel, ekstern vurdering af evner, erfaringer og færdigheder til at fungere på det niveau.
Det forekommer at være en skærpende omstændighed, at deltagerne heller ikke på forhånd blev informeret om den vigtige kendsgerning, at instruktøren var dumpet til sin kajakinstruktøreksamen og dermed deltog de under det forkerte indtryk, at sikkerheden var i orden.
Man kan spørge , hvor mange deltagere, der mon ville have været, hvis de på forhånd havde været indsat i instruktørens reelle sikkerhedsmæssige baggrund og i, at han var dumpet til sin instruktøreksamen?
Dette forhold fremgår heller ikke af hjemmesiden for hans firma med havkajakkurser.
Tværtimod sttår der, at han tilbyder instruktøruddannelser i havkajak, og dermed forsøger han i strid med kendsgerningerne indirekte at give indtryk af, at hans kurser holdes på højt fagligt og sikkerhedsmæssigt niveau og desuden, at han selv skulle kunne fungere og have erfaringer på et niveau, der ligger væsentligt over instruktørniveau.
Se mere om professionelle komptenceniveauer indenfor natur- og friluftsliv.

Konsekvenserne af denne fejlvurdering kunne let have været fatale.

Uheldsbeskrivelsen bygger dels på oplysninger fra deltageren, dels fra andre deltagere på kurset og endelig fra en samtel med instruktøren selvoi.

12. juli 2004

35. Dreng druknet i kanoulykke.
En otte-årig dansk dreng mistede livet ved en kanoulykke med familien ved Nissan1 i Småland i Sverige.

På kanotur med sine forældre og sin fire-årige søster kæntrede familens kano, og alle fire røg i vandet.
Derefter forsvandt drengen.
Drengen bar redningsvest, men den blev senere fundet tom, og det antages derfor, at drengen må være gledet ud af redningsvesten.
På trods af indsats fra flere redningsstyrker, dykkere og helikopter med varmesøgende kamera var drengen fortsat ikk fundet flere timer senere, og da den svenske redningstjeneste besluttede derfor at indstille eftersøgningen ud fra opfattelsen af, at drengen måtte være omkommet.

Hvad der skete i det konkrete tilfælde er svart at vide.
Måske var vesten for stor...?
Måske var den ikke spændt ordentligt...?
Vi ved det ikke, men på det forhåndenværende grundlag vil det være rimeligt at antage, at padle- eller redningsvesten af en eller anden grund ikke sad som den skulle.
Generelt er det en god ide, at alle deltagere på en kanotur forinden har vist, at de kan svømme mindst 600 meter, gerne i åbent vand.
Derudover må det kraftigt anbefales, at bære rednings- eller padlevest, som dels skal passe til hver enkelt deltager og dels skal være spændt.
Her er det værd at bemærke, at padleveste groft set aldrig har skridtrem eller krave.
Som følge deraf, må det særligt for børn anbefales alene at benyttte redningsvest med skridtrem og krave, så børnene bliver holdt opret med munden over vandet og samtidigt ikke kan glide ud af vesten, uanset, om de er bevidstløse..
Endelig må det kraftigt anbefales, at alle deltagere træner i svømning/badning med vesten på i vand under kontrollerede forhold, inden kanoturen startes, så man dels er sikker på, at den sidder ordentligt fast og dels er sikker på, at alle ved, hvordan det føles at have den på.

I mange tilfælde kræver brugen af padle- og redningsveste bl.a., at en skridtrem skal spændes, så man ikke kan ryge ud af vesten den vej.
Særligt med børn kan det være fristende at udruste dem med en voksenvest eller i hvert fald en vest, som er for stor, og dermed øges risikoen for, at man ryger ud af den, hvis man havner i vandet.

Uheldet er bl.a. beskrevet på Ritzaus Bureau, i Politien og i den svanske avis, Aftonbladet.

6. august 2004

36. 2 kajaksejlere kæntret i Isefjorden.
To personer var på kajaktur ved Kyndbyværket i Isefjorden.
Her kæntrede de, og politi og Falck blev tilkaldt via Lyngby Radio.
De to forulykkede personer blev taget op af et skib og bragt i land ved Omø Havn.

Kajaksejlads i åbent vand kræver stor rutine.

Uheldet er refereret af Søværnets Operative Kommando.

9. august 2004

37. Spalteulykke på gletcher v. Mont Blanc.
Mandag morgen kl. 02:00 forlader fire klatrere deres telt på Col du Midi, toppen af le Vallee Blanche i Mont Blanc massivet og begiver sig mod toppen af Mont Blanc du Tacul, en fortop til Mont Blanc.
Ved foden af Mont blanc du Tacul passerer de to sorte pæle sat som et kryds.
De er opmærksomme på pælene, men forsætter alligevel ad sporet i sneen.
Kort efter ser den forreste klatrer et større spaltehul, hvor det ser ud til, at spalten går på venstre side af klatrerne.
Klatreren gør opmærksom på spaltehullet og bevæger sig derfor højre om spaltehullet i en afstand af fem meter fra hullet.
To skridt efter denne beslutning falder den forreste klatrer i spalten, som tilsyneladende delte sig i et Y, altså både til højre og venstre for dem.
Idet han falder i holdes han oppe af sine arme på begge sider af spalten.
Klatreren kommer selv op og går nu venstre om spalten istedet. Spalten delte sig i et Y, men tilsynesladende kunne den højre afgrening af spalten ikke ses pga. sne.
Den venstre afgrening kunne ses, men var betydeligt smallere end højre side.

Klatrerne havde bundet sig sammen i et reblag, hvilket viste sig at være klogt, selv om klatreren ikke faldt længere i end til skuldrene.
Et sted som Col du Midi, som virker sikrere at bevæge på, end fx. Glacier des Bossons, er det stadig vigtigt at bevæge sig i reblag.
Yderligere skal man være opmærksom på skiltning og advarsler i områder som disse.
Klatrerne burde have været mere opmærksomme på faren og gået til venstre, før de passerede de sorte pæle. På venstre side af sporet var Col du Midi mere plant end højre side. På højre side begynder Col Du Midi at skråne ned mod Glacier des Bossons, og derfor burde klatrerne vide at der er en større risilko forekomst af flere og størrere spalter.

Klatrerne slap med skrækken og er nu lidt klogere og håber, at andre også kan lære af beskrivelsen.

Uheldet er refereret af de involverede.

22. august 2004

38. Syv danskere reddet på bræ i Norge efter at have mistet orienteringen.
Syv danskere var på vandring på Liabræen ved Luster.
Tilsyneladende havde de kun et enkelt kompas ialt, og da de ikke kunne finde det, mistede de orienteringen.
Da det derefter tilmed blev tåget, blev det tilsyneladende umuligt at finde vej.
Tilsvarende har de måske vurderet, at der var risiko for at falde i gletcherspalte.
Uanset, så valgte de at ringe til myndighederne via mobiltelefon og desuden at overnatte på gletcheren.
Dagen efter blev de så hentet ned fra gletcheren.

Alle deltagere i en gruppe bør hver medbringe sin egen personlige udrustning, herunder kort og kompas, ligesom de selvfølgelig bør kunne anvende dette udstyr, så de hver for sig kan finde vej, hvis de f.eks. kommer væk fra hinaden.
Tilsvarende vil det være hensigtsmæssigt, hvis alle har egen overnatningsudrustning og mad.
Hvis man kommer væk fra hinanden og tvinges til at overnatte, kan det være livsvigtigt, at man ikke er afhængig af f.eks. et fælles telt.
Derudover er det måske værd at påpege, at det langt fra er på alle fjellområder, at man forvente dækning på en mobiltelefon.
Endelig kan man pege på, at færdsel på gletcher kræver særligt udstyr og viden om brugen af det.

Hændelsen er bl.a. beskrevet på Ritzaus Bureau og i Jyllands-Posten.

22. september 2004

39. Efterskoleelever i livsfare på kanotur med efterskolen i Hjarbæk Fjord.
Et par lærere fra Kongenshus Efterskole var taget på kanotur i Hjarbæk Fjord ved Limfjorden med 12 elever fra skolen.
Det blæste "hård vind", hvilket svarer 11-13 m/s i området, og bølgerne var høje.
Ydermere kunne flere af eleverne ikke svømme.

En af kanoerne kæntrede.
Det lykkedes at redde det ene barn ombord i en af de øvrige kanoer.
Det andet barn, en 15-årig dreng, kunne de imidlertid ikke få op i kanoen pga. kraftig blæst.
I stedet søgte de øvrige kanoer i land, hvor de alarmerede redningstjenesten.
Både politiet, Falck og en redningshelikopter fra ESK 722 deltog i eftersøgningen.
Efter flere timers ophold i vandet blev drengen fundet bevidstløs og stærkt hypotherm / afkølet.
Han blev taget med op i helikopteren og fløjet til Viborg sygehus, hvor han blev indlagt på intensiv afdeling og siden kom til bevidsthed igen.

Uheldet blev bl.a. beskrevet i TV-2 Midt-Vest, den 22.september og dagene derefter..
Her talte man bl.a. med bestyrelsesformanden for Dansk Kano- og Kajakfrorund, der knapt troede sine egne ører, da han hørte, at Kongenshus efterskole var taget på kanotur med skolens børn på Hjarbæk Fjord med en vind på ca. 11-13 m/s.
Han uddybede og forklarede bl.a., at han anså det direkte uansvarligt at sejle tage efterskoleelever på kanotur i fjorden under de givne omstændigher.
Tilsvarende forklarede han, at man i Dansk Kano- og Kajakforbund kræver, at medlemmerne kan svømme, før de får lov at sejle kano og, at han anså det for uforsvarligt, at nogle af børnene end ikke kunne svømme.
På trods heraf udtrykker lederen af eftesskolen, at hun ikke mente, at det var uforsvarligt.
Ydermere udtrykker viceforstanderen, at han ikke mente, at det var nødvendigt, at eleverne kunne svømme, da de jo havde padlevest på!

Endnu en gang må det understreges, at det kun kan karakteriseres som uansvarligt at tage andre med på kanotur i åbent vand.
Kanoer er helt enkelt ikke bygget til sejlads i åbent vand, og udover, at den åbne form gør, at den kan tage vand, så gør især skrogformen med flad bund, at den kæntrer uhyre let i selv ganske små bælger.
Disse forhold gælder særligt, når det drejer sig om sejlads med grupper og med nybegyndere og i særdeleshed, når der er tale om en statsstøttet efterskole, som man med rimelighed må kunne forvente lever op til deres ansvar for børn og unge mennesker meget alvorligt.
Når det gælder tilrettelagte kanoture, hvor man har ansvaret for andre f.eks. unge mennesker og børn, må det kraftigt anbefales, at man sørger for, at de ansvarlige selvfølgelig minimum er autoriserede kanoinstruktør.
Se f.eks. autorisationen for professionelle ledere af kanosejlads.
Tilsvarende må det i lighed med Dansk Kano- og Kajakforbunds krav kunne forventes, at alle deltagere selvfølgelig har dokumenteret, at de kan svømme f.eks. 600 meter i åbent vand, inden man overvejes at tage f.eks. børn og og unge med på kanotur.

Hændelsen er bl.a. beskrevet af Søværnets Operative Kommando Skive Folkeblad, den 23. september og TV-2 Midt-Vest..

25. september 2004

40. 2 kæntrede kajakker i Sejerø bugt.
2 piger på tur kæntrede.
Efter alarmering blev Falck og en redningshelikopter sendt afsted for at søge efter de forulykkede.
De to piger blev samlet op af en mand i jolle.

25. september 2004

41. 4 kanoer kæntret på kanokursus.
På et begynderkursus i kanosejlads kæntrede fire kanoer mellem Enø og Gavnø.
Mindst fem personer var i vandet.
Politi og redningshelikopter blev alarmeret.
De forulykkede kom selv i land.

Endnu en gang må det understreges, at kanoen er helt uegnet til sejlads i åbent vand. Læs mere om årsagen hertil.
Dette gælder særligt for børn og nybegyndere mv.
Det forekommer derfor umiddelbart uforståeligt, at man skulle arrangere nybegynderkursus i kanosejlads på åbent vand.
Det kunne tyde på manglende overblik og erfaring hos kursusafholderen.
Det må stærkt anbefales udelukkende at benytte autoriserede kanoinstruktører.

12. decmber 2004

42. Uheld på første dag på Vejle Kommunes nye klatrevæg.
En ung mand styrtede ned fra Vejles Kommunes nye 12 meter høje klatretårn.
Tårnet var netop ved at blive indviet, og der havde på tidspunktet kun været klatret i to timer.
En bolt i gulvet, som skulle holde systemet, knækkede / gav efter.
Den “instruktør”, som skulle have holdt i rebet, nærmest greb i stedet den faldende.
Manden slap på den baggrund uden alvorlige skader.

Efterfølgende viste det sig, at kommunen på flere punkter havde svigtet grundlæggende sikkerhedskrav til opførelse af en klatrevæg og til gennemførelse af klatreaktiviteterne på denne.
Således havde kommunen f.eks. undladt at få klatrevæggen godkendt, både af Teknologisk Institut og af politiet, hvilket er et krav, når der er tale om en offentligt tilgængelig forlystelse.
Tilsvarende havde kommunen heller ikke stillet nogle krav til den såkaldte klatreinstruktør, Jan Stokholm Petersen.
Det viste sig siden, at han ikke var hverken godkendt eller autoriseret efter noget nationalt eller intenationalt system, f.eks. som UIAA-instruktør, sportklatreinstruktør eller Klatre-Aktivitets-Leder (KAL).
Tlisvarende har han oplyst, at han heller ikke er medlem af nogen klatreklub.

Den ansvarlige for klatrevæggen og klatringen hos Vejle Kommune, Arne Mølgaard, forklarer imidlertid til Vejle Amts Folkeblad, at der alligevel skulle være tale om en “professionel instruktør” og, at man ydermere vil indkalde Jan Stokholm Pedersen til et møde, hvor han skal give kommunen “professionelle råd og fif”.

Vejle Amts Folkeblad oplyser endvidere efter samtale med kommunen, at det var en fejl, at væggen blev åbnet for offentligheden
Politiinspektør Ole Eckholdt oplyser på den baggrund, at han nu vil undersøge sagen nærmere.
Arne Mølgaard fra kommunen oplyser endvidere, at klatrevæggen alene skulle være forbeholdt, hvad han kalder “professionelle klatreklubber”, og han bakkes op heri af formanden for Vejle Kommunes tekniske udvalg, Aage Bach Nielsen.

Udover, at begrebet “professionelle klatreklubber” i sig selv er meningsløst i og med, at en klatreklub pr. definition altid er for amatører, så strider oplysningen om, at væggen kun skulle være for klubber direkte imod både opslag og udtalelser fra formanden for Teknisk Udvalg i kommunen, Finn Bjerg, der siger, at væggen skulle være et tilbud til både skoleklasser, institutioner og foreninger.

Både Aage bach Nielsen og Arne Mølgaard fastholder imidlertid, at væggen udelukkende skulle være bygget til de såkaldte “professionelle klatreinstruktører” i kommunen.
Imidlertid fremgår det af Vejle Amts Venstreblads undersøgelse, at der ikke lader til at findes sådanne klubber.
Avisen har talt med både klubber og klatreinstruktører i Horsens, Århus og Fredericia og også med Domus, hvor den tidligere Vejle Klatreklub holdt til.
Til dette svarer begge kommunale repræsentanter, at det da godt kan være, at der alligevel ikke er nogen klatreklub overhovedet, men i så fald må væggen herefter blot stå ubenyttet hen!

Siden oplyser avisen, at væggen er blevet godkendt af Teknologisk Institut til, at bolte mv. skal kunne holde til 400 kg.
Der oplyses imidlertid ikke noget om, hvorvidt politiet har godkendt væggen og, hvor langt politiet er kommet med sin undersøgelse af kommunens praksis.

Dansk Vejlederkreds vil henlede opmærksom på den kendsgerning, at langt de fleste uheld skyldes menneskelige fejl og ikke tekniske fejl.
Uheldet viste, at der findes krav til sikkehedsgodkendelse af selve væggen og, at kravene ikke var opfyldt.
Kommunen er gået i gang med at leve op til disse krav, og indtil da er væggen lukket.
Uheldet viste imidlertid også, at der findes krav til klatreinstruktører eller klatreaktivitetetsledere.
Kommunen burde efer vor mening tillæge det langt større betydning at sikre, at de instruktører, der skal stå og have ansvaret for sikkerheden på klatrevæggen har en egentlig autorisation.
Al erfaring bl.a. med analysering af uheld viser, at det vigtigste, når det gælder om at forøge sikkerheden, er at sikre, at brugerne har den højest mulige fagkundskab og sikkerhedsmæssige indsigt, hvilket i praksis alene kan sikres gennem en egentlig autorisation.

Uheldet og baggrunden herfor er bl.a. beskrevet i Vejle Amts Folkeblad.

11. marts 2005

43. Dansker dræbt i lavine.
En 47-årig dansker omkom i en lavine ved skisportsstedet, Grossarl ved Zell am See i Østrig.
Det står uklart, om den omkomne kørte ski eller snowboard.
Det var nevøen til den 47-årige, der alarmerede, da de mistede kontakten med hinanden på bjerget.

En eftersøgning blev hurtigt iværksat og bl.a. ved at søge efter den savnedes mobiltelefon lykkedes det at finde ham i ca. 1.800 meters højde over havet, hvor han var havnet under en lavine på ca. 40 meters bredde.

Laviner er alttid en risiko ved skiløb uden for præparerede løjper.

Uheldet er bl.a. beskrevet af nyhedsbureauet Krone, af TV-2 og af DR.

21. marts 2005

44. 16-årig dræbt under skiløb.
Under slalomskiløb på skisportsstedet, Dorfgastein, kom en 16-årig dansker til at køre for hurtigt og faldt derefter ca. 10 meter.
Iflg de lokale myndigheder var drengen død øjeblikkeligt.

Iflg. familien skete uheldet pga. våd sne, som blev til is, der derfor blev meget svær at styre på, hvilket medførte, at drengen styrtede, hvorefter han ramte et træ.

Uheldet er bl.a. refereret i Ekstra-Bladet og på TV-2, og familien har givet supplerende oplysninger.

15. april 2005

45. 23-årig omkommet i forbindelse med kajaksejlads ved Sønderborg.
To unge mænd tog om afttenen på en kajaktur i Vemmingbund, sydvest for Sønderborg.
Ingen af kajakroerne bar redningsvest.
Efter at have sejlet rundt i området besluttede de at krydse farvandet mellem Vemmingbund og Broagerland.
Her gik det imidlertid galt, og den ene kajakroer kæntrede.
Denne kajakroer hægtede sig derefter på kammeratens kajak, der begyndte at ro mod land.
Her kæntrede imidlertid også denne kajakroer, og begge måtte nu svømme tilbage i det kolde vand.
Kun med nød og næppe kom den ene i land, mens den anden (ham der var kæntret først nu var forsvundet.
Myndighederne blev alarmerede, og der blev blandt andet sendt redningshelikopter, og både Marinehjemmeværnet og Brand og Redning / Falsk fra Sønderborg deltog med både i eftersøgningen, der imidlertid blev opgivet dagen efter uden resultat.

Kajaksejlads kræver altid erfaring, særligt i koldt vand.
Derudover bør det altid overvejes enten at bære tørdragt/våddragt eller redningsvest.
Endelig kan det i koldt vand være en klar fordel at sejle i grønlandsk kajak med lille mandehul og samtidigt have øvet sig i at kunne lave den tilhørende grundlænderrulle. I så fald daler behovet også for våddragt eller redningsvest, idet en tætsiddende anorak er med til at gøre hele kajakken vandtæt.
Der vil altid være en forøget risiko ved sejlads i kajakker med stort mandehul, da det nærmest er uundgåeligt, at man ryger ud af kajakken ved en kæntring.
Dette vil i givet fald også medføre, at man dels må kunne entre kajakken igen, hvilket vanskeliggøres af, at der er vand i den, og dels kunne tømme den for vand. Begge dele er besværlige og tidskrævende procedurer, der må udføres i koldt vand, der hurigt tapper kroppen for de nødvendige kræfter til at kunne udføre de procedurerne.

Uheldet er bl.a. refereret i TV-2, Radio Mojn og Ritzau.

17. april 2005

46. 18-årig efterskoleelev druknet på kajaktur med efterskolen.
En lærer fra Humble efterskole på Langeland var taget på kajaktur med 6 af skolens elever langs stranden ved Ristinge.
Det begyndte at blæse op, og 2 elever kæntrede.
Det lykkedes den ene af dem, en pige, at kæmpe sig i land.
Læreren forsøgte at hjælpe begge elever, da de kom på land, men det måtte opgives, og der blev i stedet slået alarm.
På sygehuset blev det konstateret, at den 18-årige var død af kulden.

Selv om alle elever, iflg det oplyste, bar redningsveste, så hjælper det ikke på kulden i vandet på den årstid. Selv ganske korte ophold er nok til at lamme musklerne, ligesom balancenerven i øret hurtigt kan blve forstyrret, så folk tilmed bliver svimle.
Igen må det frarådes at sejle i kajakker med stort mandehul på den kolde årstid, da det autmoatisk vil medføre et længerevarende og dermed potentielt livsfarligt ophold i det kolde vand..
Særligt når det gælder om at have ansvaret for børn og unge, f.eks. fra en efterskole forekommer det umiddelbart kritisabelt at tage dem med i åbent vand på den årstid.
Endnu en gang må vi anbefale, at man sørger for, at instruktøren har en egentlig, professionel autorisation.

Uheldet er bl.a. refereret i Politiken og Ritzau.

26. maj, 2005

47. 30 personer fik forbrændinger under teambuidlingarrangement.
30 medarbejdere fra Flügger fik forbrændt fødderne, da de under et teambuildingarrangement skulle lave firewalking.
Firmaet bag arrangementet har påtaget sig ansvaret for uheldet.

Kilde: Jyske Vestkysten.

4. juni 2005

48. To unge kæntret i Roskilde Fjord.
To unge mænd på 19 og 20 år kæntrede ved sejlads med en lille sejlbåd på Roskilde Fjord.
Det lykkedes dem derefter at redde sig op på bunden af den kæntrede båd
Ingen af dem bar redningsvest.
Efter en redningsaktion, der involverede både Falck, redningshelikopter og brofogeden lykkedes det at redde de to mænd i land.
De var imidlertid så afkølede (hypotherme),at de måtte til sygehuset for at blive genopbarmede.

Det må anbefales at benytte redningsvest, særligt, når vandet er så koldt, som det er i år.
Uheldet er refereret på TV-2, den 5. juni.

4. juni 2005

49. 46-årig mand druknet i kanoulykke ved Silkeborg.
En kano med med to mænd ombord kæntrede på Silkeborg Langsø.
En forbipasserende sprang i vandet og fik reddet den ene af de forulykkede mænd i land.
Genoplivning blev forsøgt, men det var forgæves.
Den anden mand reddede sig selv i land.

Vi har ikke mange konkrete oplysninger om denne ulykke og vil nøjes med at konkludere, at selv indenlandske søer kan være svære/farlige at sejle på.
Dermed understreges det endnu en gang dels, at kanosejlads med større grupper i åbent hav kun kan karakterises som uansvarligt.

Uheldet er refereret på TV-2, den 5. juni..

27. juni 2005

50. Kajakkæntring ud for Randers Fjord.
Via anmeldelse til politiet blev Søværnets Operative Kommando samt en redningshelikopter indsat.
Den forulykkede blev taget ombord i helikopteren og fløjet til Ålborg Sygehus for hypothermibehandling.

Ved kajaksejlads i åbent hav kan det være en fordel at være rutineret i at lave grønlandsvendinger samt at sejle i kajakker med så lille mandehul, at det er muligt at gennemføre sådanne vendinger.

Kilde: SOK.

6. Juli 2005

51. 60-årig dansker død af hypothermi i hytte på fjeldet i Norge.
Manden blev fundet ved siden af sin sovepose i en højt beliggende hytte ved Luster i Norge, hvor han tilsyneladende var brudt ind for at søgee ly.
Forinden var han taget af sted fra sit hotel for at tage på vandretur i fjeldene omkring Luster.
Iflg. den lokale politichef var både hans tøj og soveposen våde, og han havde ikke haft held til at få tændt en primus.

Det er på grundlag af de foreliggende oplysninger svært at sige noget konkret om årsagerne til uheldet.
Generelt kan man dog sige, at hypothermi er en evigt tilstedeværende risiko, hvis man ikke sørger for at holde sig tør, varm og mæt.
Et af symptomerne på hypothermi er, at det er svært selv at genkende, da man ikke tænker så klart, når kernetemperaturn i kroppen daler blot et par grader under den normale tempereatur. Denne virkning kan forstærkres af, at .man, grundet situationen, ikke får nok at spise, og blodsukkeret derfor daler.

Uheldet er bl.a. refereret på Nettavisen i Norge og i BT, den 7. juli.

8. juli 2005

52. Pige forbrændt ved Trangia-ulykke i Sverige.
Tilsyneladende skete ulykken, da man åbnede spritflasken for at komme sprit på Trangiaen.
Selv om man var sikker på, at Trangiaen var slukket, så eksploderede spritten ved påfyldningen.

Vejret var meget varmt med bagende sol i den pågældende periode.
Der er grund til at advare kraftigt imod brug af sprit, når det er varmt.
Problemet lader til at være, luften over spritten i en halvtom flaske mættes med spritdampe, som derefter antændes eksplosivt, alene ved kontakt med f.eks. varmt metal, f.eks. fra spritbrænderen, selv om denne er slukket.
Lægen fra brandsårsafdeligen på Rigshospitalet bekræfter, at de har oplevet adskillige tilsvarende uheld.

Personlig beretning fra de berørte.

12. juli 2005

53. 6-årig dreng alvorligt forbrændt ved Trangia-ulykke i Norge.
Ved påfyldning med sprit af slukket Trangia eksploderede spritten og antændte tøj, sandaler og ben hos drengen.
Drengen fik blivende skader.

Vejret var meget varmt med bagende sol i den pågældende periode.
Der er grund til at advare kraftigt imod brug af sprit, når det er varmt.
Problemet lader til at være, luften over spritten i en halvtom flaske mættes med spritdampe, som derefter antændes eksplosivt, alene ved kontakt med f.eks. varmt metal, f.eks. fra spritbrænderen, selv om denne er slukket.
Se ovenfor.

Personlig beretning fra de berørte.

21. juli 2005

54. 3 personer kæntret i kano ved Korsør..
Ved kanosejlads ud for Korsør Nor kæntrede kano med 3 personer og via Lyngby Radio blev SOK og redningshelikopter tilkaldt.
Inden helikopteren nåede frem, fik de tre dog reddet sig i land, hvor der en ambulance ventede.

En kano er ikke egnet til at sejle i åbent hav.
Derudover er en kano ikke særligt egnet til at sejle med tre personer i, bl.a. fordi den midterste person kun vanskeligt kan deltage i padlingen.

Kilde: SOK.

25. juli 2005

55. 11 personer forbrændt ved Trangia-ulykke på teambuilding-arrangement på højskole.
Under sommerkursus med teambuldingarrangement på Oure Idrætshøjskole, skulle der i forbindelse med et “Kok Amok” -arrangement laves mad på en Trangia.
Det hold, der skulle lave mad, blev delt op i fire mindre hold, der hver fik sin Trangia.
Da det ene holds Trangia løb tør, tog de den udleverede 5 liters dunk med sprit for at fylde mere sprit på.
Sprit og/eller spritdampe eksploderede og antændte bl.a. bord, bænk og hegn.
11 personer blev forbrændt, heraf 8 alvorligt, der alle blev indlagt.
2-3 af disse med alvorlge 3.-grads forbrændinger.

Vejret var varmt.
Der er grund til at advare kraftigt imod brug af spritbaseret Trangia, når det er varmt.
Problemet lader til at være, luften over spritten i en halvtom flaske mættes med spritdampe, som derefter antændes eksplosivt, alene ved kontakt med f.eks. varmt metal, f.eks. fra spritbrænderen, selv om denne er slukket.
Skærpende for alvorligheden og omfanget af ulykken er med stor sandsynlighed det forhold, at deltagerne havde fået udleveret en fem liters dunk med sprit.
Det må frarådes at benytte sprit på varme dage, da det er forbundet med væsentlig risiko for, at spritten pga varmen fordamper og blandes med luft i flasken (karburerer), hvorefter risikoen for en eksplosion er markant, når flasken åbnes, og de luftblandede, eksplosive dampe får kontakt med blot halvvarme / lunkne overflader.
Derudover bør man i givet fald opbevare sprit i så små flasker som overhovedet muligt.
Se ovenfor.

Kilde: 2 vidnedusagn fra andre deltagere.

31. juli 2005

56. Kano kæntret ved Grenen.
Mand kæntret i kano.
Redningsbåd sendt afsted.
Mand svømmede selv i land.

En kano er ikke egnet til at sejle i åbent hav.

Kilde: SOK.

9. august 2005

57. Dansk klatrer dræbt under abseil på Pyramide du Tacul v. Chamonix i Alperne.
En yngre dansk mand blev dræbt, da han efter alt at dømme abseilede ud over enden af rebet.
Manden var instruktør i Dansk Bjergklub.
Efter at de to klatrere havde klatret ruten med en del ventetid pga. andre reblag, begyndte de at abseile.
De benyttede et enkelt dobbeltreb, der derfor kun bragte dem ca. 30 meter ned ad gangen.
Efter ca. 5 abseils nåede de et boreboltet anker, hvorfra den ene begyndte at abseile.
Da han lidt efter var ude af syne af den anden, begyndte rebene pludseligt at bevæge sig med stor hastighed.
Den anden klatrer forsøgte at holde rebene, men pludseligt aflastedes rebet, og den første klatrer stytede ca. 70 meter, hvor han iflg. det oplyste døde øjeblikkeligt.

Det er oplyst, at der blev abseilet med fransk prussik og endvidere, at der ikke blev bundet knude for enden af de to reb, som de abseilede af.

Tilsyneladende har de to abseilreb ikke været lige lange, og afdøde er derfor kommet til at abseile ud over enden af det ene reb.
Da en fransk pussik sidder i benløkken og endvidere sidder under abseilredskabet har denne derfor ikke kunnet fohindre klatreren i at falde, da han først var kørt ud over enden af det ene reb, og det andet reb derfor begyndte at bevæge sig op over topsikringen.

Det må generelt anbefales at binde de to abseilreb sammen med en stor knude for på den måde at forhindre dels, at de to ender af rebet ikke når lige langt ned og dels, at man ved et uheld ryger ud over den ene eller begge ender af rebet / rebene.
Dette gælder særligt i ukendt terræn og på steder, hvor man ikke på forhånd kan afgøre, om rebene når ned.

Fransk prussik kan endvidere ikke siges at være egnet til at sikre et abseil med.
Dels sidder den kun i benløkken, og dels sidder den under abseilredskabet, hvilket netop betyder, at den ikke kan forhindre, at man ved et uheld abseiler ud over enden af rebet.
En almindelig prussikslynge sidder normalt over abseilredskabet, hvorved den kan være med til at forhindre, at man falder, selv hvis man skulle komme til at abseile ud over enden af rebet.

Beskrivelsen bygger på både skrftlig og mundtlig beretning fra den overlevende klatrer.

9. august 2005

58. Dansk kvinde omkom under vandring i Nordsverige.
Tilsyneladende var kvinden klatret over en sten, der havde revet sig løs og var rullet hen over overkrop og hovede.
Hendes mand løb flere kilometer, inden han mødte en anden turist, der kunne slå alarm via mobiltelefon.
Dårligt vejr umuliggjorde flyassistance, og redningstjenesten kunne først være der kl. 20, fem timer efter, at alarmen indløb.
Da lå kvinden fortsat med stenen over sig og havde været død i flere timer.

24. august 2005

59. Druknet på kanotur i Sverige.
En 50-årig mand, der var på kanotur i en større gruppe, druknede, da han hans kano kæntrede.
Det angives, at han ramte nogle sten.
Genoplivning blev forsøgt men var forgæves.

En kano er ikke egnet til at sejle i åbent hav.

Uheldet har bl.a. været beskrevet i Ritzau / TT, samt Urban og Metro

13. oktober 2005

60. Dansk klatrer skadet og reddet på El Capitan i Yosemite.
På 14. reblængde af ruten New Dawn kom klatreren til at rive en flage ud.
Dan han faldt ramte stenen ham på hjelmen og siden på armen, hvor den rev en lang flænge ved håndleddet.
En redningshelikopter kom til og efter dialog med klatrerne blev det besluttet at vente med redningen til næste dag, hvor to reddere blev sat af på toppen og abseilede ned til den tilskadekomne og hans makker.
Samlet set er væggen ca. 800 meter høj.
Begge klatrere blev firet knapt 500 meter ned til jorden i en redning, der samlet set tog hele dagen og involverede brugen af flere kilometer reb, idet redderne brugte dobbelte reb fra toppen og hele vejen ned.
Alt ialt var ca. 35 personer involveret i redningen. Heraf var ca. 20 på toppen.
Klatreren blev siden syet med 10 sting.

Redninger på fler-reblængders ruter og i bjergene kan være meget komplicerede og tidskrævende, og de er således også meget vejrafhængige.
Det kan generelt anbefales at have trænet bjerg (kammerat)redning.

Kilde; bl.a. www.supertopo.com

15. oktober 2005.

61. Dansk klatrer skadet ved førstemandsstyrt på Kullen.
Under førstemandsklatring faldt en klatrer og skadede i den forbindelse foden og landede på en hylde ca. 20 meter over jorden.
Han og hans to medklatrere blev derefter firet ned af et andet reblag, som klatrerede i nærheden.
Der var skade på foden. Omfanget af skaden er ukendt.
Under støtte af de øvrige blev den skadede hjulpet op fra klatrestedet og til skadestue.

Uheldet er beskrevet af flere vidner på stedet.

17. november 2005.

62. Deltager på abseilarrangement fastlåst under abseil med hovedet nedad.
Under klatreaktivitet, hvor en deltager skulle abseil med hovedet nedad gennem et rør, smuttede rebet op om abseil-otte-tallet og låste derfor dette af.
Med assistance fra udenforstående blev personen trukket et stykke op igen, indtil 8-tallet kunne aflastes og gøres brugbart igen, så deltageren kunne fortsætte ned.
Der blev ikke benyttet hjelm, der blev ikke benytet ekstra sikkerhedsreb, og der blev ikke benyttet nedsænkbart system.

Det må anbefales at anvende nedsænkbare systemer ved abseilaktiviteter for nybegyndere.
Desuden må det anbefales, at arrangøren behersker relevante nødprocedurer, herunder optrækning af tilskadekommen vha. taljesystem.
Endvidere må det anbefales, at benytte ekstra sikkerhedsreb, ligesom det må anbefales at benytte hjelm.
Endelig kan det overvejes at benytte abseilredskaber, der ikke kan komme til at låse af ved en tilfældighed.

Overværet af flere vidner.

28. januar 2006.

63. 2 skøjteløbere døde, da de gik gennem isen på søen, Mälaren i Sverige.
En gruppe på mere end 100 langtursskøjteløbere fra Stockholms skridskoseglarklubbgik var på tur på den svenske sø, Mälaren ved Ridön.

En gruppe på 15-16 af disse forsøgte at køre rundt om en våge i sen, da 13 af dem pludseligt gik gennem isen.
Skøjteløberne kørte over isen med en vis afstand.
Først faldt en og siden flere gennem isen, den ene efter den anden.

Da de øvrige forsøgte at hjælpe de forulykkede op, gik også flere af disse gennem isen.
Hele gruppen med undtagelse af ganske få deltagere gik således gennem isen.

En mindre gruppe fra Friluftsfrömjandet, der kørte på skøjter et stykke efter den første, kom til hjælp.
Også nogle af disse gik gennem isen.

Det lykkedes for nogle at komme op og sammen med de øvrige at hjælpe andre op.

Størstedelen af de reddede var eller blev imidlertid hurtigt kolde og måtte hjælpes mod land.
Selv her faldt flere gennem isen, da den samlede vægt at tre personer tilsyneladende også var for meget.

Redningsvæsenet blev tilkaldt og ankom.
Tilsvarende ankom fire helkoptere, efter først at have problemer med at finde ulykkesstedet.
Helikotrerne reddede de resterende tre deltagere op ad vandet.
Imidlertid var risikoen langt fra overstået, da flere deltagere var alvorligt nedkølede (hypotherme).

Syv deltagere blev ført på sygehus.
Her kunne det konstateres, at en 31-årig mand var død og flere var alorligt nedkølede (hypotherme).
Fem blev indlagt, heraf to med alvorlig, livstruende hypothermi.
Den ene af disse, en 26-årig mand omkom morgenen efter.
En anden var i dyb, livstruende koma, som han fortsat flere dage efter ulykken ikke var kommet ud af.
Han har fået varige skader som følge af uheldet.

Siden kom det frem, at den store gruppe havde været opmærksomme på, at isen var tynd.
Desuden havde man valgt at køre en vej, som man vidste kunne være særligt farlig pga. familiære omstædnigheder hos en af deltagerne.
Et af klubbens medlemmer fortalte siden, at der råder en vis machokultur i klubben og, at dette efter hans opfattelse havde haft indflydelse på gruppens beslutning om at køre den farlige vej på trods af deres viden om denne og om isens tilstand.

Deltagelse i større gruppeture indebærer altid en vis risiko for, at folk uden tilstrækkelig egenerfaring deltager.
Dermed manglder de måske dels både evnen til at vurdere konkrete risici og baggrunden / modet til at sige fra, hvis noget virker forkert.
Dermed er der risiko for, at eventuelt uheldige konsekvenserne af risikable beslutninger forstærkes.
Friluftsture for større grupper er på flere måder særligt ansvarspådragende for arrangørerne.

Kilde: Södertäljepolisen, Aftonbladet og Ute-Magasinet

28. januar, 2006.

64. 2 ti-årige drenge gik gennem isen ved Ølsted Strand i Roskilde Fjord.
Da faldt gennem isen første gang, lykkedes dem begge at komme op.
Kolde og våde begav de sig derefter mod land, men isen gav efter igen, og de gik igennem isen en gang til.
Imidlertid lykkedes det dem også denne gang at komme op af isen.

Man bør have viden, erfaringer med og udstyr til at tackle uheld, hvis man begiver sig ud på ukendt is.
Særligt saltvand og strømvand kan i den forbindelse være lumsk.

Kilde: Metro

3. marts 2006.

65. 15 skiløbere taget af lavine i Italien.
15 skiløbere, der var deltagere i et mesterskab i skibestigning, taget af en lavine v. Artesina Rocca Giardina i Italien.
Iflg. myndighederne var det to skiløbere i toppen, der udløste lavinen.
Alle skiløbere overlevede.

Mange laviner udløses af andre skiløbere.
Derudover kan der være grund til at være forsigtig med konkurrencer i bjergene, da den individuelle dømmekraft risikerer at blive undertrykt i kraft af konkurrencen.

Kilde: Danmarks Radio

22. juni 2006

66. 3 kæntrede kanoer ud for Lemvig.
Efter anmeldelse af person på stranden iværksattes eftersøgning vha. Marinesistriktet, Thyborøn redningsstation, politi og redningshelikopter kunne det imidlertid konstateres, at de kæntrede selv havde reddet sig i land.

En kano er ikke egnet til at sejle i åbent hav.

Kilde: SOK

2. september 2006.

67. Kilepirk i øjet.
Under forsøget på at tage en kile ud af klippen, smuttede kilepirken, og andenmanden fik den i øjet.
Det var umiddelbart svært at konstatere skadens omfang, øjet blev forbundet, og den tilskadekomne blev kørt på sygehus.
Her konstateredes et perforeret øjenlåg og en overreven tårekanal men ingen skader på hverken nerver eller øje som sådan.
Efter operation på øjenlåg og tårekanal forventes skaden ikke at give komplikationer.

Kilde: Flere tilstedeværende

7. september 2006.

68. Kajakroer omkommet i Krik Vig ud for for Agger havn.
Efter anmeldelse fra Thisted Politi startede eftersøgning af kæntret kajakroer vha. Marinedistriktet, politiet, Agger redningsstation, Thyborøn Redningsstation, Falck og redningshelikopter.
Kajakroeren blev fundet livløs i vandet.
Genoplivning blev forsøgt, assisteret af læge fra redningshelikopter.

Ved kajaksejlads i åbent hav kan det være en fordel at være rutineret i at lave grønlandsvendinger samt at sejle i kajakker med så lille mandehul, at det er muligt at gennemføre sådanne vendinger.

Kilde: SOK

18. september 2006.

69. 5 danskere på vandretur i Nissedal meldt savnede og siden fundet.
2 kvinder med 3 børn mellem 7 og 11 år skulle gå fra Ovnen til Kronstad.
Da de ikke var nået tilbage til det aftalte tidspunkt, kontaktede pårørende myndighederne, der samme aften iværksatte en eftersøgning med frivillige redningsfolk ad den rute, som de forsvundne, iflg. oplysningerne, skulle følge.
Da de fortsat ikke var fundet tirsdag morgen, blev der også indsat en redningshelikopter i eftersøgningen, og i løbet af dagen blev de fundet i god behold, men våde og kolde.
Det oplyses, at de ikke havde tøj med til at opholde sig ude om natten.
Derudover oplyses det, at de heller ikke havde mad med.

På vandreture i fjeldterræn, kan det være klogt dels at medbringe kort og kompas og dels at have øvet i brugen deraf.
Endvidere er det altdig klogt at medbringe ekstra, varmt tøj og mad. Dette gælder måske særligt ture med børn.

Kilde: NTB og Aftenposten

15. november 2006.

70. To svenskere dræbt i en lavine højt på Ama Dablam.
De to klatrere var med i en gruppe på seks personer som alle blev revet med, da lavinen ramte deres teltlejr, mens de sov.

Kilde: Dagens Nyheter

6 december 2006.

71. Kvinde omkommet på alpin-kursus i New Zealand.
En 25-årig dansk kvinde var på et introduktionskursus i alpin klatring ved Mount Cook på New Zealand sammen med sin kæreste og 2 andre.
På vej op ad en gletcher gled kvinden.
Det lykkedes hende ikke at standse sit fald med self-arrest.
Den kvindelige bjergguide fra firmaet, Alpine Guides, forsøgte at følge efter og standse hende, men det lykkedes ikke.
Da hun ikke var indbundet i reb, faldt hun ca. 300 meter.
Undervejs slog hun tilsyneladende sit hovede.
Efter en besværlig redning blev kvinden fløjet ud i redningshelikopter.
Hun omkom senere på sygehuset af sine hovedlæsioner.

Kilde: New Zealand Herald, Ekstra Bladet og DR

7. januar 2007.

72. Kajakroer omkommet ved Hov Vig dæmningen ved Nykøbing Sj.
Efter at være blevet meldt savnet om eftermiddagen, indledtes en eftersøgning med 2 skibe, tre gummibåde og en helikpter ved 22.30-tiden.
Pga. dårligt vejr måtte helikopteren dog senere trækkes tilbage.
Manden blev fundet livløs ved Hov-dæmningen, kl. 1 om natten og bragt til Holbæk sygehus, hvor han blev erklæret død.
Der var ingen spor af hans kajak.
Iflg. politiet havde manden sejlet ud på åbent vand.
Manden var iført redningsvest.

Selv om man bærer redningsvest, så er koldt vand altid en alvorlig trussel pga. risikoen for hypothermi.
Ved kajaksejlads i åbent hav kan det desuden være en fordel at være rutineret i at lave grønlandsvendinger samt at sejle i kajakker med så lille mandehul, at det er muligt at gennemføre sådanne vendinger, hvis man skulle kæntre.

Kilde: TV-2 og SOK

14. februar 2007.

73. 2 svenske snowboard-kørere dræbt i lavine.
To svenske snowboardkørere på hhv. 19 og 21 år dræbt efter lavineulykke ved St. Anton am Arlberg.

Kilde: Västervikstidningen

22. februar 2007.

74. Dræbt efter fald på ski.
43-årig svensk mand dræbt ved skiløb efter at være faldet 30 meter fra den gletcher, hvor han kørte.

Kilde: Västerbottens Kurir

15. maj 2007.

75. 15-årig pige druknet på lejrskole.
En 15-årig pige druknede i går under gummibådssejlads på en lejrskoletur til Tjekkiet.
8. klassen fra Bistrup Skole havde hyret et aktivitetscenter til at stå for aktiviteterne.

Kilde: TV-2 nyhederne

Color © Dansk Vejlederkreds

© Må ikke kopieres, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.

Om hændelses / uheldsrapportering.
En hændelses- og uheldsrapportering som denne kræver både tid og et godt kontaktnet, der rapporterer om uheldene.
Herfra skal lyde en varm tak til alle, som har bidraget med oplysninger, der muliggjorde rapporteringen.
Vi er sikre på at offentlighed om uheld kan være med til at mindske antallet og alvorligheden af uheld i fremtiden.
Vi vil derfor stærkt opfordre alle til at rapportere, hvis du kender til eller hører om uheld eller tæt-på-uheld, relateret til friluftsliv.
I den forbindelse vil vi meget gerne have dokumentation eller kilder.
Alle oplysninger vil i offentliggørelsen selvfølgelig blive anonymiserede.

Se iøvrigt også vor oversigt over klatreuheld på Bornholm.

Baggrund:

Selv om det i mange år har været kendt og praktiseret i en række andre lande, at man indsamlede og offentliggjorde oplysninger om friluftsrelaterede uheld, så har der ikke været en oversigt eller analyse af lignende art i Danmark.

De senere års stærkt stigende interesse for friluftsaktiviteter, herundermåske særligt klatring, har tilsyneladende medført en tilsvarende stigning i antallet af uheld.
Det er imidlertid vort indtryk, at stigningen i antallet af uheld er langt større end, hvad man måske kunne forvente på baggrund af den øgede interesse.
Uanset, så er behovet for at kunne danne sig et overblik over uheldene og de bagvedliggende årsager steget, ligesom behovet for at lære af disse uheld og dermed undgå unødvendige uheld i fremtiden er vokset tilsvarende.
Nærværende oversigt er et forsøg på at opfylde dette behov.

Flere uheld:

Ovenstående oversigt indeholder alene uheld efter den 1. januar 2003.
Derudover indholder den klatrerelaterede uheld på Bornholm.
Vi er klar over, at der sker langt flere friluftsrelaterede uheld, end vi her kan synliggøre.
Nogle har vi ikke tilstrækkelig med oplysninger om, eller oplysningerne er ikke verificerede.
Andre af dem kender vi helt enkelt ikke til.
Endelig bearbejder vi fortsat oplysninger om uheld og tæt-på-uheld, men det er en tidskrævende opgave, baseret på frivilligt, ulønnet arbejde, som desværre sætter grænser for, hvor hurtigt tingene kan gå og for, hvor mange uheld og hændelser, vi kan behandle.
Et par eksempler på sådanne tæt-på-uheld på Bornholm finder du på vor sikkerhedsside.
Derudover har vi offentliggjort en oversigt over klatrerelaterede uheld på Bornholm, som bl.a. er med til at understrege, at der sker flere uheld i forbindelse med klippeklatring, end de fleste nok er klar over.
Det er klart, at antallet af uheld på f.eks. Kullen, hvor der kommer langt flere klatrere end på Bornholm, nødvendigvis må være en del større..

Vi har således bl.a. kendskab til mere end 40 uheld gennem de seneste 10 år i forbindelse med klatring alene på Kullen, og der har uden tvivl været flere, som vi ikke kender til.
Lægger man dertil tæt-på-uheld og “close calls”, så kommer vi op på et betragteligt antal situationer, der burde mane til eftertanke og som desuden kunne give stof til en mere systematisk analyse af årsagerne.

Desværre lader f.eks. Dansk Bjergklub ikke til at være interesseret i at bidrage til at få udbredt kendskabet til disse uheld, selv om vi flere gange har opfordret klubben til at gå ind i et sådant indsamlings- og analysearbejde.
Således lader klubben til bevidst at nedprioritere denne opgave, som andre klatreklubber i f.eks. udlandet ellers ser som en af deres væsentlige opgaver.

Fortsat rapportering:

Indsamling, analyse og offentliggørelse af oplysninger om uheld og tæt-på-hændelser er efter vor mening en af de bedste måder at undgå eller i hvert fald at minimere antallet af uheld.
Ved analyse af uheldene synliggøres det, hvor der kan være behov for særlig agtpågivenhed og på, om der er grund til eventuelt at indføre eller revidere sikkerhedsrutiner mv.

Vi vil derfor hermed opfordre alle, der har oplysninger om friluftsrelaterede uheld til at rette henvendelse med disse oplysninger.

Selv om ulykkesrapporteringen vil være anonymiseret, når den offentliggøres, er det vigtigt, at man ved indrapporteringen medleverer så mange og detaljerede oplysninger som muligt af hensyn til muligheden for eventuelt at indhente supplerende oplysninger og for at sikre troværdigheden af disse.
Men. Oplysningerne vil altså, som nævnt, kun vil blive offentliggjort i anonymiseret tilstand, og formålet er at give andre mulighed for at lære noget af de enkelte uheld og tæt-på-situatinoer, så lignende uheld kan undgås i fremtidem.
Kommentarer, forbedringsforslag og ikke mindst henvendelser med oplysninger om uheld kan ske
til Dansk Vejlederkreds

God læsning -og fortsat gode friluftsoplevelser.

©

© Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.