Sikkerhedsproblemer hos Klatreskolen på Bornholm, Team Baltic, Jakob Rømer Barfod og på Dansk Bjergklubs instruktøruddannelse ?

Klatreskolen på Bornholm, Jacob Rømer Barfod, Team Baltic. Dansk Bjergklub. Sikkerhedsproblem ? Klatring. Klippeklatring. Bjergbestigning. Dansk Bjergklub og Klatreskolen på Bornholm, Jacob Rømer Barfod, Team Baltic. Afsløring af sikkerhedsproblemer ved klatring. Klatreinstruktør. Uddannelse. Klatrekurser. Dokumentation og debat om sikkerhed ved klatring, autorisation og krav. ved klatring. Klatring. Klippeklatring. Bjergbestigning. Dansk Bjergklub, Jacob Rømer Barfod, Team Baltic og Klatresk Color olen på Bornholm. Afsløring af sikkerhedsproblemer ved klatring. Klatreinstruktør. Uddannelse. Klatrekurser. Dokumentation og debat om sikkerhed ved klatring, autorisation og krav. ved klatring.

©

Oplæg om kvalitet og sikkerhedsniveau hos
(klub)klatreinstruktører, uddannet i Dansk Bjergklub.

August 2000

Denne side er lavet for at hæve niveauet
i debatten om sikkerhed ved klatring og ved klatreaktiviteter.

Siden 1993 har Dansk Vejlederkreds gjort et stort arbejde for at gøre opmærksom på de mange og tilsyneladende øgende problemer med (især) unge mænd, der har for travlt med at lege "klatreinstruktører" og de deraf følgende konsekvenser for sikkerheden.
Vi har bl.a. været med til at udgive en rapport (ISBN 87-90430-01-8), der synliggjorde nogle af problemerne med hurtige og lemfældige uddannelser, der gav kursisterne det indtryk, at de efter uddannelsen ville være i stand til på forsvarlig vis at arrangere klatreaktiviteter (toprebsklatring og abseil (rapelling)) for andre.
De senere par år har der været en række alvorlige uheld, heraf flere med dødelig udgang, i forbindelse med klatring og klatreaktiviteter, og det er vor vurdering, at flere af uheldene kunne være undgået, hvis myndigheder, arrangører og deltagere m.fl. havde stillet krav om bestået prøveaflæggelse til den ansvarlige kursusafholder.

For at afhjælpe dette problem besluttede vi allerede i midten af 1990'erne at bakke op om KAL^© (Klatre-Aktivitets-Leder^©) -normerne og -beviserne, som vi både den gang og i dag anser for at være det bedste og mest professionelle bud på en autorisation indenfor klatreaktiviteter.
Der opstod dermed en standard og et uddannelsestilbud, knyttet til en autorisation, som blev udstedt efter bestået prøve.
Siden da har KAL^©-beviserne og de tilhørende prøver opnået stor udbredelse, og de har i dag dannet standard for professionelle klatre-aktivitets-ledere samt på en række uddannelses- og undervisningsinstitutioner.
Mere end 330 personer har i dag været oppe til KAL^©-prøverne, der afholdes 6-8 gange om året.

Siden indførte Dansk Bjergklub en instruktøruddannelse for deres klubinstruktører.
Uddannelsen er rettet imod intern uddannelse af nye medlemmer, så disse kan komme i gang med at klatre på klipper.
Denne uddannelse er senere blevet godkendt af UIAA (Union Internationales des Association Alpinisme).
Spørgsmålet er imidlertid, om denne klubinstruktøruddannelse er egnet for de efterhånden mange selvstændige eller ansatte arrangører af klatreaktiviteter uden for klubben, som har behov for en professionel autorisation.
For det første er klubinstruktøruddannelsen rettet imod bjergklubbens begynderkurser, især for nye medlemmer, så disse kan komme i gang med at klatre selv.
For det andet har en del arrangører af klatreaktiviteter vanskeligt ved at se nogen grund til eller fordel ved at melde sig ind i Dansk Bjergklub.
For det tredje er det ikke nødvendigvis indeholdt i en klubinstruktørruddannelse, at man lærer hvilke krav, der er relevante for professionelt at kunne arrangere klatreaktiviteter for andre.

Visse personer har gennem flere år forholdt sig kritisk til de privat organiserede, professionelle Klatre-Aktivitets-Leder^© -udddannelser (KAL^©) uden, at de dog har haft noget kendskab til det reelle indhold i disse.
Debatten har således ofte været præget af løgne, bagvaskelse, misundelse og derfor selvfølgelig også af stor usaglighed.
Det har dog også været kendetegnende, at de, der har gennemgået KAL^©-uddannelsen og dermed har haft reelt kendskab til indholdet, groft set alle har haft ros til denne og til det høje faglige niveau på uddannelsen, og dermed også i autorisationen.
Spørgsmålet er så, om klubinstruktøruddannelsen er god nok og især, om den rækker til professionelt arbejde?

I debatten har der blandt andet været en tilbøjelighed til at forsøge at blande KAL^©-autorisationen sammen med den interne klubinstruktøruddannelse og uden hold i virkeligheden påstå, at KAL^©-uddannelsen skulle være en "konkurrent" og dermed en slags instruktøruddanelse, hvilket imidlertid er helt uden hold i virkeligheden.
Denne "misundelse" og bevidste fejlinformation har sandsynligvis bl.a. sin baggrund i, at man de senere par år har kunnet se flere og flere af disse instruktører begynde som selvstændige kursusudbydere.
Disse kursusudbydere har så forsøgt at bruge klubinstruktøruddannelsen som legitimation for at udbyde og gennemføre klatreaktiviteter i privat regi samtidigt med, at de har forsøgt at nedgøre den professionelle KAL^©-autorisation.
Vi har hele tiden ment, at dette næppe kunne have hold i klubinstruktøruddannelsens reelle indhold,
men vi har dog samtidigt syntes, at det var bedre end, at folk slet ikke havde nogen godkendelse.

Adskillige oplevelser det seneste par år har imidlertid gjort, at vi er blevet mere skeptiske over det forsvarlige i automatisk at antage, at klubinstruktøruddannelsen også skulle kvalificere til at kunne gennemføre klatreaktiviteter professionelt.
Nedenstående eksempel er kun et af mange, men det er velegnet til at illustrere problemet, både fordi den aktuelle arrangør fordømmer KAL^©-autorisationen, uden overhovedet at kende til indholdet i denne, og ikke mindst, fordi eksemplet er så veldokumenteret.
Når dertil lægges, at den aktuelle arrangør både hævder at være forrmand for uddannelsesudvalget i bjergklubben og samtidigt reklamerer med, at han uddanner klubinstruktører i privat regi, så forekommer situationen helt uholdbar!

Uanset giver nærværende materiale mulighed for at danne sig et reelt indtryk af det faglige niveau hos UIAA-godkendte klubinstruktører.1

Sikkerhedsproblemer hos
Klatreskolen på Bornholm og Team Baltic v. Jacob Rømer Barfod?

Nedenfor får du mulighed for at se og tage stilling til 3 eksempler på sikringsarbejde udført af Klatreskolen på Bornholm Team Baltic v. Jacob Rømer Barfod, der reklamerer med, at han er godkendt af UIAA som instruktør i Dansk Bjergklub.
Alle 3 eksempler er fra samme dag og udført af samme arrangør.

Eksempel 1
Eksempel 2
Eksempel 3

Du kan enten vælge at;
- se eksemplerne online (det er det, du er i færd med (se længere nede på denne side)).
Eller du kan;
-downloade dem i pdf-format (ca. 3,9 Mb). (Dette giver en væsentligt bedre billedkvalitet).
(For at læse og udskrive filer i pdf-format skal du have programmet Acrobat Reader, der kan downloades gratis fra; Adobe.)
Du kan læse mere om bjergklubbens klubinstruktør-uddannelse på; www.danskbjergklub.dk.
Du kan læse mere om KAL^©-kurserne og -autorisationen på; www.klatrecenter.dk.

Se eksempler på sikkerhedsniveauet hos en klatreinstruktør,
godkendt af Dansk Bjergklub (og dermed UIAA).
Prøv at vurdere, om du finder sikkerheden tilfredsstillende:

Eksempel; Hammeren, Bornholm, 8. juni 2000.

Observeret praksis:

Nedenfor viste 3 eksempler på topreb, anvendt på en skoleklasse, kunne observeres.
Den ansvarlige, Jacob Rømer Barfod, fra Klatreskolen på Bornholm / Team Baltic lod en skoleklass klatre ,,sikret" i reb, der løb igennem de viste topsikringer.
Her kan du se billeder af den ansvarlige i situationen, ligesom du kan læse en vidneudtalelse.

Vidner: Poul Brix og Christian Almer.

Yderligere:

I reklamemateriale, opsat ved turiststien, kunne man bl.a. læse, at
"Klatreskolen på Bornholm (v. Jacob Rømer Barfod) afholder kursus."Og desuden:
"Aktiviteterne De ser her i området, er en skoleklasse, der gennemfører et introduktionskursus i klatring og rapelling". Pris iflg. reklamematerialet; kr. 5.550,-.
Derudover fremgik det af de fremlagte og opsatte materialer, at "Klatreskolen på Bornholm er det eneste klatrecenter på Bornholm, der udelukkende anvender UIAA-godkendte instruktører."
Videre fremgik det, at alle kurser gennemføres "...af internationalt godkendte UIAA klatreinstruktører, der ved en omfattende såvel teoretisk som praktisk eksamination har bevist deres sikkerhedsmæssige og pædagogiske viden og færdigheder i forbindelse med instruktion i klatring og rapelling."

Bemærkninger:

Selv ud fra et overfladisk kendskab til internationale standarder for sikkerhed ved klatring (f.eks. Single Pitch-Supervisors-Award, MIA (Mountain Instructors Award) og UIAGM (Union Internationales des Association de Guides de Montaagne) eller nationale standarder (f.eks. KAL^© (Klatre-Aktivitets-Leder^©)-autorisationen, forekommer de viste eksempler særdeles problematiske.
(F.eks. at hænge skolebørn op i reb, sikret alene i en løs sten på ca. 2-3 kg.??!)
Dermed sættes der desværre væsentlige sikkerhedsmæssige spørgsmål både ved den aktuelle instruktør, Jacob Rømer Barfod fra Klatreskolen på Bornholm / Team Baltic og Dansk Bjegklubs instruktøruddannelse og for så vidt også ved værdien af den nævnte UIAA-godkendelse.
Som det desuden kan observeres, så anvendes der en række knuder, som præsidenten for UIAA' sikkerhedskommision, Pit Schuber, så sent som i sin seneste bog kalder farlige og "falske".
Se nærmere dokumentation og kilder i forbindelse med tapeknude / dobbelt fiskerknude, dobbelt 8-tal.

Uheldig dobbeltrolle hos Jakob Rømer:

Det bør også nævnes, at Jakob Rømer tilsyneladende er formand for uddannelsesudvalget i Dansk Bjergklub.
På den måde opstår der en reel risiko for, at eventuelle sikkerhedsproblemer hos Jakob Rømer ikke blot påvirker de konkrete kursister, som måtte deltage på Jakob Rømers private uddannelser i regi af f.eks. Klatreskolen på Bornholm og Team Baltic men også og ikke mindst, at de risikerer at blive videregivet til nye instruktører, der senere videreformidler den problematiske
sikkerhedspraksis til nye elever på klubbens grundkurser mv.
Med de eksmpler, vi har observeret, er der en reel risiko for, at der med bjergklubbens accept af Jakob Rømer på denne post påføres klubbens medlemmer en reel og uacceptabel risiko i og med, at de ikke får et tilfredsstillende forhold til især placering af naturlige sikringsmidler og til en forsvalrig sikkerhedspraksis ved klippeklatring.

Vi finder det på den baggrund særligt problematisk, at hverken DB eller Jakob Rømer har reageret på vore henvendelser, indeholdende dokumentation af den tilsyneladende livsfarlige sikringspraksis hos Jakob Rømer

UIAA-godkendte klatreinstruktører er kun til
frivilligt brug på amatørniveau i klatreklubber:

Det bør også nævnes, at instruktøruddannelsen i Dansk Bjergklub er en intern klubinstruktøruddannelse og, at UIAA i den sammenhæng blot er en sammenslutning af (amatør)klubber.
Uddannelsen er derfor ikke nødvendigvis rettet mod professionelt arbejde med klatreaktiviteter.
Hvis de viste eksempler er repræsentative, så kunne det indikere, at instruktørstandarden simpelt hen ikke er god nok eller overhovedet egnet til professionelt arbejde med klatreaktiviteter.

Dette understreges yderligere af UIAA selv, der i i deres beskrivelse af den UIAA-godkendte instruktøruddannelse selv skriver om deres:
MODEL TRAINING STANDARDS for Voluntary Leaders and Instructors
at:
"It is emphasised that the standards apply only to voluntary leaders and that professional guides, instructors and leaders may have additional requirements. "
ALTSÅ:
Bjergklubbens UIAA-godkendte instruktøruddannelse er kun en uddannelse for frivillige amatør-klubinstruktører.
Der bør stilles skærpede og skrappere krav til professionelle instruktører og ledere.

Vi mener at have dokumenteret, at DB's formand for uddannelsesudvalget, Jakob Rømer ikke følger UIAA's egne standarder på området, ligesom han tilsyneladende heller ikke lever op til nogen anden rimelig standard på området.
De skærpede krav til professionelle, som UIAA taler om, lader Jakob Rømer / Klatreskolen på Bornholm / Team Baltic slet ikke til at følge, når han arrangerer klatring professionelt.

Instruktørproblemer i Dansk Bjergklub ?

De viste eksempler er desværre ikke enestående.
Der har også tidligere været problemer med klatreinstruktører fra Dansk Bjergklub.
Daværende kursuskoordinator og instruktør i Dansk Bjergklub, Peter Harremoës, opsatte for et par år siden et topreb på Bornholm.
Da Hanne Lauritsen skulle fires ned i dette, faldt hele toprebet med alle sikringer og Hanne ned.
Uheldet er senere beskrevet af Hanne i Dansk Bjergklubs blad.
Uheldet er i dag også beskrevet på vejlederkredsens oversigt over klatreuheld på Bornholm.
Også her var sikkerhedsproblemerne og uheldet relateret til bristende sikringsrutiner ved opsætning af topreb.
Noget kunne tyde på, at både bjergklubbens klubinstruktøruddannelse og visse af instruktørernes erfaringer og kundskaber er særdeles bristfældige og i hver fald ikke rækker til forsvarligt (professionelt) arbejde med toprebsklatring.

DISKUSSION:

Specifikt:
- Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører, når det gælder sammenbinding af fladbånds tape?
- Accepterer man f.eks. at benytte dobbelt fiskerknude og 8-tels-løkke? (Ex. B).
Se dokumentation og kilder i forbindelse med tapeknude / dobbelt fiskerknude, dobbelt 8-tal.

- Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører, når det gælder evnen til at sætte kiler på en måde, så disse ikke "grunder" ("Bunden" af kilen støtter på klippen, så kilen ikke kan sætte sig i klippen i tilfælde af et styrt eller et træk)? (Ex. B).

- Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører, når det gælder evnen til at sætte kiler på en måde, så stålwiren ikke skamfiles af klippen? (Ex. B).

- Hvilke krav finder dansk Bjergklub det rimeligt at stille til deres instruktører, når det gælder evnen til at sætte hex'er?
- Accepterer man f.eks., at hex'erne lægges som store kiler og dermed, at de ikke klemmer ved træk? (Ex. A og C).

- Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører med hensyn til evnen til at vurdere, hvornår 2 sikringer ophører med at være selvstændige, uafhængige sikringer og overgår til at være sikringer, der er afhængige af hinanden.
- Accepterer man f.eks., at de 2 (eneste) sikringer, der er sat til at holde et indirekte toprebssystem til en gruppe nybegyndere, begge vender groft set direkte imod hinanden og samtidigt, at de vender vinkelret med trækretningen (ud over kanten af klippen) uden, at de dog af den grund er spændt op imod hinanden? (Ex. C)

- Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører med hensyn til antallet af sikringer, hvis der skal etableres indirekte tooprebssystemer på klipper til for en gruppe af nybegyndere?
Accepterer man f.eks. 2 sikringer, som tilfældet er i samtlige de dokumenterede tilfælde?
Accepterer man i så fald også, at én eller begge disse sidder med overhængende risiko for at springe/falde ud af klippen, som tilfældet er i i hvert fald 2 af de dokumenterede tilfælde? (Ex A og C).

- Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører mht. evnen til at vurdere beskaffenhed og soliditet af den klippe, som sikringerne sættes i?
- Accepterer man f.eks., at den ene af kun 2 sikringer, der skal holde et indirekte toprebssystem til en gruppe nybegyndere, er sikret i en helt løs sten på max. 2 kg?
I det aktuelle eksempel var stenen helt uforbundet med den omgivne klippe, og den kunne flyttes helt med blot én finger. (Ex. A).
Uden, at vi er klar over hvorfor, er stenen da også væk/faldet ned i dag!

Generelt:
- Er de viste eksempler repræsentative for sikkerhedsstandarden hos Dansk Bjergklubs instruktører?

- Er Dansk Bjergklub i givet fald tilfredse med dette niveau?

- Stilles der færre og mindre krav til UIAA-godkendte instruktører end til f.eks. Autoriserede Klatre-Aktivitets-Ledere^©?

- Kvalificerer Dansk Bjergklubs instruktøruddannelse overhovedet til professionelt arbejde med at arrangere klatreaktiviteter (toprebsklatring og abseil), eller kræver det en højere sikkerhedsmæssig standard?

- Er Dansk Bjergklub tjent med, at klubbens "instruktører" med den viste sikkerhedsstandard er med til at uddanne nye "instruktører"?

- Er Dansk Bjergklub og danske klatrere tjent med, at der kan sættes afgørende sikkerhedsspørgsmål ved formanden for uddannelsesudvalget i DB, Jakob Rømer?

- Er Dansk Bjergklub og danske klatrere tjent med, at DB end ikke svarer på henvendelser herom, endsige ser på de påståede problemer?

- Har den pågældende "instruktør" overhovedet selv været oppe til en prøve?
- Hvem godkendte ham i givet fald?
- På hvilket grundlag?

- Ved UIAA. hvad der foregår i deres navn, og vil de dermed stå inde for sikkerheden i de viste eksempler?
Den pågældende arrangør bruger jo på alle måder UIAA som legitimation for de pågældende aktiviteter, både overordnet og konkret i situationen.

- Hvad skal vi som professionelle stille op overfor offentligheden, der jo kunne fristes til at tro, at "internationalt" "UIAA godkendte" "klatreinstruktører" fra Dansk Bjergklub er en garanti for et rimeligt sikkerhedsniveau ved klatring?
- Skal vi helt undsige uddannelsen?
- Eller skal vi forsøge at få hævet standarden gennem et samarbejde?

- Hvordan får man Dansk Bjergklub til at indgå i en konstruktiv dialog, der kan sikre en højere sikkerhedsstandard, både på deres instruktøruddannelse og generelt i forhold til de mange arrangører af klatreaktiviteter?

Dansk Bjergklubs uansvarlighed:

Blandt erfarne klatrere bør der efter vor opfattelse ikke være tvivl om, at de viste eksempler indeholder en række meget alvorlige og uacceptable risici.
Dette kan ikke kan undgå at sætte sikkerhedsniveauet, både hos den konkrete kursusafholder, på Dansk Bjergklubs uddannelser og for så vidt også hos UIAA til debat.
Der er således ikke urimeligt at spørge, om Dansk Bjergklub har for travlt med att "uddanne" for mange "godkendte instruktører"?

Spørgsmålet er imidlertid også, om de viste eksempler er repræsentative for sikkerhedsniveauet hos bjerklubbens UIAA-godkendte klatreinstruktører.

Konklusion:

Udover at have stillet ovennævnte spørgsmål til bestyrelsen i DB, så har vi også gentagne gange inviteret DBs bestyrelse eller medlemmer af uddannelsesudvalget over for at se de konkrete eksempler med egne øjne.

Både invitationer og spørgsmåle er flere gange stillet til både bestyrelsesmedlem, Henrik Ljungrren og formand, Jan Bønding.
Imidlertid har vi aldrig fået nogen som helst form for svar på hvarken invitation eller spørgsmål.

Dansk Vejlederkreds er fristet til at konkludere, at bestyrelsen for DB godt er klar over, at der er sikkerhedsproblemer nen, at man på trods heraf vælger at ignoere både henvendelser derom og advarsler om alvorlige sikkerhedsproblmer på klubbens uddannelser og kurser.

På den baggrund er Dansk Vejlederkreds indtil videre tvungne til at advare imod kurser og uddannelser med instruktører fra DB.

Alternativer:

For nærværende vil Dansk Vejlederkreds i stedet pege på f.eks. Klatre-Aktivitets-Leder^©(KAL^©)-standarden på en række afgørende områder er markant og afgørende højere, end den, som her er dokumenteret og præsenteret af en instruktør, godkendt i Dansk Bjergklub.
Vi skal understrege, at vi godt er klar over, at der heldigvis findes adskillige udmærkede bjergklubinstruktører med mange års erfaring, der i deres daglige virke anlægger en højere sikkerhedsstandrd, end den her viste.
Ingen kæde er dog stærkere end det svageste led.
Hvis bjergklubben finder, at ovenstående eksempler er repæsentative og acceptable for klubbens instruktørstandard , så har klubben efter vor opfattelse et stort sikkerheds- og troværdighedsproblem, og vi tvinges imod vor vilje til fremover at lægge afstand til klubbens "instruktør"-standard.
Vi føler os dog overbevist om, at der i Dansk Bjerglub findes vilje og fagkundskab nok til at forstå, at den viste praksis er helt uforsvarlig og udfforenlig med kravene til og opgaven som godkendt instruktør i klubben.

Tænk selv. Hvad synes du?:

Den beskrevne situation var et tilbud til en skoleklasse, og arrangøren hævdede at være UIAA-godkendt instruktør.
Ville du turde lade dine børn klatre i de viste topreb?
Er sikkerheden tilfredsstillende? Dan dit eget indtryk.
Ligeledes er du meget velkommen til at komme med din mening.
Du kan maile til os på post@vejlederkreds.dk .

Du kan læse mere om sikkerhed og om DB's forhold til sikkerhed her.

Det skal tilføjes, at både Jacob Rømer Barfod, Klatreskolen på Bornholm / Team Baltic og Dansk Bjergklub (DB) v. både bestyrelsesmedlem, Henrik Ljunggreen og formand, Jan Bønding har fået forelagt alle disse spørgsmål.
De har fået god tid og flere lejligheder til at reagere og til at svare.
Både Jacob Rømer Barfod og DB har imidlertid valgt ikke at svare eller reagere på henvendelser om disse spørgsmål !
Derfor denne side!

Dansk Vejlederkreds

©

Eksempel 1

Eksempel 2 og 3

Sikring A2:

Sikring A1:

Sikring C1 og C2

c Copyrght Dansk Vejlederkreds



		Klatreskolen på Bornholm, Jacob Rømer Barfod, Team Baltic. Dansk Bjergklub. Sikkerhedsproblem ? Klatring. Klippeklatring. Bjergbestigning. Dansk Bjergklub og Klatreskolen på Bornholm, Jacob Rømer Barfod, Team Baltic. Afsløring af sikkerhedsproblemer ved klatring. Klatreinstruktør. Uddannelse. Klatrekurser. Dokumentation og debat om sikkerhed ved klatring, autorisation og krav. ved klatring. Klatring. Klippeklatring. Bjergbestigning. Dansk Bjergklub, Jacob Rømer Barfod, Team Baltic og Klatresk Color olen på Bornholm. Afsløring af sikkerhedsproblemer ved klatring. Klatreinstruktør. Uddannelse. Klatrekurser. Dokumentation og debat om sikkerhed ved klatring, autorisation og krav. ved klatring.
			© Oplæg om kvalitet og sikkerhedsniveau hos (klub)klatreinstruktører, uddannet i Dansk Bjergklub. August 2000 Denne side er lavet for at hæve niveauet i debatten om sikkerhed ved klatring og ved klatreaktiviteter. Siden 1993 har Dansk Vejlederkreds gjort et stort arbejde for at gøre opmærksom på de mange og tilsyneladende øgende problemer med (især) unge mænd, der har for travlt med at lege "klatreinstruktører" og de deraf følgende konsekvenser for sikkerheden. Vi har bl.a. været med til at udgive en rapport (ISBN 87-90430-01-8), der synliggjorde nogle af problemerne med hurtige og lemfældige uddannelser, der gav kursisterne det indtryk, at de efter uddannelsen ville være i stand til på forsvarlig vis at arrangere klatreaktiviteter (toprebsklatring og abseil (rapelling)) for andre. De senere par år har der været en række alvorlige uheld, heraf flere med dødelig udgang, i forbindelse med klatring og klatreaktiviteter, og det er vor vurdering, at flere af uheldene kunne være undgået, hvis myndigheder, arrangører og deltagere m.fl. havde stillet krav om bestået prøveaflæggelse til den ansvarlige kursusafholder. For at afhjælpe dette problem besluttede vi allerede i midten af 1990'erne at bakke op om KAL^© (Klatre-Aktivitets-Leder^©) -normerne og -beviserne, som vi både den gang og i dag anser for at være det bedste og mest professionelle bud på en autorisation indenfor klatreaktiviteter. Der opstod dermed en standard og et uddannelsestilbud, knyttet til en autorisation, som blev udstedt efter bestået prøve. Siden da har KAL^©-beviserne og de tilhørende prøver opnået stor udbredelse, og de har i dag dannet standard for professionelle klatre-aktivitets-ledere samt på en række uddannelses- og undervisningsinstitutioner. Mere end 330 personer har i dag været oppe til KAL^©-prøverne, der afholdes 6-8 gange om året. Siden indførte Dansk Bjergklub en instruktøruddannelse for deres klubinstruktører. Uddannelsen er rettet imod intern uddannelse af nye medlemmer, så disse kan komme i gang med at klatre på klipper. Denne uddannelse er senere blevet godkendt af UIAA (Union Internationales des Association Alpinisme). Spørgsmålet er imidlertid, om denne klubinstruktøruddannelse er egnet for de efterhånden mange selvstændige eller ansatte arrangører af klatreaktiviteter uden for klubben, som har behov for en professionel autorisation. For det første er klubinstruktøruddannelsen rettet imod bjergklubbens begynderkurser, især for nye medlemmer, så disse kan komme i gang med at klatre selv. For det andet har en del arrangører af klatreaktiviteter vanskeligt ved at se nogen grund til eller fordel ved at melde sig ind i Dansk Bjergklub. For det tredje er det ikke nødvendigvis indeholdt i en klubinstruktørruddannelse, at man lærer hvilke krav, der er relevante for professionelt at kunne arrangere klatreaktiviteter for andre. Visse personer har gennem flere år forholdt sig kritisk til de privat organiserede, professionelle Klatre-Aktivitets-Leder^© -udddannelser (KAL^©) uden, at de dog har haft noget kendskab til det reelle indhold i disse. Debatten har således ofte været præget af løgne, bagvaskelse, misundelse og derfor selvfølgelig også af stor usaglighed. Det har dog også været kendetegnende, at de, der har gennemgået KAL^©-uddannelsen og dermed har haft reelt kendskab til indholdet, groft set alle har haft ros til denne og til det høje faglige niveau på uddannelsen, og dermed også i autorisationen. Spørgsmålet er så, om klubinstruktøruddannelsen er god nok og især, om den rækker til professionelt arbejde? I debatten har der blandt andet været en tilbøjelighed til at forsøge at blande KAL^©-autorisationen sammen med den interne klubinstruktøruddannelse og uden hold i virkeligheden påstå, at KAL^©-uddannelsen skulle være en "konkurrent" og dermed en slags instruktøruddanelse, hvilket imidlertid er helt uden hold i virkeligheden. Denne "misundelse" og bevidste fejlinformation har sandsynligvis bl.a. sin baggrund i, at man de senere par år har kunnet se flere og flere af disse instruktører begynde som selvstændige kursusudbydere. Disse kursusudbydere har så forsøgt at bruge klubinstruktøruddannelsen som legitimation for at udbyde og gennemføre klatreaktiviteter i privat regi samtidigt med, at de har forsøgt at nedgøre den professionelle KAL^©-autorisation. Vi har hele tiden ment, at dette næppe kunne have hold i klubinstruktøruddannelsens reelle indhold, men vi har dog samtidigt syntes, at det var bedre end, at folk slet ikke havde nogen godkendelse. Adskillige oplevelser det seneste par år har imidlertid gjort, at vi er blevet mere skeptiske over det forsvarlige i automatisk at antage, at klubinstruktøruddannelsen også skulle kvalificere til at kunne gennemføre klatreaktiviteter professionelt. Nedenstående eksempel er kun et af mange, men det er velegnet til at illustrere problemet, både fordi den aktuelle arrangør fordømmer KAL^©-autorisationen, uden overhovedet at kende til indholdet i denne, og ikke mindst, fordi eksemplet er så veldokumenteret. Når dertil lægges, at den aktuelle arrangør både hævder at være forrmand for uddannelsesudvalget i bjergklubben og samtidigt reklamerer med, at han uddanner klubinstruktører i privat regi, så forekommer situationen helt uholdbar! Uanset giver nærværende materiale mulighed for at danne sig et reelt indtryk af det faglige niveau hos UIAA-godkendte klubinstruktører.1 Sikkerhedsproblemer hos Klatreskolen på Bornholm og Team Baltic v. Jacob Rømer Barfod? Nedenfor får du mulighed for at se og tage stilling til 3 eksempler på sikringsarbejde udført af Klatreskolen på Bornholm Team Baltic v. Jacob Rømer Barfod, der reklamerer med, at han er godkendt af UIAA som instruktør i Dansk Bjergklub. Alle 3 eksempler er fra samme dag og udført af samme arrangør. Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Du kan enten vælge at; - se eksemplerne online (det er det, du er i færd med (se længere nede på denne side)). Eller du kan; -downloade dem i pdf-format (ca. 3,9 Mb). (Dette giver en væsentligt bedre billedkvalitet). (For at læse og udskrive filer i pdf-format skal du have programmet Acrobat Reader, der kan downloades gratis fra; Adobe.) Du kan læse mere om bjergklubbens klubinstruktør-uddannelse på; www.danskbjergklub.dk. Du kan læse mere om KAL^©-kurserne og -autorisationen på; www.klatrecenter.dk.



		Se eksempler på sikkerhedsniveauet hos en klatreinstruktør, godkendt af Dansk Bjergklub (og dermed UIAA). Prøv at vurdere, om du finder sikkerheden tilfredsstillende: Eksempel; Hammeren, Bornholm, 8. juni 2000. Observeret praksis: Nedenfor viste 3 eksempler på topreb, anvendt på en skoleklasse, kunne observeres. Den ansvarlige, Jacob Rømer Barfod, fra Klatreskolen på Bornholm / Team Baltic lod en skoleklass klatre ,,sikret" i reb, der løb igennem de viste topsikringer. Her kan du se billeder af den ansvarlige i situationen, ligesom du kan læse en vidneudtalelse. Vidner: Poul Brix og Christian Almer. Yderligere: I reklamemateriale, opsat ved turiststien, kunne man bl.a. læse, at "Klatreskolen på Bornholm (v. Jacob Rømer Barfod) afholder kursus."Og desuden: "Aktiviteterne De ser her i området, er en skoleklasse, der gennemfører et introduktionskursus i klatring og rapelling". Pris iflg. reklamematerialet; kr. 5.550,-. Derudover fremgik det af de fremlagte og opsatte materialer, at "Klatreskolen på Bornholm er det eneste klatrecenter på Bornholm, der udelukkende anvender UIAA-godkendte instruktører." Videre fremgik det, at alle kurser gennemføres "...af internationalt godkendte UIAA klatreinstruktører, der ved en omfattende såvel teoretisk som praktisk eksamination har bevist deres sikkerhedsmæssige og pædagogiske viden og færdigheder i forbindelse med instruktion i klatring og rapelling." Bemærkninger: Selv ud fra et overfladisk kendskab til internationale standarder for sikkerhed ved klatring (f.eks. Single Pitch-Supervisors-Award, MIA (Mountain Instructors Award) og UIAGM (Union Internationales des Association de Guides de Montaagne) eller nationale standarder (f.eks. KAL^© (Klatre-Aktivitets-Leder^©)-autorisationen, forekommer de viste eksempler særdeles problematiske. (F.eks. at hænge skolebørn op i reb, sikret alene i en løs sten på ca. 2-3 kg.??!) Dermed sættes der desværre væsentlige sikkerhedsmæssige spørgsmål både ved den aktuelle instruktør, Jacob Rømer Barfod fra Klatreskolen på Bornholm / Team Baltic og Dansk Bjegklubs instruktøruddannelse og for så vidt også ved værdien af den nævnte UIAA-godkendelse. Som det desuden kan observeres, så anvendes der en række knuder, som præsidenten for UIAA' sikkerhedskommision, Pit Schuber, så sent som i sin seneste bog kalder farlige og "falske". Se nærmere dokumentation og kilder i forbindelse med tapeknude / dobbelt fiskerknude, dobbelt 8-tal. Uheldig dobbeltrolle hos Jakob Rømer: Det bør også nævnes, at Jakob Rømer tilsyneladende er formand for uddannelsesudvalget i Dansk Bjergklub. På den måde opstår der en reel risiko for, at eventuelle sikkerhedsproblemer hos Jakob Rømer ikke blot påvirker de konkrete kursister, som måtte deltage på Jakob Rømers private uddannelser i regi af f.eks. Klatreskolen på Bornholm og Team Baltic men også og ikke mindst, at de risikerer at blive videregivet til nye instruktører, der senere videreformidler den problematiske sikkerhedspraksis til nye elever på klubbens grundkurser mv. Med de eksmpler, vi har observeret, er der en reel risiko for, at der med bjergklubbens accept af Jakob Rømer på denne post påføres klubbens medlemmer en reel og uacceptabel risiko i og med, at de ikke får et tilfredsstillende forhold til især placering af naturlige sikringsmidler og til en forsvalrig sikkerhedspraksis ved klippeklatring. Vi finder det på den baggrund særligt problematisk, at hverken DB eller Jakob Rømer har reageret på vore henvendelser, indeholdende dokumentation af den tilsyneladende livsfarlige sikringspraksis hos Jakob Rømer UIAA-godkendte klatreinstruktører er kun til frivilligt brug på amatørniveau i klatreklubber: Det bør også nævnes, at instruktøruddannelsen i Dansk Bjergklub er en intern klubinstruktøruddannelse og, at UIAA i den sammenhæng blot er en sammenslutning af (amatør)klubber. Uddannelsen er derfor ikke nødvendigvis rettet mod professionelt arbejde med klatreaktiviteter. Hvis de viste eksempler er repræsentative, så kunne det indikere, at instruktørstandarden simpelt hen ikke er god nok eller overhovedet egnet til professionelt arbejde med klatreaktiviteter. Dette understreges yderligere af UIAA selv, der i i deres beskrivelse af den UIAA-godkendte instruktøruddannelse selv skriver om deres: MODEL TRAINING STANDARDS for Voluntary Leaders and Instructors at: *"It is emphasised that the standards apply only to voluntary leaders and that professional guides, instructors and leaders may have additional requirements. "* ALTSÅ: Bjergklubbens UIAA-godkendte instruktøruddannelse er kun en uddannelse for frivillige amatør-klubinstruktører. Der bør stilles skærpede og skrappere krav til professionelle instruktører og ledere. Vi mener at have dokumenteret, at DB's formand for uddannelsesudvalget, Jakob Rømer ikke følger UIAA's egne standarder på området, ligesom han tilsyneladende heller ikke lever op til nogen anden rimelig standard på området. De skærpede krav til professionelle, som UIAA taler om, lader Jakob Rømer / Klatreskolen på Bornholm / Team Baltic slet ikke til at følge, når han arrangerer klatring professionelt.
		Instruktørproblemer i Dansk Bjergklub ? De viste eksempler er desværre ikke enestående. Der har også tidligere været problemer med klatreinstruktører fra Dansk Bjergklub. Daværende kursuskoordinator og instruktør i Dansk Bjergklub, Peter Harremoës, opsatte for et par år siden et topreb på Bornholm. Da Hanne Lauritsen skulle fires ned i dette, faldt hele toprebet med alle sikringer og Hanne ned. Uheldet er senere beskrevet af Hanne i Dansk Bjergklubs blad. Uheldet er i dag også beskrevet på vejlederkredsens oversigt over klatreuheld på Bornholm. Også her var sikkerhedsproblemerne og uheldet relateret til bristende sikringsrutiner ved opsætning af topreb. Noget kunne tyde på, at både bjergklubbens klubinstruktøruddannelse og visse af instruktørernes erfaringer og kundskaber er særdeles bristfældige og i hver fald ikke rækker til forsvarligt (professionelt) arbejde med toprebsklatring. DISKUSSION: Specifikt: - Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører, når det gælder sammenbinding af fladbånds tape? - Accepterer man f.eks. at benytte dobbelt fiskerknude og 8-tels-løkke? (Ex. B). Se dokumentation og kilder i forbindelse med tapeknude / dobbelt fiskerknude, dobbelt 8-tal. - Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører, når det gælder evnen til at sætte kiler på en måde, så disse ikke "grunder" ("Bunden" af kilen støtter på klippen, så kilen ikke kan sætte sig i klippen i tilfælde af et styrt eller et træk)? (Ex. B). - Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører, når det gælder evnen til at sætte kiler på en måde, så stålwiren ikke skamfiles af klippen? (Ex. B). - Hvilke krav finder dansk Bjergklub det rimeligt at stille til deres instruktører, når det gælder evnen til at sætte hex'er? - Accepterer man f.eks., at hex'erne lægges som store kiler og dermed, at de ikke klemmer ved træk? (Ex. A og C). - Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører med hensyn til evnen til at vurdere, hvornår 2 sikringer ophører med at være selvstændige, uafhængige sikringer og overgår til at være sikringer, der er afhængige af hinanden. - Accepterer man f.eks., at de 2 (eneste) sikringer, der er sat til at holde et indirekte toprebssystem til en gruppe nybegyndere, begge vender groft set direkte imod hinanden og samtidigt, at de vender vinkelret med trækretningen (ud over kanten af klippen) uden, at de dog af den grund er spændt op imod hinanden? (Ex. C) - Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører med hensyn til antallet af sikringer, hvis der skal etableres indirekte tooprebssystemer på klipper til for en gruppe af nybegyndere? Accepterer man f.eks. 2 sikringer, som tilfældet er i samtlige de dokumenterede tilfælde? Accepterer man i så fald også, at én eller begge disse sidder med overhængende risiko for at springe/falde ud af klippen, som tilfældet er i i hvert fald 2 af de dokumenterede tilfælde? (Ex A og C). - Hvilke krav stiller Dansk Bjergklub til sine instruktører mht. evnen til at vurdere beskaffenhed og soliditet af den klippe, som sikringerne sættes i? - Accepterer man f.eks., at den ene af kun 2 sikringer, der skal holde et indirekte toprebssystem til en gruppe nybegyndere, er sikret i en helt løs sten på max. 2 kg? I det aktuelle eksempel var stenen helt uforbundet med den omgivne klippe, og den kunne flyttes helt med blot én finger. (Ex. A). Uden, at vi er klar over hvorfor, er stenen da også væk/faldet ned i dag! Generelt: - Er de viste eksempler repræsentative for sikkerhedsstandarden hos Dansk Bjergklubs instruktører? - Er Dansk Bjergklub i givet fald tilfredse med dette niveau? - Stilles der færre og mindre krav til UIAA-godkendte instruktører end til f.eks. Autoriserede Klatre-Aktivitets-Ledere^©? - Kvalificerer Dansk Bjergklubs instruktøruddannelse overhovedet til professionelt arbejde med at arrangere klatreaktiviteter (toprebsklatring og abseil), eller kræver det en højere sikkerhedsmæssig standard? - Er Dansk Bjergklub tjent med, at klubbens "instruktører" med den viste sikkerhedsstandard er med til at uddanne nye "instruktører"? - Er Dansk Bjergklub og danske klatrere tjent med, at der kan sættes afgørende sikkerhedsspørgsmål ved formanden for uddannelsesudvalget i DB, Jakob Rømer? - Er Dansk Bjergklub og danske klatrere tjent med, at DB end ikke svarer på henvendelser herom, endsige ser på de påståede problemer? - Har den pågældende "instruktør" overhovedet selv været oppe til en prøve? - Hvem godkendte ham i givet fald? - På hvilket grundlag? - Ved UIAA. hvad der foregår i deres navn, og vil de dermed stå inde for sikkerheden i de viste eksempler? Den pågældende arrangør bruger jo på alle måder UIAA som legitimation for de pågældende aktiviteter, både overordnet og konkret i situationen. - Hvad skal vi som professionelle stille op overfor offentligheden, der jo kunne fristes til at tro, at "internationalt" "UIAA godkendte" "klatreinstruktører" fra Dansk Bjergklub er en garanti for et rimeligt sikkerhedsniveau ved klatring? - Skal vi helt undsige uddannelsen? - Eller skal vi forsøge at få hævet standarden gennem et samarbejde? - Hvordan får man Dansk Bjergklub til at indgå i en konstruktiv dialog, der kan sikre en højere sikkerhedsstandard, både på deres instruktøruddannelse og generelt i forhold til de mange arrangører af klatreaktiviteter? Dansk Bjergklubs uansvarlighed: Blandt erfarne klatrere bør der efter vor opfattelse ikke være tvivl om, at de viste eksempler indeholder en række meget alvorlige og uacceptable risici. Dette kan ikke kan undgå at sætte sikkerhedsniveauet, både hos den konkrete kursusafholder, på Dansk Bjergklubs uddannelser og for så vidt også hos UIAA til debat. Der er således ikke urimeligt at spørge, om Dansk Bjergklub har for travlt med att "uddanne" for mange "godkendte instruktører"? Spørgsmålet er imidlertid også, om de viste eksempler er repræsentative for sikkerhedsniveauet hos bjerklubbens UIAA-godkendte klatreinstruktører. Konklusion: Udover at have stillet ovennævnte spørgsmål til bestyrelsen i DB, så har vi også gentagne gange inviteret DBs bestyrelse eller medlemmer af uddannelsesudvalget over for at se de konkrete eksempler med egne øjne. Både invitationer og spørgsmåle er flere gange stillet til både bestyrelsesmedlem, Henrik Ljungrren og formand, Jan Bønding. Imidlertid har vi aldrig fået nogen som helst form for svar på hvarken invitation eller spørgsmål. Dansk Vejlederkreds er fristet til at konkludere, at bestyrelsen for DB godt er klar over, at der er sikkerhedsproblemer nen, at man på trods heraf vælger at ignoere både henvendelser derom og advarsler om alvorlige sikkerhedsproblmer på klubbens uddannelser og kurser. På den baggrund er Dansk Vejlederkreds indtil videre tvungne til at advare imod kurser og uddannelser med instruktører fra DB. Alternativer: For nærværende vil Dansk Vejlederkreds i stedet pege på f.eks. Klatre-Aktivitets-Leder^©(KAL^©)-standarden på en række afgørende områder er markant og afgørende højere, end den, som her er dokumenteret og præsenteret af en instruktør, godkendt i Dansk Bjergklub. Vi skal understrege, at vi godt er klar over, at der heldigvis findes adskillige udmærkede bjergklubinstruktører med mange års erfaring, der i deres daglige virke anlægger en højere sikkerhedsstandrd, end den her viste. Ingen kæde er dog stærkere end det svageste led. Hvis bjergklubben finder, at ovenstående eksempler er repæsentative og acceptable for klubbens instruktørstandard , så har klubben efter vor opfattelse et stort sikkerheds- og troværdighedsproblem, og vi tvinges imod vor vilje til fremover at lægge afstand til klubbens "instruktør"-standard. Vi føler os dog overbevist om, at der i Dansk Bjerglub findes vilje og fagkundskab nok til at forstå, at den viste praksis er helt uforsvarlig og udfforenlig med kravene til og opgaven som godkendt instruktør i klubben. Tænk selv. Hvad synes du?: Den beskrevne situation var et tilbud til en skoleklasse, og arrangøren hævdede at være UIAA-godkendt instruktør. Ville du turde lade dine børn klatre i de viste topreb? Er sikkerheden tilfredsstillende? Dan dit eget indtryk. Ligeledes er du meget velkommen til at komme med din mening. Du kan maile til os på post@vejlederkreds.dk . Du kan læse mere om sikkerhed og om DB's forhold til sikkerhed her. Det skal tilføjes, at både Jacob Rømer Barfod, Klatreskolen på Bornholm / Team Baltic og Dansk Bjergklub (DB) v. både bestyrelsesmedlem, Henrik Ljunggreen og formand, Jan Bønding har fået forelagt alle disse spørgsmål. De har fået god tid og flere lejligheder til at reagere og til at svare. Både Jacob Rømer Barfod og DB har imidlertid valgt ikke at svare eller reagere på henvendelser om disse spørgsmål ! Derfor denne side! Dansk Vejlederkreds ©


		Eksempel 2 og 3

	Sikring A2:

Sikring A1:

	Sikring C1 og C2