|
 ©
Uheld ved klatring og klatreaktiviteter
på Bornholm.
Dansk Vejlederkreds har hermed “fornøjelsen” at præsentere den
første oversigt over klatreuheld på Bornholm og dermed også i
Danmark.
I takt med den store og fortsat stigende interesse for friluftsliv
og friluftsaktiviteter har vi også oplevet et stigende behov for
at få et overblik over relaterede uheld i det hele taget og over
klatreuheld i særdeleshed.
Nedenstående oversigt er et første skridt i den retning.
Det er vort håb senere at kunne udvide denne oversigt, så den
også inkluderer uheld i det øvrige Danmark og på f.eks. Kullen
i Sverige.
|
Uheld ved klatring og klatreaktiviteter på Bornholm:
|
|
Dato
|
Ulykkens art
|
Ulykkesbeskrivelse
|
Forsøg på forklaring, kommentarer
|
Konklusion
|
| Ca. 1978 |
Førstemands-klatring på klipperne ved Kælderhalsen. |
Førstemands-klatring på klipperne ved Kælderhalsen. |
Selv om der blev brugt reb, blev der tilsyneladende ikke sat sikringer
undervejs. |
Klatring med reb uden mellemsikringer svarer til soloklatring.
(Potentielt farligt). |
| Ca. 1986 |
Abseil på spejlvæggen ved Opalsøen. |
Ulykken skete efter det oplyste under et kursus, hvor den abseilende
blev sendt ned uden hjelm og sikret alene med en prussik.
På vej ned kom kursisten til at vendt rundt og slog dermed nakken
ind i klippen, hvilket medførte åbent kraniebrud.
Dermed låste prussikken, og kursisten blev hængende bevidstløs
ca. halvvejs nede på den ca. 45 meter høje klippevæg.
Dette voldte tilsyneladende de ansvarlige en del problemer, og
der gik en rum tid, inden det lykkedes at få skadelidte ned, vist
nok ved at prussikklatre op ad rebet til kursisten, klippe denne
over i selen, overskære den låste prussik og derefter abseile
ned med den tilskadekomne. |
Når folk abseiler første gang, kommer de let til at give reb hurtigere,
end fødderne kan følge med til.
Det medfører risiko for, at baghovedet rammer ind i klippen.
At “sikre” urutinerede med prussikslynge under abseil kan være
et sikkerhedsproblem.
Dels kan man ikke forvente, at de kan løsne prussikken, hvis den
låser sig ved et uheld, dels kan det være vanskeligt at få en
tilskadekommen person ned, hvis denne hænger i en låst prussikslynge.
Endelig kan man ikke forvente, at nybegyndere kender til eller
forstår problemerne med faldfaktor og brudstyrke ved brug af prussik. |
Brug ikke prussik med urutinerede/nybegyndere.
Brug heller ikke prussik til at sikre disse med.
Lær klipperednings-teknikker og 1.-hjælp.
Brug hjelm. |
| Oktoberr, 1992 |
Førstemands-klatring på Helligdoms-klipperne. |
Førstemand falder ca. halvvejs oppe på “Det tårnhøje helvede”
og river tre sikringer ud i styrtet.
Hun lander på ryggen på klipperne ved/i havet, hvor hun øjeblikkeligt
bliver gennemblødt. Da det er oktober medfører det også, at hun,
udover de konkrete skader, meget hurtigt bliver kold.
Hun klager over ondt i ryggen, men bringes i rebrygsæk op til
stien, hvor Falck bringer hende til skadestuen.
Her konstateres desuden skader på låret. |
Sikringerne kan ikke have siddet godt nok fast i klippen.
I tilfælde af et uheld, kan konsekvenserne af hypothermi hurtigt
blive alvorligere end konsekvenserne af de konkrete skader. |
Lær at sætte sikringer hos kompetente folk.
Lær klipperednings-teknikker og1.-hjælp.
Medbring evt. sovepose og liggeunderlag. |
| November, 1994 |
Toprebsklatring /rebbane i /fra træer. |
Deltageren falder lodret ned, fordi det ikke kontrolleres, at
denne har klippet sig på rebbanerebet, inden hun skal køre ned
ad dette fra toppen af træet.
Hun falder ca. 10 meter direkte i jorden, men slipper med chock
og blå mærker. |
Ved rebaaner bør der anvendes sekundært sikringsreb hele vejen.
Derudover kan det være problematisk at lade sikkerheden være afhængig
af ukyndige deltageres evne til at forstå og til at udføre bestemte
handlinger. |
Få professionel autorisation, inden du arrangerer klatreaktiviteter
kommercielt. |
| Sommer, 1995 |
Førstemands-
klatring på klipperne nord for Vang. |
Førstemand falder og river sikringer ud i styrtet.
Han rammer sikringsmanden og brækker ben/fod.
Også sikringsmanden får skader.
Begge sejles ud med båd, hvorefter de køres på skadestuen. |
Sikringerne kan ikke have siddet godt nok.
Visse steder er mindre tilgængelige end andre og man bør måske
derfor også tænke på redningsmuligheder på forhånd.
Dårligt vejr ville måske have umuligt en redning med båd. |
Lær at sætte sikringer hos kompente folk.
Lær klippe-rednings-teknikker og 1.-hjælp.
Overvej rednings-muligheder. |
| 21. oktober 1995 |
Toprebs-
klatring på klipperne syd for Vang. |
Andenmanden hænger sig ud i rebet efter at have klatret ruten.
Rebet og alle topsikringerne falder ud, og klatreren styrter ned.
Hun rammer jorden ved siden af en stor spids sten.
Hun bliver stærkt forslået, og har smerter i flere uger efterfølgende. |
Sikringerne kan ikke have siddet godt nok.
Topsikringen bestod bl.a. af en friend og en copperhead. |
Lær at sætte sikringer hos kompente folk.
Friends kan være problematiske i en topsikring, da de kan bevæge
sig.
Copperheads er uegnede til topsikringer. |
(Vist nok)
Oktober 1996 |
Abseil (rapelling) fra bro v. Gudhjem. |
Oplevelseskursus med rapelling fra bro.
Kursisten får sele på og sendes ud over rækværket.
Da hun læner sig ud, mærker hun, at hun glider ud af selen.
Selen er ikke spændt.
En medkursist springer til og får fat i kursistens hår, flere
kommer til og griber fat i armen for at hive hende ind igen.
Resultatet er skader i nakkemuskulatur og en skulder, der gik
af led i forsøget op at redde hende. |
Instruktøren lod ikke til at kende til, hvordan manspændte den
pågældende sele. Desudenlodhan ikke til at kontrollere, atden
sad korrekt.
Den overordnet ansvarlige for kurset befandt sig ved foden af
rebet, 25 meter under broen g havde dermed ikke mulighed for at
kontrollere, at tingene foregik forsvarligt. |
Sørg for at have en indbygget rutine med ekstracheckning af alle
sikkerheds-bærende funktioner.
Få autorisation inden du arrangerer klatreaktiviteter kommercielt. |
| 17. november, 1996 |
Klippeklatring i Hammerbruddet. |
På klipperne til højre for Fætter Guf. Førstemanden er kommet
op og sidder i toppen og sikrer.
Andenmanden er næsten oppe, da han løsner et antal store sten,
der falder ned og rammer den tredje mand, der står ved foden af
ruten.
Hjelmen slås af, en sten rammer hovedet og en anden rammer hans
hånd.
Han får åbent kraniebrud og alvorlige skader på hånden. |
Løse sten er nok én af de største risici ved klippeklatring.
Særligt de gamle stenbrud er løse.
- Der bør ikke stå flere end højst nødvendigt direkte under en
rute, hvor andre klatrer eller befinder sig ovenfor.
- Hjelm er et “must”.
Det er ikke klarlagt, om hageremmern var spændt i det aktuelle
tilfælde. |
Brug hjelm.
Spænd hageremmen.
Bevæg dig yderst forsigtigt.
Råb “Sten”, hvis du løsner sten.
Sørg for, at der aldrig findes unødvendige folk under ruten. |
| 16. august, 2001 |
Førstemands-klatring ved klipperne, syd for Vang. |
Efter at have sat 4 sikringer falder 1-manden, ca. 10-12 meter
over jorden.
Han river de 2 øverste sikringer ud i styrtet og rammer klipperne
ved foden af ruten.
Hentes ud af Falck og overføres til Rigshospitalet med helikopter.
Alvorlige rygskader. |
Sikringerne kan ikke have siddet godt nok.
Ruten er svær og kræver derfor overskud for at sikre forsvarligt. |
Lær at sætte sikringer hos kompente folk.
Hvis ruten er svær, så er det værd at overveje, om man skal klatre
en lettere rute eller , om man skal opsætte topreb. |
| 20. august, 2001 |
Rebbane ved Opalsøen. |
Oplevelseskursus med rebbane (deathslide).
Kursisten rammer klippen på vej ned ad rebbanen.
Lårmusklen beskadiges. |
Rebbanen forløb tværs over Opalsøen og var sat op med et 10 mm.
statisk reb. Den var ikke spændt tilstrækkeligt op i relation
til banens længde.
Da deltagerne forlod klipperne ca. 8-10 meter over søen, kørte/faldt
de nærmest lodret ned langs klippesiden, før de ramte vandet. |
Uheldet skete under efteruddannelse af gymnasielærere mht. mulighederne
for at bruge friluftsaktiviteter i undervisningen.
Opsætning af rebbaner, særligt over lang afstand, kræver god forståelse
for reb.
Få autorisation inden du arrangerer klatreaktiviteter kommercielt. |
| Juni, 2003 |
Abseiling / rapelling v. Bobbebroen v. Gudhjem |
På Hjemmeværnets nye såkaldte rapelleinstruktøruddannelse trænes
nødprocedurer med nedbringning af fastlåst abseiler.
Der benyttedes IKKE nedsænkbart system.
I stedet abseilede "rapelleinstruktøraspiranten" ned til den "nødstedte",
fastlåste abseiler (der i virkeligheden er instruktør på rapelleinstruktøruddannelsen),
i et parallelt reb for der at låse den "nødstedte" fast i sin
sele og siden skære den "nødstedtes" reb over.
Imidlertid "lykkes" det at skære begge reb over i stedet, så både
"rapelleinstruktøraspirant" og "nødstedt" falder til jorden med
"rapelleinstruktøraspiranten" nederst og den "nødstedte" (egentlige
instruktør i situationen) ovenpå.
Rapelleinstruktøraspiranten blev kørt på skadestuen og indlagt
på sygeshuset og siden sendt hjem på krykker. |
Det kræver kraft at skære et belastet reb over.
Da kniven derfor nåede igennem rebet, var der selvfølgelig en
alvorlig risiko for, at den fortsætter sin vej med stor kraft
og dermed risikerer at skade både personer og øvrigt sikkerhedsudstyr,
herunder det bærende reb.
Da alt dette samtdigt skal gennemføres i en situation, hvor den,
der hænger nede på væggen, oven i købet er i panik / i smerter
/ bevidstløs (hvis f.eks. halstørklædet er kørt ind i abseilredskabet
og dermed reelt strangulerer deltageren), så er der al mulig grund
til ikke at benytte denne metode ved gennemførese af abseilaktiviteter
med nybegyndere.
Den aktuelle "instruktør" var tydeligvis ikke opmærksom på risikoen
for, at den "instruktør", som han formodedes at skulle uddanne,
kom til at skære begge reb over ved at skære den forkerte vej
med kniven.
Derudover var den aktuelle instruktørs sikkerheds- og erfaringsmæssige
baggrund særdeles tvivlsom, idet denne tidligere var gået op til
og dumpet ved en KAL© (Klatre-Aktivitets-Leder©) -prøve i træklatring.
Selv, hvis den aktuelle "instruktør" havde bestået KAL©-prøven, så ville dette jo ikke i sig selv have godtgjort eller
berettiget til, at han kunne forestå uddannelse af f.eks. rapelleinstruktører.
Se mere om kompetenceniveauer. |
Man kan med en vis rimelighed spørge dels, hvad Hjemmeværnet overhovedet
og dels, om Hjemmeværnet har den nødvendige ekspertise til at
uddanne dem forsvarligt?
Brug iøvrigt nedsænkbart system ved tilrettelæggelse af abseil
/ rapelling.
Det er desuden problematisk at basere sikkerheden ved gennemførelse
af klatreaktiviteter på, at den ansvarlige dels husker en kniv
og dels i det hele taget kan håndtere denne i en presset situation
for enden af et reb midt på en væg eller eller en klippe mv.
Hvis anbefalingerne i KAL©-normerne vedr. tilrettelæggelse af abseil/rapelling for nybegyndere
havde været fulgt, så kunne uheldet ikke være sket.
Sæt ikke personer, der bevisligt ikke kan fungere på et givet
sikkerhedsniveau, til at undervise andre på et niveau, der ligger
adskillige kundskabs- og erfaringstrin højere! |
|
|
|
|
|
© Dansk Vejlederkreds
|
|
|
© Må ikke kopieres, hverken helt eller delvist, uden skriftlig
tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.
|
|
Baggrund:
Selv om det i mange år har været kendt og praktiseret i en række
andre lande, at man indsamlede og offentliggjorde oplysninger
om klatreuheld, så har der ikke været en oversigt eller analyse
af lignende art i Danmark.
De senere års stærkt stigende interesse for friluftsaktiviteter,
herunder klatring, har tilsyneladende medført en tilsvarende stigning
i antallet af uheld.
Dermed er behovet for at kunne danne sig et overblik over uheldene
og de bagvedliggende årsager også steget.
Nærværende oversigt er et forsøg på at opfylde dette behov.
|
|
Flere uheld:
Bornholm er et relativt lille klatreområde.
Transporttider, fraværet af borebolte i klipperne, de praktiske
besværligheder ved at opsætte topreb på store dele af klipperne
og ikke mindst traditioner har været med til, at Bornholm som
klatrested kun får besøg af en brøkdel af det antal klatrere,
som besøger f.eks. Kullen.
Alligevel indeholder vores oversigt 10 uheld.
Derudover er der næppe tvivl om, at der har været et væsentligt
større antal tæt-på-uheld..
Et par eksempler på sådanne tæt-på-uheld på Bornholm på vores sikkerhedsside.
Dansk Vejlederkreds har desuden bl.a. kendskab til mere end 40
uheld gennem de seneste 10 år i forbindelse med klatring alene
på Kullen, og der har uden tvivl været flere, som vi ikke kender
til.
Lægger man dertil tæt-på-uheld og “close calls”, så kommer vi
op på et betragteligt antal situationer, der burde mane til eftertanke
og som desuden kunne give stof til en mere systematisk analyse
af årsagerne. |
 |
| Indsamling, analyse og offentliggørelse af oplysninger om uheld
er efter vor mening en af de bedste måder at undgå eller i hvert
fald at minimere antallet af uheld ved at gøre det synligt, hvor
der kan være behov for særlig agtpågivenhed og på, om der er grund
til eventuelt at revidere sikkerhedsrutiner mv. |
|
|
Fortsat rapportering:
Vi vil hermed opfordre alle, der har oplysninger om andre klatrerelaterede
uheld, både på Bornholm, i det øvrige Danmark og på Kullen i Sverige
til at rette henvendelse med disse oplysninger.
Det har undret os lidt, at Dansk Bjergklub tilsyneladende ikke
tidligere har foretaget en sådan systematisk indsamling og videreformidling
af oplysninger, og vi håber og opfordrer til, at også Dansk Bjergklub
fremover vil være med i dette arbejde.
Selv om ulykkesrapporteringen vil være helt anonymiseret, når
den offentliggøres, er det vigtigt, at man ved indrapporteringen
medleverer så mange og detaljerede oplysninger som muligt af hensyn
til muligheden for eventuelt at indhente supplerende oplysninger
og for at sikre troværdigheden af disse.
Men. Oplysningerne vil altså, som nævnt, kun vil blive offentliggjort
i anonymiseret tilstand.
Kun gennem anonymitet tror vi, at det er muligt fremover at sikre
en indrapportering, der inddrager tilstrækkeligt mange uheld til,
at ovesigten bliver dækkende og dermed anvendelig.
Kommentarer, forbedringsforslag og ikke mindst
henvendelser med oplysninger om uheld kan ske
til Dansk Vejlederkreds
Vi håber, at denne oversigt kan være med til at understrege, at
klatring kan være farligt.
Vi håber også, at den kan være med til at forhindre unødige uheld
i fremtiden ved at gøre det muligt at lære noget af andres uheld.
God læsning -og fortsat god klatring.
|
©
© Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden
skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.
|