|
Lige øst for Hammercragget Opalsøens østside, arrangerede firmaet
Sun-Bornholm rapelling og toprebsklatring for firmamedarbejdere.
Deltagerne var i flere situationer helt usikrede, mens de blev
bedt om at abseile (rapelle) ned ad klipperne, der på dette sted
er ca. 12 meter høje.
De havde sikringsreb på.
Sikringsrebet var sat i en rebbremse.
Rebbremsen var monteret i "instruktøren"s sele,
MEN
"instruktøren" var ikke selv fast i noget som helst.
Da "instruktøren" blev gjort opmærksom på det uholdbare i denne,
så denne først noget forvirret ud.
Siden sagde han nåehh, hvorefter han bad medarbejderen (kunden),
som allerede hang halvvejs nede ad klippen, om at stoppe og vente.
Så satte han et reb fast i sin sele, hvorefter han bad deltageren
om at fortsætte ned.
Situationen, kunne have kostet både kursisten og "instruktøren"
livet, hvis kursisten havde kørt lidt hurtigt ned ad rebet for
slet ikke at tale om, hvis kursisten var kommet til at slippe
rebet.
På trods heraf fortsatte "instruktøren" derefter med at blive
aggressiv og i hård tone bede den person, der havde gjort opmærksom
på problemet om at fjerne sig!
Derefter fortsatte han med at lade øvrige deltagere abseile ned!
Den manglende vilje til at erkende problemet og ikke mindst den
tilsyneladende fuldstændige mangel på vilje og evne til at forstå
selv MEGET grundlæggende sikringsprincipper, gør, at Dansk Vejlederkreds
må ADVARE på det kraftigste imod at gennemføre klatreaktiviteter
med firmaet, Sun-Bornholm.!!
På denne side kan du læse en beskrivelse af situationenerne den
dag, og du kan endvidere læse vidneudsagn, der underbygger iagttagelserne.
Vidner; Poul Brix, Jesper Jørgensen, Niels Mortensen, Lars Anthonsen, Tim Bonde, Kasper Jensen og Christian Almer.
Sun-Bornholm v. Johnny Dalgaard arrangerede toprebsklatring for
medarbejderne i et firma..
14. august 2000, kl. ca. 11.00-15.00.
Situationen involverer også firmaet, Sun-Bornholm, v. Johnny Dalgaard
og fandt sted i samme område. (Se den tidligere sag).
Poul Brix’ vidneudsagn:
Beskrivelse af episode oplevet Mandag d.14/08 2000 i Hammerbruddet
på Bornholm.
Sun-Bornholm har gang i en masse aktiviteter spredt over hele
bruddet. Bl.a. en rappeling/abseil bane til højre for Hammercracket.
Ved denne bane er jeg (og adskillige andre) vidne til en "instruktør"
- der, da han prøver at topsikre den første deltager - glemmer
at sikre sig selv!
I tilfælde af, at deltageren nu slipper med sin bremsehånd vil
"instruktøren" blive revet ud over kanten, hvorved deltageren
+ ham selv vil styrte direkte mod jorden.
Da et af vidnerne gør ham opmærksom på risikoen skynder han sig
at koble sin sikring på sin sele, hvorpå reagerer meget voldsomt
ved højtlydt at bede vidnet om at forlade området, skælder ham
ud og siger han skal passe sig selv.
Da den ansvarlige, Johnny Dalgaard, senere konfronteres med situationen,
reagerer han ved at sige "Det kender jeg ikke noget til."
Videnudsagn, Niels Mortensen.
Det jeg følgende vil beskrive fandt sted ved Opalsøen, Hammerbruddet
på Bornholm, d. 14-08-2000 ca. kl. 12.00 middag.
Det drejer sig nærmere bestemt, om endnu en meget kritisk situation
med virksomheden Sun Bornholm, hvor C. Almer og jeg vurderede
at vi måtte gribe ind før noget gik galt.
I det C. Almer observerede faren henvendte han sig til mig, for
at vise mig det han så. Da jeg til min forskrækkelse opdagede
hvad han havde set blev jeg for en kort bemærkning lamslået. Jeg
troede ikke mine egen øjne. Det jeg så var, at Sun Bornholm havde
opsat et abseil system som var sikret med et ekstra reb. Dette
ekstra reb blev holdt af en medarbejder fra Sun Bornholm.
Problemet var at denne sikringsmand ikke var spændt fast i noget
som helst. Hans sikring lå blot ved siden af ham. Den havde han
sørme lige glemt, alt imens en af hans kursister hang midt nede
på abseilrebet.
Hensigten med sikrings rebet er at hvis kursisten, ved et uheld
slipper bremse rebet, så vil kursistens vægt overføres i sikringsrebet.
vedkommende vil således under optimale omstændigheder hænge i
dette. Rebet holdes af en sikringsmand, som skal være spændt fast
i et topsikring for på nogen måde at have en chance for at holde
denne vægt.
Det jeg måtte konstatere her var, at hvis kursisten ved et uheld
slap bremserebet, ville han blot trække sikrings manden med sig
ned. Sikringsmanden, som jo i dette tilfælde var en medarbejder
i Sun Bornholm, stod helt ude ved kanten og holdte øje med hvad
der forgik. Ganske som han skulle. Han var bare ikke sikret.
Denne observation udløste naturligvis en reaktion fra vores side.
C.Almer løb over til sikringsmanden og meddelte ham at han ikke
var sikret. De øvrige deltagere så forvirret ud, men anede ikke
større uråd.
Sun Bornholms eneste kommentar i denne sammenhæng var et meget
højt " KAN DU IKKE GÅ OVER AT PASSE DIT EGET ", mens han slap
sikrings rebet, hvor kursisten var sikret i, og monterede sin
sikring og fortsatte ufortrødent.
Kursisten klarede sig selv, kan man vist godt sige. Han nåede
jorden i live.
Vidneudsagn, Christian Almer.
Vi ankom til stedet kl. ca. 10.00 for at afvikle et grundkursus
i klippeklatring med 2 instruktører og 2 x 3 elever.
Der er opsat 3 reb, som er spændt op over forskellige dele af
Opalsøen.
Derudover er der opsat et abseil-reb på til højre for Hammercracket
samt et topreb til klatring på Chip.
Ved ingen af rebene er der nogle personer eller for den sags skyld
nogen indikation af, hvem de måtte tilhøre.
Vi går i gang med at opsætte bundsikringer for at føre hhv. Chap
og Fætter Guf.
Pludselig kommer en ung gut farende og forklarer, at der kan vi
ikke være.
Han er iklædt tøj med påskriften: "Sun Bornholm", og forklarer,
at vi må fjerne os, da han har lejet området. ! ?
Vi forklarer ham om aftalen med Skovrideren og forklarer ham desuden
om gældende etik blandt klatrere, der siger, at toprebsklatrere
flytter sig, hvis der kommer nogen og vil føre ruten.
Dertil kommer atså, at vore planer end ikke berører hans topreb,
der altså slet ike ligger på nogle af de ruter, som vi vil føre.
Vi fortsætter med vort arbejde, som altså vel at mærke ikke påvirker
hans topreb.
Han begynder at "sikre" deltagerne med indirekte topreb, og han
sidder derfor og sikrer ved foden af ruten.
Dette foregår uden hjelm !
Se nærmere om dette problem her.
Senere, da alle har "klatret", går han over til toppen af rapellestedet
og tilkalder sine kursister.
Vi befinder os på det tidspunkt på toppen af ruterne og dermed
også i højde med toppen af abseilstedet.
Den første deltager kom frem og blev bundet i et sikringsreb,
som derefter blev indsat i et abseil-8-tal hos "instruktøren".
Denne gav derefter kursisten besked om at køre ned ad abseilrebet
!
På intet tidspunkt satte instruktøren sig selv fast til sikringssystemet,
og kursisten kunne derfor uden problemer komme til at trække "instruktøren"
ned.
Vi så på hinanden (Poul Brix, Jesper Jørgensen, Niels Mortensen,
Lars Anthonsen, Tim Bonde, Kasper Jensen og undertegnede, Christian
Almer), hvorefter jeg løb gennem buskene og over til stedet, hvor
de stod, for at gøre opmærksom på problemet.
Så snart jeg nåede frem, forklarede jeg "instruktøren", at han
slet ikke var sikret og, at både han og hans kursist derfor var
i dirkekte livsfare, idet de uden videre kunne falde ned begge
2 blot kursisten begyndte at køre lidt hurtigt.
Den "ansvarlige" så noget forvirret ud et stykke tid.
Derefter erkendte han fejlen.
Han reagerede ved at bede hans deltager, der på det tidspunkt
hang flere meter nede af den ca. 15 meter høje klippe, om at stoppe.
Derefter begyndte han at pille ved sine reb for at sætte sig selv
fast.
I denne handling lå der altså også en erkendelse af, at både han
og kursisten dermed havde været helt usikrede, mens kursisten
hang halvvejs nede ad klippen.
Efter dette bad han kursisten om fortsætte ned ad rebet.
Derefter overgik den “ansvarlige” til truende at sige til mig,
at nu var det bedst, at jeg flyttede mig.
Umiddelbart reagerede jeg ikke på dette.
Jeg begyndte i stedet at forklare de resterende deltagere problemet
og rådededem til at tænke sig godt om.
Først derefter gik jeg fra stedet igen.
Abseilingen fortsatte som om intet var hændt.
Kommentar:
"Instruktøren" erkendte, at han havde ladet deltagerne køre ned
ad rebet under det forkerte indtryk, at han sikrede dem med et
andet reb.
Med dette erkendte han dermed også, at både han og deltagerne
dermed havde været i direkte og overhængende livsfare.
På trods heraf valgte han at fortsætte aktiviteten.
Ydermere blev han straks derefter nærmest aggressiv, og sagde,
at jeg ikke skulle blande mig og, at jeg skulle flytte mig.
Det forhold, at den "ansvarlige" tilsyneladende ikke kender til
de mest grundlæggende forhold ved brug af sikringsudstyr* til afvikling af klatreaktiviteter, gør, at der er vanskeligt
ikke at karakterisere Sun-Bornholms brug af klatreaktiviteter
som groft uansvarlig.
*(Både
- den manglende brug af hjelm ved indirekte toprebssikring under
én af Bornholms ubetinget løseste klipper, samtidigt med, at man
sidder og sikrer og dermed også har ansvaret for dem, der klatrer
længere oppe på klippen,
- og ikke mindst det forhold, at man giver betalende kursister
det falske og farlige indtryk, at de er sikret med brug af reb,
mens de (sandsynligvis for første gang nogensinde) bliver bedt
om at abseile ned ad en 12 meter klippe.
Specielt det forhold, at den "ansvarlige" tilsyneladende end ikke
selv forstår, dette er stærkt foruroligende.
Dertil kommer den "ansvarlige"s umodne reaktion på at blive gjort
opmærksom på, at han med str sandsynlighed var ved at slå både
sig selv og sin kursist ihjel, forekommer dybt uansvarligt.)
Efterspil:
Efterfølgende ringede vi til Johnny Dalgaard, der bl.a. nægtede
at oplyse, hvem kvinden, der "sikrede" havde været.
Mod slutningen af samtalen, hvor spørgsmålene begynder at dreje
sig om den pågældendes uddannelsesbaggrund overgår Johnny Dalgaard
til gentag, at "det kender jeg ikke noget til...".
Videre samtale om sagen umuliggjordes derfor, hvorfor vi måtte
afbryde samtalen.
Sun Bornholms manglende vilje til dialog om og lyst til at tage
sikkerhedsspørgsmålene alvorligt, endsige diskutere disse er en
del af baggrunden for nærværende side.
|
