|
ORIENTERINGSPRØVEN
NORMER FOR ORIENTERING I NATUR OG FRILUFTSLIV:
Normerne for orientering i natur- og friluftsliv, er en minimumsstandard
for, hvad en vejleder i natur- og friluftsliv bør kunne mht. orientering
og vejfinding mv., for at undervise og vejlede i natur- og friluftsliv
samt for at arrangere f.eks. fjeld-, klatre-, ski-, vandre-, cykel-,
samt kano- og kajakture mv. for andre.
Normerne tager udgangspunkt, i orientering til friluftsbrug med
særlig vægt på skandinaviske forhold.
Der er knyttet en autorisationsordning til normerne, så man kan
få godkendelse af, at man lever op til normerne.
Indhold:
- Projektioner og positionsbestemmelse
- Korttyper
- Målestoksforhold
- Ækvidistance
- Klination
- Misvisning
- Naturlig orientering
- Kompasser
- Praktisk orientering
- Kortlæsning
- Orientering efter pejlepunkter, krydspejling
- Kursudtagning
- Parallelforskydning
- Ruteplanlægning
Om prøve og autorisation mv.
Normer:
Projektioner og positionsbestemmelse
Der skal vises;
- evne til at skelne mellem fordele og ulemper v. positionering
i hhv. det geografiske net og UTM-nettet.
- rutine i og erfaring med at bruge begge positioneringssystemer.
Korttyper
Der skal demonstreres;
- viden om samt kendskab til fordele og ulemper ved forskellige
korttyper i friluftssammenhænge.
- rutine i og erfaring med brugen af forskellige korttyper i friluftssammenhænge.
Målestoksforhold
Der skal vises stor rutine i og erfaring med;
- brugen af forskellige målestoksforhold
- udregning af afstande, fra kort til virkelighed og omvendt.
Ækvidistance
Der skal vises;
- kendskab til, erfaring i og forståelse for brugen af ækvidistance
i teori og praksis.
- rutine i og erfaring med at tage højde for terrænhældning, både
i planlægningen og i den praktiske gennemførelse.
Klination
Der skal demonstreres god forståelse for, samt rutine i og erfaring
med; udregninger af klination og brugen af denne i praksis. Dvs.,
at man bl.a. ud oplysninger om et givet korts målestoksforhold
og ækvidistance skal kunne;
- redegøre for, hvor tæt højedekurverne skal ligge på kortet for,
at terrænet er potentielt lavinefarligt.
- planlægge forsvarlige turforløb i relation til lavinefaren.
Misvisning
Der skal vises forståelse for, samt erfaring med og rutine i at;
- udlæse og korrigere for misvisning.
- tage højede for misvisning i praksis.
Naturlig orientering
Der skal vises rutine i og erfaring med at orientere ud fra naturlige
kendetegn, herunder bl.a. sol, stjerner træers hældning, mosvækst,
kirker mv.
Kompasser
Der skal vises god forståelse for fordele og ulemper ved brug
af kompasser med både 360° og 400°.
Tilsvarende skal der for disse kompasser vises rutine i og erfaring
med;
- at bruge forskellige kompastyper, herunder f.eks. oliefrie,
oileholdige og forskellige spejlkompasser.
- at udtage kurser.
- praktisk orientering.
- at omregne mellem kompasser med 360° og 400° inddeling.
Praktisk orientering
Der skal vises rutine i og erfaring med;
- at følge en givet rute i terrænet ud fra en planlagt rute på
kortet.
- at finde en givet rute på kortet ud fra en gennemført tur i
praksis.
- at følge en givet kurs over længere afstande, både om natten
og om dagen og både med og uden tidspres.
- at bedømme afstand i terrænet, både visuelt og vha. skridttælling.
Kortlæsning
Der skal vises stor rutine i og erfaring med;
- at læse kort og kortsignaturer.
Orientering efter pejlepunkter, krydspejling
Der skal vises;
- erfaring med og rutine i at orientere efter mange, såvel som
få pejlepunkter.
- erfaring med og rutine i at finde sin position vha. krydspejling.
Kursudtagning
Der skal vises rutine i og erfaring med at udtage kurser fra et
givet kort og derefter føge og holde dem i terrrænet, både om
natten og om dagen.
Parallelforskydning
Der skal vises;
- forståelse for brugen af parallelforskydning, både på kortet
og i terrænet.
- rutine i og erfaring med at paralleforskyde i forhold til en
givet kurs.
Ruteplanlægning
Der skal vises rutine i og erfaring med ud fra givne terræner/kort
at planlægge passende ruter, der tager højde for f.eks.;
- deltagerforudsætninger.
- terrænforhold.
- vejrforhold.
- nedbørsforhold.
- årstider.
- sneforhold.
- lavinerisici.
Om prøve og autorisation mv.
Dansk Vejlederkreds’ orienteringsprøve er komplementær og tester
derfor hele pensum.
Ved bestået prøve udstedes i givet fald tilhørende autorisation.
Prøven er opdelt i en teoretisk og en praktisk prøve, og vil typisk
forløbE over 2 dage, idet natorientering indgår som en del af
den pratiske prøve.
Prøven foregår med både eksaminator og censor, der begge vælges
af Dansk Vejlederkreds.
Ved bestået prøve udstedes autorisation, og resultatet noteres.
TIlmelding til prøven foregår ved henvendelse til Dansk Vejlederkreds
Orienteringsprøven kan tages særskilt.
Orienteringsprøven indgår desuden som en del af Dansk Vejlederkreds’
autorisation for Autoriserede Vejledere i natur- og friluftsliv.
© Dansk Vejlederkreds. Må ikke kopieres, hverken helt eller delvist,
uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.
Download
Orienterings-prøven
Pensum til orietneringsprøven
Udarbejdet af Gert Nielsen, Christian Almer og Sara Nielsen, efteråret
2003.
|
|
DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE
1. Hvilke emner indeholder duelighedsprøven?
2. Hvad skal jeg kunne for at bestå duelighedsprøve i sejlads for
fritidssejlere?
3. Rammer for den praktiske prøve
4. Hvordan aflægger jeg prøve?
5. Får jeg et bevis, når duelighedsprøven er bestået?
6. Kan jeg også få et sønæringsbevis?
7. Hvor meget koster det, at gå op til en duelighedsprøve
8. Bliver min duelighedsprøve registreret?
9. Hvad nu hvis jeg dumper?
10. Hvor kan jeg få yderligere oplysninger?
DOWNLOAD Duelighedsprøven
1. Hvilke emner indeholder duelighedsprøven?
Søfartsstyrelsen fastlægger kravene for opnåelse af "Duelighedsbevis
i sejlads for fritidssejlere".
Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere består af en teori-
og en praktikprøve omfattende:
TEORI
1. Søvejsregler
2. Navigation
3. Søsikkerhed
4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
5. Beskyttelse af havmiljøet
PRAKTIK
6. Fartøjskendskab
7. Styring og manøvrering af et mindre fartøj
8. Fritidsfartøjers maskineri
2. Hvad skal jeg kunne for at bestå duelighedsprøve i sejlads
for fritidssejlere?
Teori
Teoridelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere kan
afholdes delvis som skriftlig prøve, men skal omfatte en individuel
mundtlig overhøring i søvejsreglerne.
Teoriprøven omfatter:
1) Søvejsregler
2) Terrestrisk navigation
3) Søsikkerhed
4) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
5) Beskyttelse af havmiljøet
1) Søvejsregler
Du skal være bekendt med indholdet i den seneste udgave af "De
internationale søvejsregler". Udover at være bekendt med de almindelige
bestemmelser i søvejsreglernes afsnit I skal du kunne identificere
forskellige kategorier af skibe ud fra førte lanterner og dagsignaler,
kunne gøre rede for, hvorledes man ved hjælp af gentagne pejlinger
kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe,
kunne - i tilfælde af fare for sammenstød - afgøre, hvilket skib
der har vigepligt, og angive, hvorledes eget skib skal forholde
sig, kunne redegøre for forholdsregler under nedsat sigtbarhed,
kunne identificere lydsignaler for forskellige kategorier af skibe
i forskellige situationer, kunne redegøre for sejlads i snævre
løb samt i og i nærheden af trafiksepareringsområder, være bekendt
med, at der findes særlige regler for sejlads i indre danske farvande,
gennem broer, i havne m.v., og hvor oplysninger om disse regler
kan findes, kunne nødsignalerne.
Du skal endvidere kunne redegøre for søvejsreglernes krav om behørigt
udkig, for skibsførerens ansvar, samt de almindelige bestemmelser
om vagthold i skibe. Til dette hører bl.a. emnerne:
- forsvarlig bemanding, behørigt udrustet fartøj, herunder betydningen
af korrekt lanterneføring, sejlads i nærheden af hurtigfærger,
stærkt trafikerede områder m.v., alkohol, euforiserende stoffer
og sløvende medicin, pligt til at hjælpe andre fartøjer og personer
i nød.
2) Terrestrisk navigation
Du skal kunne redegøre for følgende:
- kompassets inddeling, begreberne styret kurs, misvisning og
deviation, sejlet kurs og beholden kurs, sammenhæng mellem tid,
fart og distance, begreberne sejlet og beholden fart/distance,
loggen, loddet, bestikberegning, søkortets indhold og brug, farvandsafmærkning
efter IALA-system A, stedliniebegrebet og de terrestriske stedlinier:
mærke, pejling og afstand, stedbestemmelse ved samtidige stedlinier,
stedbestemmelse ved brug af GPS navigator inkl. korrektion for
kort datum, planlægning af sejlads ved udlægning af rutepunkter
(waypoints).
Du skal være bekendt med og anvendelsen af følgende publikationer:
Fiskeriårbogen, Havnelodsen, Den danske lods og Kort 1.
Du skal desuden kunne redegøre for, hvorledes man kan indhente
informationer om vejrudsigten for det aktuelle farvandsområde.
3) Søsikkerhed
Du skal være bekendt med:
- anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr (redningsvest, livline
mv.), anvendelse af kollektivt redningsudstyr (flåde), betydningen
af at undgå afkøling, indpakning af kuldeskadet person, organisationen
af søredning i Danmark og tilstødende farvande, forholdsregler
for at undgå unødige eftersøgninger, indholdet af Søsportens Sikkerhedsråds
pjecer, hvorledes hjælp tilkaldes, såvel telefonisk som over radio.
4) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
Du skal være bekendt med:
- forebyggelse af brand i fartøjets brændstof, forebyggelse af
brand i fartøjets tekniske installationer i øvrigt, faren ved
rygning i køjen, anvendelsen af brandslukningsudstyr der er hensigtsmæssigt
i mindre fartøjer.
5) Beskyttelse af havmiljøet
Du skal være bekendt med reglerne for beskyttelse af havmiljøet
(olieudslip, affald, gråt- og sort lænsevand, kemikalier etc.)
og med fredningsbestemmelserne.
Bemærkninger
Du bør forud for prøven have fået demonstreret
- forskellige typer redningsveste, inkl. oppustelige, en redningsflåde,
brugen af brandtæppe, brugen af transportable ildslukkere (vand,
pulver, CO2).
Praktik
Praktikdelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere begynder
med tilrigning af fartøjet, hvorefter det pågældende fartøjs plads
forlades. Prøven afholdes til søs og afsluttes igen på fartøjets
plads. Nødvendig besætning for at sejle båden må være om bord,
men prøveaflæggeren er fører af fartøjet under prøven.
Praktikprøven omfatter:
6) Fartøjskendskab
7) Styring og manøvrering af et mindre fartøj
8) Fritidsfartøjers maskineri
6) Fartøjskendskab
Inden fartøjet forlader sin plads, skal du vise et sådant kendskab
til fartøjets konstruktion og udrustning, at du kan forestå klargøring
til sejlads. Herunder skal du sikre dig,
- at fartøjet er gjort søklart, at sikkerhedsudrustningen er på
plads og i orden, at sejl og/eller motor er klar til brug, at
alle ombordværende har den fornødne personlige sikkerhedsudrustning
og er vidende om anvendelsen af denne og, at besætningsmedlemmerne
er klar over deres rolle under sejladsen.
Du skal have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik.
Dette demonstreres ved, at fortøjninger, fald, skøder mv. behandles
korrekt i alle forekommende situationer. Du skal endvidere kunne
redegøre for sikkerhedsudrustningens brug.
7) Styring og manøvrering af et mindre fartøj
Du skal kunne:
- afgå fra og anløbe kaj eller bro med pæle, styre efter kompas
og fjerntliggende punkter, styre efter mærker overét, tage højde
for strøm og vinds påvirkning af sejladsen, foretage en mand-over-bord
manøvre efter følgende retningslinier:
Prøveholderen udkaster "mand-over-bord bøjen" (MOB-bøjen).
Samtidig varskoes: "Bjærgemærs over bord". Der lægges vægt på,
at du viser selvstændigt initiativ og foretager følgende:
Så hurtigt som muligt kaster en redningskrans ud til MOB-bøjen.
Dette kan evt. blot markeres.
Etablerer udkig efter bøjen.
Forbereder grej til indfangning og ombordtagning af en overbordfalden
line, evt. fortøjning o.lign., men IKKE bådshage).
Foretager en sådan manøvre, at fartøjet kommer helt hen til bøjen
og ligger stille ved den i så lang tid, at det er realistisk f.eks.
at få en line rundt om en overbordfalden. Bøjen må ikke påsejles
eller samles op ved hjælp af en bådshage.
Du skal desuden kunne redegøre for, hvorledes en bevidstløs person
kan bjærges ombord i det til prøven anvendte fartøj med anvendelse
af den aktuelle besætning minus en person.
Såfremt prøven aflægges i sejlbåd skal du endvidere demonstrere
kendskab til:
- sætning, bjærgning og rebning af sejl, trimning af sejl under
såvel rumskøds- som bidevindssejlads, stagvending og bomning.
Du skal kende til almindelige maritime udtryk som styrbord, bagbord,
agter, luv, læ etc. og kunne redegøre for:
- hvorledes en slæbetrosse til / fra andet skib kan fastgøres
om bord i eget fartøj, hvorledes anker og drivanker anvendes,
fartøjets begrænsninger i dårligt vejr, hvorledes personers placering
om bord er af betydning for sikker sejlads, specielt i dårligt
vejr, betydningen af at være opmærksom på forskellige farer for
sejladsen, f.eks. bundgarn, drivgarn, drivtømmer, forholdsregler
i forbindelse med optrækkende byger, vejrudsigtens indhold på
prøvetidspunktet for det farvandsområde prøven afholdes i.
8) Fritidsfartøjers maskineri
Du skal demonstrere kendskab til:
- måling af brændstofbeholdningen om bord og beregning af fartøjets
rækkevidde under forskellige omstændigheder, motorens brændstoftilførsel
og evt. tændingssystem. Ved dieselmotor skal der kunne redegøres
for udluftning af brændstofsystemet, motorens smøreoliebeholdning
og supplering heraf, kontrol af motorens kølesystem.
Du skal kunne:
- starte og stoppe motoren, omskifte mellem frem og bak samt fritstille
skruen, regulere skruens effekt (omdrejninger / stigning), nødstoppe
motoren.
Såfremt den øvrige prøve udelukkende afholdes for sejl, behøver
det fartøj, som motordelen af prøven afholdes i, ikke at forlade
kajen.
Bemærkninger
Hele prøveforløbet gennemføres under iagttagelse af søvejsreglerne,
herunder med specielt fokus på vagthold, behørig udkig og vigereglerne.
Du skal desuden have et kendskab til pensum fra teoriprøven herunder
søredning, forebyggelse og bekæmpelse af brand og beskyttelse
af havmiljøet, baseret på f.eks. Søsportens Sikkerhedsråds pjecer.
Personer, der har bestået "Prøven for førere af visse motordrevne
fritidsfartøjer speedbåde)", anses tillige for at have bestået
praktikprøven til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere".
Personer, der alene har bestået praktikprøven til "Duelighedsprøve
i sejlads for fritidssejlere" anses ikke for at have bestået "Prøven
for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer".
3. Rammer for den praktiske prøve
Hvilke krav stilles der til prøvefartøjet?
Prøven skal afholdes i et fartøj, der opfylder følgende betingelser:
- vandlinielængden skal være mindst 4,5 m, bruttotonnagen skal
være under 20, maskineffekt på mindst 3,5 kW (4,5 hk). Dog kan
det vælges at aflægge prøven i et fartøj uden maskineri. I så
tilfælde skal den del af prøven, der vedrører fritidsfartøjets
maskineri aflægges i et andet fartøj, der dog ikke behøver at
opfylde vandliniekravet på mindst 4,5 m.
Maskinen kan være en påhængsmotor.
Fartøjet skal være udrustet med kompas, der kan ses fra styrepladsen,
og som er velegnet til at styre efter.
Fartøjet skal i øvrigt have en sådan konstruktion og størrelse,
at det efter prøveholderens skøn stiller rimeligt store krav til
føreren om beherskelse af almindelige principper for manøvrering.
Er fartøjet, som prøven aflægges i, forsynet med såvel sejl som
motor, bestemmer du selv, under hvilket fremdrivningsmiddel prøven
skal aflægges, f.eks. at manøvrer uden for havn bliver foretaget
for sejl, men at havnemanøvre gennemføres for motor.
Valget af fremdrivningsmiddel i forbindelse med prøvens afholdelse
skal dog være i harmoni med bådens hele karakter. En prøve i f.eks.
en folkebåd med påhængsmotor bør aflægges for sejl, medens en
større sejlbåd med indbygget kraftig dieselmotor meget vel kan
gennemføre havnemanøvrer for maskine og manøvrere uden for havnen
for sejl. I tilfælde af, at prøveaflæggelsen finder sted i sejlbåd
med egentlig motorinstallation, skal kendskabet til fritidsfartøjets
maskineri demonstreres om bord i prøvefartøjet.
Du må om nødvendigt selv stille fartøj til rådighed ved prøven.
Hvilke krav stilles der til mand-over-bord bøjen?
Til brug for prøven skal der medtages en MOB-bøje. Til prøven
er udformningen af denne bøje fri, den skal dog flyde lavt i vandet.
Det anbefales, at manøvren også øves med et emne, der i størrelse
og vægt ligner en person liggende i vandet således, at der kan
trænes i bjærgning af en bevidstløs person . Dette kan f.eks.
være en "udstoppet" kedeldragt iklædt en redningsvest.
Hvad med vejret under prøven?
Vejrforholdene under prøven må være af en sådan karakter, at de
stiller rimelige krav til prøveaflæggeren. Således vil vindstyrker
under ca. 4 m/s normalt ikke være tilstrækkeligt, ligesom vindstyrker
over 12 - 14 m/s normalt vil være grund til at udskyde prøven.
Bemærkninger
Fartøj, motor og MOB-bøje skal godkendes af den bemyndigede inden
prøven påbegyndes.
4. Hvordan aflægger jeg prøve?
Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere kan du aflægge for
personer, der af Søfartsstyrelsen er bemyndiget til at afholde
prøve og udstede dokumentation for bestået prøve.
Bemyndigede kan ikke afholde prøve for personer, de selv har forberedt
til prøven (eller til en delprøve). En fortegnelse over bemyndigede
(censorer) kan rekvireres fra Søfartsstyrelsen.
5. Får jeg et bevis, når duelighedsprøven er bestået?
Dokumentation for bestået prøve eller delprøve udstedes af den
bemyndigede på særlige kort eller attester udfærdiget af Søfartsstyrelsen.
Attest for bestået delprøve udstedes, når enten teori- eller praktikdelen
af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere er bestået.
Blåt fotokort udstedes, når begge delprøver af duelighedsprøve
i sejlads for fritidssejlere er bestået.
Attester er gratis. Det blå fotokort koster 40 kr.
6. Kan jeg også få et sønæringsbevis?
Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere (sønæringsbevis)
udstedes uden betaling af Søfartsstyrelsen mod forevisning af
dokumentation for bestået duelighedsprøve og gyldig syns- og høreprøveattest
for søfarende.
7. Hvor meget koster det, at gå op til en duelighedsprøve?
Udover betaling for det blå fotokort kan den bemyndigede pr. elev
højst opkræve 110,00 kr. pr. teoriprøve og 160,00 kr. pr. praktikprøve
samt et beløb til dækning af eventuelle transportudgifter.
8. Bliver min duelighedsprøve registreret?
Den bemyndigede skal indsende fortegnelser over afholdte prøver
og udstedte dokumentationer for beståede prøver til Søfartsstyrelsen
umiddelbart efter en prøves afholdelse.
9. Hvad nu, hvis jeg dumper?
Såfremt du ikke består en delprøve, kan du tidligst gå til omprøve
14 dage senere.
10. Hvor kan jeg få yderligere oplysninger?
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Søfartsstyrelsen, tlf.
39 17 44 00.
Søfartsstyrelsen
Vermundsgade 38 C
2100 København Ø
Telefon 39174400
Download
Dueligheds-prøven
Pensum til duelighedsprøven i
sejlads for fritidssejlere
|
|
Professionelle autorisationer i
grønlandskajak
INDHOLD:
Formål
Generelt
Niveauer:
- Kajakroer
- Kajakinstruktør
- Kajakvejleder
Prøveformer
DOWNLOAD Pensum og krav til autorisationerne i grønlandsk kajak.
Formålet med normerne er at:
- sikre og øge det professionelle minimumsniveau mht. erfaring,
faglig kompetence, uddannelses- og kvalifikationsniveauer samt
sikkerhed for ledere, instruktører og vejledere indenfor kajaksejlads,
særligt med grønlandskajakker.
Første niveau: (Grønalands)kajakroer
Andet niveau: (Grønlands)kajakinstruktør
Tredie niveau: (Grønalnds)kajakvejleder
Generelt
Retningslinierne er minimakrav for godkendelse på de enkelte niveauer.
Man står selv for uddannelse og erfaringsopbygning, men kan søge
hjælp og bistand hos Dansk Vejlederkreds.
Autorisation og godkendelse foregår ved eksamen, som afholdes
af Dansk Vejlederkreds med eksaminatorer og censorer, som er godkendt
af Dansk Vejlederkreds.
Ved bestået eksamen / autorisation udstedes bevis, og Dansk Vejlederkreds
registrerer resultatet.
1. Kajakroer
Et brugerniveau, som skal sætte roeren i stand til at færdes fortroligt
og sikkert i kajak på ture langs kysten i lokalt, kendt farvand
i sommerhalvåret (sommer + efterår) (ca. maj oktober).
Teknik
Teknikker må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende
til vind på 4-8 m/sek.
- Svømmefærdigheder: Søsportsprøve i åbent vand.
- Ud- og indstigning i kajak v. kyst og bro
- Roteknik: alm. roteknik, lavt støttetag, styretag, sideforflytning
- Tømning af vandfyldt kajak på lavt vand
- Svømme med kajak
- Hundesvømning i kajakken
- Selvredning med entring efter kæntring
- Kammeratredning , med roeren ude af kajakken
- (blive reddet + redde anden roer)
- Bugsering af anden kajak
Praktisk prøve - Teori
Kendskab til nedenstående temaer mhp. ture langs kysten.
- Udstyr (kajak, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr, herunder
søsok)
- Vejvalg og grundlæggende navigation
- Vind og vejr, bølger mm.
- Risikomomenter hvad kan gå galt?
- Førstehjælp, kuldeskader
- Færdselsregler på vandet
Et pensum kunne være Søsportens Sikkerhedsråd’s foldere samt eventuelle
relevante tillæg.
2. Kajakinstruktør
Kan lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret (sommer
+ efterår) (1. maj 1.oktober) og instruere/eksaminere til Kajakroer.
Teknik/ Praksis
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende
til 4-8 m/sek.
Teknikker bør udføres overbevisende i pakket kajak (20-30 kg)
med udstyr som er i orden.
(Kajak, pagaj/åre, vest, skørt, kort i vandtæt indpakning, reservepagaj/åre,
bugserline, kompas, drikkevand).
- Roteknik: effektiv og økonomisk roteknik, høj + lav støttetag,
styretag, sideforflytning
- Selvredning med entring efter kæntring, kunne anvende pagajerne
som pontoner og søsok. (Skal kunne gennemføres kontrolleret i
løbet af rimelig tid fra kæntring til roeren har skørt på og er
klar til at ro videre).
- Selvredning med eskimorulle
- Kammeratredning med roeren ude af kajakken. (Skal gennemføres
i løbet af rimelig tid fra kæntring og til begge roere sidder
med skørt på og er klar til at ro videre. Redningen skal gennemføres
kontrolleret hvilket betyder at aspiranten skal lede og instruere
med klare meldinger og, at der skal være kontrol med personen
i vandet samt udstyr (pagajer/årer m.m.))
- Eskimoredning (parallelredning og stævnredning) og redningsmetoder
hvor flere i gruppen indgår. 3 metoder til eskimoredning (dvs.kammeratredning
hvor den kæntrede bliver siddende i kajakken) skal forevises:
parallelredning med brug af stævn (parallel stævnredning) eller
pagaj (H-redning), stævnredning (T-redning).
Fordele og ulemper ved de enkelte metoder skal forklares og diskuteres
i fht. realistiske forhold på tur).
- Transportere en person på eget bag/fordæk med kajak på slæb
samt som katamaran (200 meter)
- Anvende bugserline og evt. drivanker i side-, mod- og medsø
over mindst 500 meter
- Roning i bølger med halvfyldt kajak i sidesø, mod- og medsø
over mindst 500 m
- Kunne håndtere en relevant "hvad kan gå galt- case" tilfredsstillende,
her vurderes bl.a. om teorien og den pædagogiske viden anvendes
hensigtmæssigt
Godkendt udvidet førstehjælpskursus eller Uddannelsen i Friluftslivets Førstehjælp fra Friluftsuniversitetet samt søsportsprøve i åbent vand.
Teori
Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering
og ledelse af ture med grupper langs kysten.
- Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr (ifm. tur med
gruppe)
- Orientering/navigering og vejvalg (Aspiranten skal bl.a. kunne
bruge et kompas til støtte for kortlæsning og til brug ved tåge,
mørke og usigtbart vejr).
- Færdselsregler på vandet
- Vind og vejr, bølger, strøm mm.
- Risikomomenter hvad kan gå galt? (fx. i form af cases)
- Førstehjælp, genoplivning, solstik, kuldeskader, hypothermi
- Lederrolle og gruppeopmærksomhed
- Sikkerhed, jura og ansvar
Litteraturforslag:
Karin Mentzing: "Långfardskajak" (ISBN 91-46-17637-3)
Søsportens Sikkerhedsråd’s foldere.
Pædagogik og lederegenskaber
- Erfaring: skal fremgå af logbog eller erfaringsbeskrivelse (logbog
retrospektivt): roet min. 100-150 timer indenfor 1 år i forskelligt
farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper,
Have prøvet et mindre kryds på minimum 3 km., min to 4-5-dages
ture med overnatning og pakning af kajak.
- erfaring med formidling til og undervisning af andre kajakroere.
(Aspiranten skal,under vejledning af erfarne vejledere,have prøvet
at formidle flere forskellige momenter i forhold til kajak, grønlandskajak
og friluftsliv).
- Pædagogisk viden: kunne arbejde metodisk med kajak, herunder
kunne lave relevant vandtilvænning af begyndere, kunne organisere
gruppen på vandet , have overblik over gruppen og den enkelte,
kunne vurdere vind, vejr og tur i forhold til gruppen (tur efter
evne), kunne anvende ovenstående teori i praksis med gruppen hvilket
fordrer vurderings-, formidlings- og organisationsevner.
3. Kajakvejleder
Kan lede længere ture hele året på åbent vand samt undervise og
vejlede i friluftsliv med kajak, særligt grønlandskajak.
Man skal have minimum to års erfaring som kajakinstruktør inden
man kan blive kajakvejleder.
Teknik
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende
til 8-13 m/sek, samt må kunne bruges til forevisning i formidlingssituation.
- Roteknik: effektiv og økonomisk roteknik, høj + lav støttetag,
styretag, sideforflytning
- Selvredning med entring efter kæntring
- Selvredning med eskimorulle (min. 2 metoder beherskes min.
1 rulle beherskes til begge sider)
- Re-entring efterfulgt af eskimorulle
- Kammeratredning med roeren ude af kajakken på flere forskellige
måder
- Eskimoredninger (parallel- og stævnredning)
- Alle i vandet med 3 kajakker
- Bugsering, flere forskellige teknikker
- Ro med anden roer på bagdæk (400 m)
- Brug af drivanker, søsok, samt andet sikkerhedsudstyr (nødudstyr)
- Livredning og genoplivning, inkl. kuldeskader
- Rejse en bevidstløs roer med kajak
Teori
Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering
og ledelse af ture m. grupper i det danske farvand samt i.f.t.
videreformidling undervisning.
- Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr (ifm. tur med
gruppe)
- Orientering, navigering og vejvalg
- Færdselsregler på vandet (+ på land)
- Vind og vejr, bølger, strøm mm.
- Risikomomenter hvad kan gå galt?
- Ulykkestyper tur efter evne
- Lederrolle og lederansvar
- Sikkerhed og ansvar/jura i friluftsliv
- Naturen (+ kulturformer) langs kysten
- Friluftsliv i Skandinavien (traditioner og muligheder)
- Indsigt i kajaktyper, materialer osv.
- Sikkerhed, jura og ansvar
Litteratur:
Det forventes at kandidaten kender den mest relevante kajaklitteratur.
Organisation, lederegenskaber og formidling
- Erfaring. Skal fremgå af logbog/erfaringsbeskrivelse (logbog
retrospektivt): roet min 500 timer indenfor 2 år i forskelligt
farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper,
flere kryds på min 5 km, flere ture af mindst en uges varighed
med oppakning, ledelse af ture og instruktion
- Flere års dokumenterede erfaringer med alment friluftsliv under
varierende forhold, særligt langs kysten, herunder bl.a. erfaringer
med at lave nødbivuakker og tænde bål mv.
- Man skal have minimum 2 års erfaring som kajakinstruktør.
- Lederegenskaber: vurderingsevne, konsekvenstænkning, selvtillid/autoritet,
organiseringsevne, psykologisk sans, empati
- pædagogik og metodik ift. formidling af kajak og friluftsliv
ved kysten
Logbog eller erfaringsbeskrivelse fremvises.
Prøven
For at opnå professionel autorisation kræves det, at man går op
til prøve og består denne og dermed får autorisation til at arbejde
professionelt på området.
Autorisation / prøve aftales med Dansk Vejlederkreds, der formidler
kontakt til eksaminatorer og censorer, der er godkendt hertil.
Prøvens bedømmelse er en helhedsvurdering af aspirantens kompetencer.
Eksaminator kan tage hensyn til vejr og vind ved bedømmelsen,
men teknikkerne skal udføres på en overbevisende måde. Der må
på intet tidspunkt være tilløb til panik.
Normalt aflægges den praktiske del af prøven i normal robeklædning,
men hvis vandtemperaturer er under 10 grader, kan våddragt benyttes.
Den praktiske prøve skal afvikles sammenhængende som en kajaktur
over to dage.
Den teoretiske prøve afvikles som skriftlig prøve.
Ved bestået prøve/eksamen udstedes autorisation af Dansk Vejlederkreds
efter indstilling fra både censor og eksaminator.
Udover punkterne, nævnt under hver enkelt niveau, vil det naturligvis
være sådan, at punkterne på underliggende niveau(er) også hører
med.
Der vil i bedømmelsen desuden altid indgå en helhedsvurdering;
eksempelvis:
- Kajakroer: Ville jeg være tryg ved at sende denne roer afsted
eller tage vedkommende med på tur?
- Kajakinstruktør: Ville jeg være tryg ved at lade denne instruktør
undervise mine børn eller tage dem med på tur?
- Kajakvejleder: Ville jeg være tryg ved at lade denne vejleder
arrangere/lede ture af høj sværhedsgrad og forvalte den danske
natur?
Formidlingsmæssige evner bør også vurderes i en med grønlandskajak
relevant sammenhæng.
Instruktion/bedømmelsen kan med stor fordel kan foretages på tur
eksempelvis en tre-dages tur eller i en weekend, hvor turplanlægning
inkl. vejr, søkort og strøm-/tidevandstabel indgår som en naturlig
del.
Når det drejer sig om instruktører eller vejledere, vil det være
oplagt at lade en del af prøven foregå som reel undervisning.
Forudsætninger for deltagelse i prøverne og for udstedelse af
autorisationer:
For deltagelse i prøverne kræves, at man har bestået søsportsprøven i åbent vand og fremlægger bevis herfor forinden.
 For at opnå autorisation på instruktør- eller vejlederniveau kræves
desuden, at aspiranten fremlægger bevis for
- bestået, udvidet førstehjælpskursus, 30 timer
eller for
- bestået Uddannelse i Friluftslivets Førstehjælp fra Friluftsuniversitetet.
Beviset for bestået førstehjælpsuddannelse kan fremsendes op til
max. 12 måneder efter bestået kajakprøve, og autorisation vil
i så fald fortsat kunne udstedes.
Download
Grønlnndskajak-autorisationerne
Pensum til havkajakautorisationerne
© Med udgangspunkt i Havkajaksamrådets anbefalinger, er normerne
tilpasset og ført op til professionel standard for grønlandskajakker
af Dansk Vejlederkreds , 15/7-2004.
© Dansk Vejlederkreds.
|
|
Vejledende retningslinier til niveauer for
havkajak-uddannelser
INDHOLD:
Formål
Generelt
Niveauer:
- Havkajakroer
- Havkajakinstruktør
- Havkajakvejleder
Prøveformer
DOWNLOAD Havkajakretningslinjerne
Formålet med de vejledende retningslinier er at:
- finde et fællesniveau for uddannelser og sikkerhedsrutiner uden
dermed at fjerne mangfoldigheden og den enkelte organisations
måde at udøve brugen af havkajak på.
- øge uddannelses- og kvalifikationsniveauet hos formidlere og
brugere af havkajak i Danmark.
Første niveau: Havkajakroer
Andet niveau: Havkajakinstruktør
Tredie niveau: Havkajakvejleder
Generelt
Retningslinierne er vejledende - det betyder at det er frivilligt
hvorledes den enkelte forening, organisation eller skole vil benytte
de opstillede retningslinier.
Den enkelte organisation står selv for uddannelse men kan søge
hjælp og bistand hos Havkajaksamrådet.
Administrationen af niveauerne såvel som kurser og uddannelse
lægges ud til de enkelte organisationer. Det er således de enkelte
organisationer som udbyder kurser og evt. udsteder beviser og
registrerer.
1. Havkajakroer
Et brugerniveau, som skal sætte roeren i stand til at færdes fortroligt
og sikkert i havkajak på ture langs kysten i lokalt, kendt farvand
– i sommerhalvåret (sommer + efterår).
Teknik
Teknikker må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende
til vind på 4-8 m/sek.
- Svømmefærdigheder (svømme 400 m. i åbent vand)
- Ud- og indstigning i kajak v. kyst og bro
- Roteknik: alm. roteknik, lavt støttetag, styretag, sideforflytning
- Tømning af vandfyldt kajak på lavt vand
- Svømme med kajak
- Selvredning med entring efter kæntring
- Kammeratredning , med roeren ude af kajakken (blive reddet +
redde anden roer)
- Bugsering af anden kajak
Kendskab til nedenstående temaer mhp. tur langs kysten i Danmark.
- Udstyr (kajak, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr)
- Vejvalg og grundlæggende navigation
- Vind og vejr, bølger mm.
- Risikomomenter hvad kan gå galt?
- Førstehjælp, kuldeskader
- Færdselsregler på vandet
Søsportens Sikkerhedsråd’s relevante foldere.
2. Havkajakinstruktør
Kan lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret (sommer
+ efterår) og instruere/eksaminere til Havkajakroer.
Teknik/ Praksis
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende
til 4-8 m/sek.
Teknikker bør udføres overbevisende i pakket kajak (20-30 kg)
med udstyr som er i orden.
- Roteknik: effektiv, økonomisk og skadeforebyggende roteknik,
høj + lav støttetag, styretag, sideforflytning og baglæns roning.
- Selvredning med entring efter kæntring, kunne anvende pagajflyder
og lænsepumpe.
- Selvredning med eskimorulle
- Kammeratredning med roer ude af kajakken.
- Eskimoredning (parallelredning og stævnredning)
- Transportere en person på egen kajak mindst 200 meter
- Anvende bugserline i side-, mod- og medsø over mindst 500 meter
- Roning i bølger med halvfyldt kajak i sidesø, mod- og medsø
over mindst 500 m
- Kunne håndtere en relevant "hvad kan gå galt- case" tilfredsstillende.
Her vurderes bl.a. om teorien og den pædagogiske viden anvendes
hensigtmæssigt
- Godkendt 12 timers førstehjælpskursus eller livredderprøve
Teori
Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering
og ledelse af ture med grupper.
- Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr.
- Orientering/navigering og vejvalg.
- Færdselsregler på vandet
- Vind og vejr, bølger, strøm mm.
- Risikomomenter hvad kan gå galt?
- Førstehjælp, genoplivning, kuldeskader
- Lederrolle og gruppeopmærksomhed
- Sikkerhed, jura og ansvar
- Relevant litteratur samt den enkelte organisations egne materialer
Pædagogik og lederegenskaber
- Erfaring: skal fremgå af logbog eller erfaringsbeskrivelse.
Have roet min 150 km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt
farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper.
Have prøvet at krydse over åbent vand.
Minimum én 2-dages tur med overnatning og pakning af kajak.
Erfaring med formidling til og undervisning af andre havkajakroere.
- Pædagogisk viden: Kunne arbejde metodisk med kajak, herunder
kunne lave relevant vandtilvænning af begyndere, kunne organisere
gruppen på vandet , have overblik over gruppen og den enkelte,
kunne vurdere vind, vejr og tur i forhold til gruppen (tur efter
evne), kunne anvende ovenstående teori i praksis med gruppen,
hvilket fordrer vurderings-, formidlings- og organisationsevner.
3. Havkajakvejleder
Kan lede længere ture i Danmark hele året på åbent vand samt undervise
og vejlede i friluftsliv med havkajak.
Kan instruere og eksaminere til instruktørniveau.
Teknik
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende
til 8-13 m/sek, samt må kunne bruges til forevisning i formidlingssituation.
- Roteknik: effektiv og økonomisk roteknik, høj + lav støttetag,
styretag, sideforflytning, baglæns roning.
- Selvredning med entring efter kæntring.
- Selvredning med eskimorulle (min. 2 metoder beherskes min.
1 rulle beherskes til begge sider)
- Re-entring efterfulgt af eskimorulle
- Kammeratredning med roer ude af kajakken på flere forskellige
måder Iinkl. stormredning)
- Eskimoredninger (parallel- og stævnredning)
- Alle i vandet med 3 kajakker
- Bugsering med flere forskellige teknikker
- Ro med anden roer på kajak (400 m)
- Brug af drivanker, lænsepumpe, samt andet sikkerhedsudstyr (nødudstyr)
- Rejse en bevidsløs roer med kajak.
- Kunne håndtere en relevant “hvad kan gå galt-case” tilfredsstillende,
her vurderes teorien og den pædagogiske viden anvendes hensigtsmæssigt.
- Godkendt 12 timers førstehjælpskursus eller livredderprøve
Teori
Indsigt om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering
og ledelse af ture m. grupper i det danske farvand samt i.f.t.
videreformidling og undervisning.
- Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr.
- Orientering, navigering og vejvalg
- Færdselsregler på vandet og på land.
- Vind og vejr, bølger, strøm mm.
- Risikomomenter / ulykkestyper hvad kan gå galt?
- Lederrolle og lederansvar
- Naturen og kulturformer langs kysten
- Friluftsliv i Danmark
- Sikkerhed, jura og ansvar
Her angives intet præcist pensum; det forudsættes at personen
kender den mest relevante havkajaklitteratur.
Organisation, lederegenskaber og formidling
- Erfaring. Skal fremgå af logbog / erfaringsbeskrivelse (logbog
retrospektivt): Roet min. 300 km og/eller 200 timer indenfor 2
år i forskelligt farvand, under varierede forhold og ved forskellige
vejrtyper, flere kryds på min 5 km og flere-dages ture
- Personen har minimum 2 års erfaring som havkajakinstruktør,
mindst 30 dages undervisning med forskellige grupper.
- Lederegenskaber: gruppeforståelse, vurderingsevne, konsekvenstænkning,
selvtillid/autoritet, organiseringsevne, psykologisk sans, empati
og metodik ift. formidling af kajak og friluftsliv ved kysten
i Danmark.
Prøveformer
Det er naturligvis frivilligt at gå til prøve. For deltagere som
gennemfører et kursus, men som vælger prøven fra udstedes et deltagerbevis.
Det er muligt at nogle organisationer vælger ikke at afholde prøve,
men derimod en mere uformel mundtlig evaluering/vurdering, hvor
kursisten’s stærke sider og udviklingspunkter diskuteres.
Til dem som vælger at gå til prøve/eksamen og består udstedes
et eksamensbevis/diplom.
Beviserne udstedes af organisationerne efter indstilling af censoren.
Udover punkterne nævnt under hver enkelt niveau vil det naturligvis
være sådan, at punkterne på underliggende niveau(er) også hører
med. Der vil i bedømmelsen desuden altid indgå en helhedsvurdering;
eksempelvis:
- Havkajakroer: Ville jeg være tryg ved at sende denne roer afsted
eller tage vedkommende med på tur?
- Havkajakinstruktør: Ville jeg være tryg ved at lade denne instruktør
undervise mine børn eller tage dem med på tur?
- Havkajakvejleder: Ville jeg være tryg ved at lade denne vejleder
arrangere/lede ture af høj sværhedsgrad og forvalte den danske
natur?
Selvom de bløde værdier er svære at bedømme, må det gøres; de
er lige så vigtige i en havkajak.
Instruktion/bedømmelsen kan med stor fordel kan foretages på tur
eksempelvis en tre-dages tur eller i en weekend, hvor turplanlægning
inkl. vejr, søkort og strøm-/tidevandstabel indgår som en naturlig
del.
Når det drejer sig om instruktører eller vejledere, vil det være
oplagt at lade en del af prøven foregå som reel undervisning.
Download
Havkajak-retningslinjerne
Pensum til havkajak-retningslinjerne
Havkajaksamrådet, august, 2003
|
©
