Ældre udgivelse.
Nyeste udgivelse.
|
DGI's metode!
Her forklares hvorledes et statisk reb sættes op i et træ med
mellemsikringer. Træet er således opdelt i "klatresektioner" så
der kan være flere klatrere i træet samtidig. Klatrerne udstyres
med 2 slynger således, at de hele tiden er sikret med minimum
en slynge når de skifter "klatresektion". Billedet viser en person
der klater på "gelænderreb". I den nyeste udgivelse er der blevet
påtegnet en prusik som "sikring" på trods af, at en prussikslynge
kun holder til ca. 530 kg. statisk træk og på trods af, at slyngen
let kan blive belastet med en faldfaktor på 2. !
Læs mere om det specielle problem i den forbindelse her: ("Slyngemetoden").
Læs dokumentation her! |
|
Sikkerheds-problem!
Faren består i, at klatreren falder, når han er ved toppen af
klatresektionen. Klatreren får således et styrt på 4 m i en 120
cm statisk slynge.
Klatreren får således et faktor 3,5 styrt!!!
Dette er så alvorligt, at det ligger helt uden for normalrammerne
(0 < x < 2). Billedet viser i venstre side en der falder med en
specialbremse og i højre side en der klater med et stykke reb.
Det er situationen i højre side børn der klatrer gelænderreb kan
udsættes for.
Sammenlign billederne nederst på siden.
Læs dokumentation her! |
Klik på den røde ring
|
|
Mine bemærkninger
Selv om en række situationer i T. Ydegaard's instruktionshæfte
indebærer alvorlig risiko for styrt på en faldfaktor på over 2, så kommer T. Ydegaard på intet tidspunkt i sit hæfte ind på begrebet, faldfaktor!
Dette på trods af, at faldfaktoren er et af de vigtigste begreber
at forstå i forbindelse med klatring.
Faldfaktoren vil ved normal klatring ikke ovestige 2.
Når faldfaktoren nærmer sig 2*, så påvirkes udstyret med enbelastning,
der ligger på eller over brudstyrken for udstyret.
I DGI-hæftet, Leg og liv i træerne opfordres læserne til at lade
deltagerne ved klatrearrangementer udsætte sig selv for styrt
med en faldfaktor på helt op til 4 !
Petzl siger følgende om styrt over faktor 2:
"Ved et fald over faktor to er intet sikkert ......
Hverken karabiner, reb(statisk eller ej), ingen webbing, ingen
seler........."
*(Faldfaktorer, der er større end to kan f.eks. forekomme når man
klatrer Via Ferratas, som i princippet er det samme som gelænderrep,
bare på klipper.
Dette kræver imidlertid en overordentlig god og intuitiv forståelse
for begrebet faldfaktor og desuden en helt speciel klattersteigbremse,
som er lavet til at kunne klare faktorstyrt over 2.)
Dette gælder uanset, om faldet kun er ganske kort.
Som Petzl skriver:
"Et fald på mindre end 4 fod (ca. 1,2 meter) på et statisk reb
eller en slynge kan skabe tilstrækkeligt fangryk til at forårsage
alvorlige legemsskader eller døden."
Hertil kommer, at T. Ydegård anbefaler at bruge statiske slynger
på sine "gelænderreb"!
Petzl siger det er livsfarligt!:
"Slynger og mellemsikringer er at betragte som statisk reb...
Anvendt til sikringsbrug, uden et dynamisk reb, er mellemsikringer
(slynger) lige så farlige som et statisk reb."
I den nyeste udgivelse af hæftet, er der blevet påført en prusik
som sikring til klatreren.
I praksis vil det være meget svært at skulle føre en prusik foran
sig og binde prusik af og på mellem hver sektion, samtidig med
at skulle kippe sine slynger af og på mellem sektionerne.
For at kunne gøre dette vil det være umuligt at klatre med begge
hænder.
Dertil kommer, at en prussik langt fra har tilstrækkelig brudstyrke
og dynamik til at opfange selv meget små styrt. En prusik kan
kun holde til ca 530 kg, og er bl.a. derfor helt uegnet til at
klare et faktorstyrt.
Du kan se mere om forfatterens opfattelse af faldfaktorbegrebet
på siden om det tilsvarende hæfte fra ACU.
Udover, at begrebet faldfaktor slet ikke er forsøgt forklaret
i hæftet, så vil det under alle omstændigheder i praksis være
umuligt at bruge metoden til at tage begyndere med op i træerne,
som forfatteren lægger op til, bl.a. fordi det vil være helt urealistisk
at forestille sig, at nybegyndere både ville kunne at flytte prussikken
forsvarligt og samtidigt opnå en dyb og instiktiv forståelse for
nødvendigheden af hele tiden at være bevidst om faldfaktorens
betydning, hvis man klatrer med prussik.
Det kunne se ud, som om DGI på et tidspunkt har erkendt, at gelændermetoden
var farlig og, at de derfor har forsøgt at reparere på dette ved
påtegning af en prusik. Dog har de ikke ændret i teksten, og de
forklaret hvorfor denne ændring er sket.
Ej heller har de forklaret, hvorledes en prusik bindes og hvilke
sikkerhedsforhold, der gælder for anvendelsen af denne.
Der vil endvidere være stor mulighed for at prusikken enten låser
eller bliver bundet forkert på hvis det er urutinerede klatrere
der anvender denne.
Se materialet og døm selv !!!!!!
|
