|
Gelænderreb
Dokumentation fra T.Ydegaards "leg og liv i træerne".
Uddrag fra Vejledning 1: Leg og liv i træerne fra DGI
6. Liv i træerne
Leg og liv i træerne er mere end blot at klatre op og ned. Med
slynge- og skovarbejdermetoderne kan flere bevæge sig i samme
træ på samme tid, og man kan udforske træets forskellige grene
og stammer. Med rebbroer og gelænderreb har man alternative sikringsmetoder
og kan opholde sig i trækronerne i længere tid ad gangen. Tag
termoflaske og madpakke med - eller hængekøje, så man kan overnatte
deroppe !

Ældre Udgivelse Nyeste Udgivelse
6.1 Gelænderreb
Gelænderreb er en metode, som kan bruges, når mange mennesker
ønskes i træet på en gang.
Under opsætning sikres med slynger. undervejs fæstnes gelænderrebet
(det statiske reb) til mellemsikringer (slynge med karabin, fæstnet
til grene eller stamme med slyngstik) med et dobbelt ottetal med
fast øje.
Gelænderreb kan gå op og ned i det samme træ, der kan laves afstikkere
ud af grenene og cirkler oppe i trækronerne. Her kan hele holdes
samlet.
Gelænderreb bruges som sikring under klatring. Man følger rebets
gang op og ned. Indbinding foregår med to slynger, hver med en
karabin i hver ende. Begge slynger fæstnes med karabiner til selens
indbindingsløkke. De to andre karabiner fæstnes omkring rebet.
Der klatres. Ved hver mellemsikring flyttes karabinerne om rebet
én af gangen forbi mellemsikringen. På den måde er man hele tiden
sikret, og kan aldrig falde længere end ned til næste mellemsikring.
Der kan være en person på rebet mellem hver mellemsikring.
Man sikrer sig med slynger eller skovarbejdermetoden, når gelænderrebet
tages ned.
|