©
Udbygning af fjeldene
Til glæde for hvem?
Overvejelser med udgangspunkt i planerne om at udbygge Gausta-fjellet
Indhold.
1. Inledning
2. Der skal bygges ved Gausta
2.1. Argumenter for iværksættelse af projektet
2.2. Argumenter imod iværksættelse af projektet
3. Diskussion
4. Konklusion
5. Litteraturliste
Download dette speciale
1. Indledning.
Der bliver bygget stadig flere og flere aktiviteter og turistatraktioner
for friluftsfolk, sportsudøvere og børnefamiller. Såsom skiløjper
til både alpintskiløb og langrend, skøjtebaner, golfbaner og vandrerstier.
Det indebære store forandringer i naturskønne områder, de vilde
naturområder skal gøres mere attraktive, lettere tilgængelig
for mennesket. Infrastrukturen bygges op ved f.eks at bygge flere
asfalterede veje, med det mål for øje at gøre det lettere og mere
overkommeligt at bevæge sig i naturen, at komme til fjelds. De
fleste vil vel også gerne sove komfortabelt, kunne få varmet kroppen
foran ilden, men helst ikke ude i vildnisset i telt eller under
åben himmel. Det skal være komfortabelt at være i naturen i fjeldet.
Derfor bliver der bygget hytter i massevis. Lige for tiden er
der kommet et stort boom i hyttebygning i Norge, til både privat-
og udlejningsmæssige formål (Dahle, 2001). Nye alpin- og golfanlæg
betyder et behov for inkvartering og derfor medbringer disse hoteller.
Det er muligt at forhindrer indgreb af denne karakter i naturen
ved f.eks. at frede disse områder, men det kan medføre helt andre
problemerstillinger. Tag for eksempel Kullen ved vestkysten i
Sverige, et atraktivt klatre- og dykkested, et skønt område med
skov, vandløb og lodrette klipper som forsvinder ned i havet.
Det er et fredet område, hvor der ikke er mulighed for overnatning
i det fri og tænding af bål i naturen. Det er forbudt. Aktiviteter
af denne karakter vil forstyrre naturfreden og dyrelivet, specielt
fuglelivet. I den konkrete situation har fredning af området begrænset
muligheden for et aktivt friluftsliv kraftigt. Paradoksalt nok
så er der midt i området etableret en kæmpe golfbane, med dertilhørende
parkeringspladser og hotel. Det er netop disse, som sætter pris
på en menneskebehersket natur, og det reprænsenterer en golfbane,
med dens konstruerede natur med små damme, den grønne green,
og de små øer med træer, der har et specifikt menneskeskabt formål.
Er det friluftsliv at kunne komme ud i naturen med mindst mulige
anstrengelser? Er det her med til at skabe en endnu støre fremmedgørelse
af naturen? Hører det overhovedet hjemme i Norge med sommer- og
vinter-anlæg på størrelse med dem i Alperne? Måske er det fremtiden
ikke at kunne skue eller bestige en fjeldtop, uden at skulle konfronteres
med liftanlæg og andre tekniske konstruktioner! Eller er situationen
sådan, at de mennesker, der på den ene eller anden facon bruger
naturen til friluftsaktiviteter, netop gerne vil have etableret
flere liftsystemer, så det er muligt at tage i fjeldet og kun
køre nedad og dermed begrænse naturoplevelserne til liftsystemer
og komfortable overnatningsmuligheder som hoteller og hytter undervejs.
I Telemark nær Rjukan ligger et stort fjeldområde Gaustablikk,
som har tilgang til Hardangervidda. Gaustatoppen Invest AS har
købt udbygningsrettighederne til dette areal på 10.000 dekar ved
Gaustatoppen. Arthur Buchardt og Hallvard Flatland, der står bag
Gaustatoppen Invest AS, ønsker sammen med Tinn kommune, at skabe
et internationalt helårs rejsemål for familier og ungdom. målet
er at etablere et af Skandinaviens største skianlæg med Telemarksløjpe,
som starter i 1350 meters højde og med en faldhøjde på 1100 meter,
plus 35 andre mere eller mindre krævende alpinløjper med dertilhørende
slæpelifter, stolhejse, hoteller, hytter og den nødvendige infrastruktur.
Det vil blive en investering, som over en tiårsperiode vil overstige
700 millioner norske kroner. Derudover skal der også investeres
i golfbaner og andre aktiviteter, som kan tiltrække turister udenfor
skisæsonen (Johansen, 2000).
Jeg har valgt at beskæftige mig med dette emne, fordi det er aktuelt
og stagdig er under behandling (den fuldendte plan vil ikke ligge
færdig før juni 2001), og det er derfor interessant at følge behandlingen
af sagen og se hvilken argumentation, der kommer til at ligge
til grund for den endelige beslutning. Der er tale om et meget
stort indgreb i naturen, der skal foretages, for at projektet
kan blive en realitet, og det vil komme til at fremtræde tydligt
i naturen i både sommer og vinter halvåret. Jeg har valgt at koncentrere
mig om etableringen af et vinteranlæg i området, da det umiddelbart
er det største indgreb i naturen inden for projektet, og som på
baggrund heraf har vagt mest debat, de implicerede parter imellem.
I opgaven vil der blive en præsentation af de forskellige meninger
og argumenter, der er omkring udbygningen af det aktuelle skianlæg.
Dermed også en diskussion om der overhovedet er brug for så stort
et anlæg her i Skandinavien/Norge. Hvilken betydning har dette
store projekt for de mennesker, som gerne vil nyde fjeldet og
naturen uden at skulle konfronteres med de store vinteranlæg.
Vil denne kolonialisering af naturen betyde, at der ikke længere
er plads til disse mennesker og deres måde at nyde naturen på
i de norske vinter fjelde?
Fremgangsmåden vil være først at præsentere projektet omkring
etableringen af et alpin anlæg ved Gaustablikk. Dernæst vil der
blive redegjort for argumenterne for og imod etableringen af skianlægget.
Derefter en diskussion omkring argumenterne for derigennem at
kunne besvare de spørgsmål, der er opstillet indledningsvist.
2. Der skal bygges ved Gaustatoppen.
Det er fjellområdet øst for Gaustatoppen (1883 metter), over Kvitåvatn
og til Gaustablikk skicenter der skal blive et nyt skieldorado.
Et område på 10.000 dekar (10 dekar = 1 hektar). Centrum for området
vil blive placeret i 900 metters højde. Anlæggets højdeforskel
er planlagt til at være 1600 meter, og løjperne vil næsten ende
i Rjukan centrum. Tinn kommune er kommet med en forspørgelse til
forsvarsdepartmentet om at åbne Gaustabanen for almenheden. Gaustabanen
er ejet af militæret og er kun til benyttelse af dem. Der vil
blive etableret fem stolhejse og syv nye skitræk, med dertilhørende
nedfarter ca. 36 i alt. Derudover er det planlagt, at der skal
bygges 600 hytter i området og flere hoteller, så den samlede
overnatningskapacitet bliver 8000 nye sengepladser. For liftsystemet
vil man opnå en samlet kapacitet på 15.000 personer i timen. Hytterne,
lejlighederne og hotellerne skal bygges vest for Svineroivejen
og ved Langefonn Fjeldstue og endvidere på begge sider af vejen
mod Gaustablikk.
Det er fire fællesejere (sameier), Svineroi Sameie/Dale Fyriegg,
Haddelands fond, Hestegrøa Sameie og Langefonn Sameie, der d.14
december 2000 i fællesskab har givet Buchardt og Flatland (Gaustatoppen
Invest AS) udbygningsrettighederne over Gaustaområdet. Derudover
har Statskog også bidraget med jordområder til projektet.
Dette meget store skiområde vil blive bygget trin for trin. Den
nye reguleringsplan, der er grundlaget for, at udbygningen er
mulig, vil ligge færdig i juni 2001, og derefter kan projektet
iværksættes.
Målsætningen for udbyggelsen af området er, over en tiårsperiode
at skabe et internationalt anerkendt rejsemål, på baggrund af
en samlet økonomisk investering på over 700 millioner norske kroner.
Projektets navn og motto er Et rejsemål for alle, heleåret.
2.1. Argumenter for iværksættelse af projektet.
Norsk Hydro har spillet en stor rolle i næringslivet for Tinn
kommune, men nu hvor Hydro siden 60-tallet har nedtrappet sine
aktiviteter, har kommunen de sidste år mistet et større antal
arbejdspladser, hvilket har medført en række økonomiske problemer
i lokalsamfundet. Økonomiske problemer som f.eks. dagpenge til
de arbejdsløse som jo skal komme fra kommunekassen, altså Tinn
kommune.
De positive økonomiske virkninger, der forventes som en reaktion
af den øgede turisme skabt gennem udbyggelsen af vinteranlægget,
vil have en række positive konsekvenser for lokalsamfundet. Ved
at udvide turistområdet får Tinn kommune mulgihed for at udbyde
aktiviteter både i vinter og sommer halvåret. Dette vil medfører
en spredning af kommunens intægter bredt over hele året og vil
dermed være medvirkende til at skabe økonomisk stabilitet, hvilket
vil have en positiv indflydelse på opretholdelsen og udviklingen
af kommunens andre aktiviteter.
Tinn kommune har indentificeret et behov for at videreudvikle
sine aktiviteter indenfor turisme, da de mener de har en række
naturgivede forudsætninger for at få succes indenfor rejse- og
friluftslivet. Det vil medfører en masse nye varierede og spændene
arbejspladser for befolkningen i kommunen med meget forskellige
kvalifikationskrav, der såecielt vil henvende sig til den unge
del af befolkningen. Tinn kommune har i de seneste år beskæftiget
sig meget med at stoppe nedgangen i befolkningstallet, specielt
blandt de unge, som flytter væk fra kommunen i mangel af interessante
jobmuligheder. Gjennomføring av disse planene vil nok snu denne
trenden. Derfor har kommunen vært en pådriver i denne sammenheng"
udtalte Berit Stormoen sig til en pressekonferense.(Varden, 20.01-2001)
Vinteren kommer tidligt til Gaustablikk. Skicenteret har i de
sidste ti år været det skicenter i Norge med de første åbne løjper.
Det er idag vanskeligt for de små skicentre at fungere som selvstændige
virksomheder af økonomiske årsager og som årsag hertil bl.a. naturens
luner manglende snefald. Derfor er de ofte nødsaget til at arbejde
sammen med andre mindre skicentrer i fylken, og disse skicentres
snefattighed har ved flere anledninger skræmt mennesker væk fra
Telemark. Ved at udvide Gaustablikk skicenter, vil centeret opnå
en størrelse, som kan tiltrække sig turismen uafhængigt af de
andre skicentre i fylken.
Det er mange ting som fikk oss til at å bli med på denne avtalen,
men kanskje aller mest var det de naturgitte forutsetningene,
fortæller Buckhardt (Varden, 20.01-2001). Her fins det høydeforskjelle
som kan måle seg med Europatoppen, og Gausta har kapasitet til
å bli Norges største fjelldestinasjon. Oslogryta er også vigtig.
I tille har vi jo Rjukan sentrum for dem som er her over lengre
tid og kjanske har lyst på en tur på kino eller kafé, afsluttede
han.
En fordel for området er den geografiske beliggenhed. Som Buckhardt
beskiver det, så ligger Oslo ikke langt fra Gausta. Både Oslo,
Vestfold og Arendalsområdet ligger inden for en køretid på tre
timer, og i forhold til resten af Europa, ligger Gaustablikk centralt
placeret i forhold til adgang til fly og færger. Der er altså
opbygget en infrastruktur, som kan matche den forventede tilstrømning
af skiturister ikke bare fra Norge, men fra de andre Skandinaviske
lande og resten af Europa.
Målsætningerne for Tinn kommune bliver at påvirke koncepter, løsninger
omkring udbygningen af skicentret, som vil skabe flest nye arbejdspladser
i netop deres kommune. De vil forsøge at få tilrettelagt en række
reguleringsbestemmelser, der vil betyde, at destinationen for
det aktuelle projekt vil komme til at fremstå som et konkurrencedygtigt
investeringealternativ i turismesammenhæng i forhold til andre
mulige destinationer som f.eks. Trysil, Hemsedal og Hafjeld.
"Vi mener at det vi skal gjøre her er helt spesielt. Vi begynner
med blanke ark, og vi har lært av de andre stedene at det er vigtig
å ta hensyn til naturen i forhold til utbygging", siger Athur
Buchardt.(Johansen, 2000)
Buchardt mener, at de har lært meget af andre store projekter,
der kan sammenlignes med det store udbygningsprojekt de selv skal
igang med, men også i relation til de naturlige omgivelser, han
mener, at det er vigtigt at tage hensyn til.
2.2. Argumenter imod iværksættelse af projektet.
Planene om heis og skianlegg bør stoppes så snart som mulig,
bliver der skrevet i lederen i Fjell og Vidde ( Fjell og Vidde, 2001).
I Fjell og vidde mener de, at vi bør behandle fjeldet med respekt,
og tænke på de konsekvenser en udbyggelse af skianlægget på fjeldet
vil medføre. De forudser, at det om et årti, vil være muligt at
komme på toppen af Gausta, ved at betale sig til en transport
og dermed undgå slid, sved og tåre. De spørger, om det er sådan,
menneskende i fremtiden vil opleve naturen og dyrke friluftslivet
(Fjell og Vidde, 2001). Flere i DNT (Den norske turist foreningen)
blandt andet Claus Helberg og Solveig Solli er meget bekymrede
for, hvordan Gaustatoppens fremtid ser ud i relation til, hvorledes
den vil blive anvendt til menneskelige formål (pressemeldning,
Tinn kommune, 2001).
Tinn kommune er begavet med store naturskønne områder med masser
af uberørt natur, og så er der Gaustatoppen med sine 1883 meter,
som flere tusinde mennesker hvert år bestiger, både vinter og
sommer. Det er blandt friluftsmennesker kendt som selve juvelen
blandt naturperlerne i Telemark fylke. Området har stor betydning
for friluftslivet i det lokale samfund, men også i mere overordnede
og nationale sammenhænge. En betydning der der skal søges på baggrund
af den uberørte natur. En stor andel af de turister der besøger
Gaustatoppen og det nærliggende område, gør det på barmark, de
bliver netop tiltrukket af den vilde natur, og det at være en
del af denne vilde natur.
NNV (Norges naturvern forbundet) i Telemark opfordrer Tinn kommune
til at satse på uberørt, dramatisk natur som det vigtigste trækplaster
for turismen. De roser Tinn kommune for, at der ikke planlægges
bebyggede områder over trægrænsen, men de er meget imod de planer,
der betyder væsentlige ingreb i naturen i form af liftsystemer
og alpinløjper i disse områder. En stor del af disse liftsystemer
og dertilhørende løjper vil blive placeret over trægrænsen, og
vil da visuelt komme til at betyde meget og samtidig påvirke eller
ødelægge naturen yderligere.
Å redde dig, Gausta, står ikke længer i den enkeltes makt. Bare
gravsangen over din sjæl kan han synge. Du er blit offer for et
folk, som er høidernes fiende, i landskapet som i sitt eget sind.
Kan viddeluften bli til møkk på Rjukan, så kan vel også morgenguldet
om din tinding bli til klingende hotellvertguld. Du skal bidra
til å forme en ny slekt, som ikke vet at værdiene gror i forsagelsens
jord, som larmer fra seir til seir uten å ane, at de betaler
med tilblivelsens glæde. (Zapffe, s.131)
(Se hele artiklen her)
At udbygge Gaustablikk skianlæg, vil som konsekvens lægge et stort
pres på naturen i området. Når der skal planlægges og tilrettelægges
en løjpe som en del af udbygningen af området, vil det typisk
betyde en påvirkning eller ofring af plante- og dyrelivet i området.
For at konstruere en løjpe efter byggereglerne, må nedfarten være
ca. 80 m bred og med en længde som passer forholdende. (Gilberg
og Norges skiforbund) Det betyder, at der vil blive ryddet for
de træer og planter, som måtte være placeret uhensigtsmæssigt
i forhold til etableringen af løjpen udfra de ovenstående kriterier,
hvilket ofte vil medføre, at også områdets naturlige dyreliv vil
blive påvirket, idet deres naturlige levepladser fjernes eller
ændres. Præparering af løjper, laver tit så stor slitage på jorden,
på grund af de gentagene store mængder sne, som bliver presset
sammen, at der i sommer halvåret ikke kan gro andet en græs på
disse udsatte steder og i yderste tilfælde slet ingenting. Derudover
er en vigtigt del af præpareringen af løjperne påføringen af salt,
en handling der har til formål at gøre isede løjper bløde og mere
tilgængelige for skiløberen. I andre tilfælde bruger man også
snebindene kemikalier, der gør, at vandet mellem sne- og iskrystallerne
bindes/fryses, der så gør at det bliver nemere for sneen at fæstne
sig. Den måde at præparere løjperne på kan medfør en overgødning
af jorden og kan få som konsekvens, at der skabes en forurening
af grundvandet i området.
Når et alpintanlæg bygges installeres der typisk også snekanoner.
Dette til trods for at området kan regnes for snesikkert. Disse
kanoner installeres som en sikkerhed for, hvis sneen i en periode
af sæsonen ikke er tilstrækkelig til at give et acceptabelt skiføre.
Hvis området viser en mangel på sne en del af sæsonen, vil ski
turisterne finde alternativer til deres vinterferie, hvilket ofte
vil betyde negative økonomiske konsekvenser for området og dermed
også for Tinn kommune. Anvendelsen af snekanonerne betyder, at
der bruges meget store mængder af energi og vand (og så støjer
de meget og kan derigennem være til gene for nærmiljøet, specielt
når de aktiveres om natten). Det er dog muligt at anvende visse
bakterier, som vil minske energiforbruget under sneproduktionen,
for eksempel den frysetørrede og bestrålede bakterie Snomax.
Vandet som tilføres under sneproduktionen er i flere tilfælde
beriget med næringstoffer som natrium og svovl. Brugen af disse
former for bakterier og stoffer i produktionen af sne kan medføre,
at der sket ændringer i artsspekteret, af de levende organismer,
der er en naturlig del af området. (Gilberg)
3. Diskussion.
For å begynde in medias res, kjære Jørgen, - hvordan mener du
man bedst kan lette adkomsten for flest mulig til de tindepartier
i vort land, som endnu, reiselivsmæssig set, er underutviklet
område?
Hvadbehager?
Jeg mener strøk hvor turisten kan risikere å støte på ting som
ikke er omtalt i brochyrerne. Holder du på selvbetjeningskojer
eller større hoteller? Sverger du til veianlæg, jernbane, kabelheis
eller tandhjulstunneller som middel til å frakte de flest mulige
ind til hjertet av vore alpine herligheter?
Hjerter skal helst ikke utsættes for organisert tungtrafik. Indtil
1910 var det kanske en opgave at åpne fjeldet. Idag gjælder
det tvertimot å lukke det lille som er igjen. De aller siste reserver.
Ikke for virkelige venner. Men for alt som heter ingeniører og
restaurantforbund. (Zapffe, s.132)
Man kunne måske godt sige, at mennesket står ved et vendepunkt
i forhold til en beslutning om, hvorvidt de skal vælge at lukke
fjeldet, som Jørgen siger i det ovenstående citat, eller om de
skal fortsætte med at satse på udbygning af aktivitetsanlæg i
de norske fjelde? For Tinn kommune og Telemark fylke er det en
åbenlys stor fordel at satse på rejselivet, turismen. For som
tidligere beskrevet, vil det få store økonomiske konsekvenser
af positiv karakter og dermed mange nye spændende arbejdspladser
til lokal befolkningen, hvis de satser på at udbygge Gaustablikk
skianlæg. Ved at skabe flere spændene arbejdspladser, vil Tinn
kommune også have lettere ved at fastholde et befolkningsgrundlag,
der kan give kommunen et ordenligt økonomisk fundament. Men er
det kommunens økonomiske velbefinden, der er det vigtigste, eller
spiller miljøet, naturen også en rolle i det her projekt? Det
tyder på, at det er Tinn kommunes økonomiske velbefinden, der
vejer tungest i denne her sammenhæng, i hvert fald i forhold til
projektbeskrivelsen af udbyggelsen af Gaustablikk (Amdahl). Det
er besynderligt, at i et land som Norge, som sætter så stor pris
på friluftsliv, at det miljømæsige ikke opnår en højere status
og prioritering i projektplanerne for den aktuelle udbygning,
da det er et stort indgreb, der skal foretages i naturen. Men
vi snakker selvfølgelig også om menneksenes velvær, deres sundhed,
deres sociale velværd, og det hænger unægtelig sammen med kommunens
økonomi og evne til at skabe velfærd, både socialt og sundhedsmæssigt.
Det er en velværd, som netop findes som en del af friluftslivet,
og som kan udøves uanset alder og køn. Ved at Tinn kommune sætter
naturen og friluftslivet højere på den politiske dagsorden, vil
de opnå nogle fordele på det velfærdsmæssige område uden store
økonomiske omkostninger. Så det centrale er, at der skal tænkes
mere på miljøet i den konkrete projektplan om udbygningen af Gaustafjeldet..
Da der er andre modeller, som kan bidrage positivt til Tinn kommune
og dens befolkning.
Målsætningen for Tinn kommune er tydeligt at finde en række løsninger,
der ville kunne bidrage med det største antal arbejdspladser,
og som vil kunne etablere vinter aktiviteter, der kan måle sig
med de konkurrerende områders tilbud om netop vinteraktiviteter.
Bærekraftig utvikling er viktig. Jeg anbefaler at kommunen legger
til grunn målet om lokal bærekraft som innebære å styrke befolkningsgrundlaget,
arbejdspladser lokalt og ta hensyn til natur og kultur. Den globale
bærekraft anbefaler jeg at kommunen driter i, det får nasjonale
og internasjonale politiker ta sig af, siger Arthur Buckhardt.
(Pressemelding, d 10.01-2001, NNV).
Den udtagelse som Buchardt kommer med her, er simpelthen for fokuseret
på at fralægge sig ethvert ansvar i forhold til naturen og udelukkende
ville tænke i økonomiske og ikke bæredygtigte forhold. At drite
i den globale bærekraft og overlade det til politikerne, som han
så smukt udtrykker det oven for, er det samme som at drite
i menneskenes eksistens, overlevelse. Som Tone Skau Jonason (Pressemelding,
d. 10.01-2001. NNV) har udtalt, er det jo netop de lokale myndigheder,
som er med til at sikrer en form for helhed indenfor løsningen
af miljøproblemerne, nationalt og internationalt. Der må og skal
samarbejde til. En klar opfordring til Tinn kommune vil være at
satse på den uberørte natur som tiltrækningsmiddel for turismen.
Men det er også vigtigt at understrege at tænkes der i økonomiske
termer, i økonomisk udvikling, vil udbygningen af Gaustafjeldet
være en betydeligt større gevinst for Tinn kommune end en satsning
på uberørt natur og bæredygtigt udvikling.
Buchardt har flere steder nævnt, at der skal tages hensyn til
naturen i forhold til udbygningen. Men kan det lade sig gøre med
et udbygingsprojekt som dette? Miljømæssigt er det store ofringer,
der gøres og accepteres ved bygning af liftsystemer, nedfarter
og beboelser. Træer og planteliv mere generelt som er placeret
uhensigtsmæssigt for projektet, vil bliver fjernet. Brugen af
kemikalier og bakterier i arbejdet omkring præpareringen af pisterne
og produktionen af kunstsne vil betyde forurening både på bakken
og i grundvandet. Der findes ingen umiddelbare steder i projektplanerne,
som behandler dette emne. Det eneste, som nævnes omkring miljøet,
er, at bygning af beboelse ikke vil ske over trægrænsen. Det er
sørgeligt, at der ikke fokuseres mere på de miljømæssige hensyn
i projektplanerne. Det burde være mere tydeliggjort og have førsteprioritet
istedet for Tinn kommunes økonomiske velstand.
En af de grunde som fik Buckhardt med på denne plan om udbygningen
af Gausta området, var de naturgivede forudsætninger. (Varden,
d. 20.10-2001) Men de mennesker, som vil benytte det udbyggede
skianlæg, er måske ikke interesseret i, hvorvidt det er et naturskønt
område. De koncentrerer sig måske i højere grad om, at der er
nogle coole bakker og køre på. Så hvorfor udbygge et smukt område
som Gausta, når det ikke er selve naturen, der tiltrækker, men
kun et spørgsmål om skimæssig udfordring. Der er masser af andre
muligheder for at stå på ski i allerede etablerede og velorganiserede
lift og løjpesystemer rundt omkring i Norge. Og der er allerede
et velfungerende skianlæg ved Gaustablikk. Derimod er der mange,
som sætter stor pris på naturområder som Gausta. Det bliver brugt
flittigt af turgående både vinter og sommer. Disse mennesker vil
forsvinde fra området. De vil typisk søge andre steder hen. Men
hvis det er friluftslivet i nærmiljøet, som der skal satses på,
specielt med hensyn til skoler og børnefamilier ved Rjukan og
omegn, vil det være bedre at etablere projektet med skianlægget
et andet sted hend, eller måske slet ikke at udbygge det. Menneskene
skal lære at sætte pris på naturen og have respekt for den. Denne
lærdom opnår man ikke ved at bygge store alpinalæg. Det er vigtigt
at komme ud i den vilde natur, bruge naturen på dens præmisser
og ikke omvendt.
DNT (Den norske turistforening) er også meget kritisk indstillet over for udbygningen. De er som tidliger nævnt ængstelige for, at Gaustatoppen skal
ødlægges. Det er nu imidlertid, en noget dobbeltmoralsk udtalelse
af DNT, da de selv har bygget en hytte på toppen af Gausta, således
at sommerturisterne kan indtage forskellige former for forplejning
efter opstigningens anstrængelser. Derudover er det ovenikøbet
også muligt at overnatte på toppen. Hvad har det at gøre med at
være ængstelig for Gaustatoppen. De har selv iværksat et initiativ,
der har til mål at opnå økonomisk gevinst ved at udnytte naturen,
istedet for at bruge den på dens egne præmisser.
I indledningen blev der stillet nogle spørgsmål, bl.a. om, hvorvidt
det høre hjemme i Norge med vinteranlæg på størrelse med dem i
alperne. Nu til dags, i det moderne samfund er vi jo opvokset
med en teknologi, der i høj grad er med til at styre vores hverdagsliv.
Vi vokser op i byerne. Byen er blevet vores hjem. Det er der,
vi føler os trygge. Når byen er blevet vores hjem, oplever vi
det ikke som noget forkert at gøre indgreb i naturen, som f.eks
udbygningen af med store skianlæg. Det ligger måske mennesket
meget naturligt at tæmme mere og mere af den uberørte natur. Det
vil blive nemmere at kunne føle sig godt tilpas i naturen, hvis
menneskene har teknologien med sig fra byen, som de føler sig
trygge ved. Og det vil jo være teknologien, som de vil medbringe
sig fra byen, fra deres opvækst. Det, at det bliver lettere og
komme ud i naturen, betyder også et øget antal folk som tager
på tur. Det kan medføre stor skade på naturen. Slitagse på planter
og dyr der bliver stresset, kan medføre ændrede levevilkår for
disse, og dermed føre til en drastisk nedgang af arter i dyre-
og plantelivet. Men i forhold til den instrumentelle naturforståelse
som vi i høj grad praktisere idag, er det ikke underligt, at mennesket
finder det naturligt først og fremmest at følge vores egne behov
som menneske.
Ved en instrumentel opfattelse af naturen, har dyr og planter
intet liv, ikke forstået som at de er døde, men de har ingen egenværdier,
ingen rettigheder. Det indebærer, at menneskene opfatter naturen
som et middel, de kan manipulere med og bruge efter egne hensigter.
Naturen bliver i høj grad betragtet som et redskab. Når der ingen
liv er, har menneskene heller ikke betænkninger, moralske skrubler
over at udnytte naturen at gøre med den hvad vi som mennesker
vil. Når naturen intet liv har, har den heller ingen egenværdier,
den er død. Men hvis naturen derimod opfattes som levende, vil
den pludselig få værdier, egenværdier, og dermed gør det vanskeligere
at gøre hvad som helst med naturen. Menneskene skulle hellere
leve med naturen istedet for imod den, leve mere i retningen af
en mytisk naturforståelse. I den mytiske tid blev det at bestige
et bjerg set som noget stort, noget helligt. I dag bliver det
gjort for at komme i aviserne, blive kendte eller som et personligt
projekt, der handler om at overvinde bjerget, at overvinde naturen
at besidde naturen. Men heldigvis er alle ikke sådan. Der er
mennesker, som tænker mere med naturen end imod den, både i den
moderne vestlige verden og til mere afsidigede steder på kloden
hos naturfolk, hvor man faktisk kan finde rester af den mytiske
naturopfattelse (Hegge, 1993).
Men er det her da friluftsliv? Hvis Norge (og andre lande) gerne
vil bevare sine traditioner inden for friluftsliv, og den smukke
natur med de høje fjelde, som mange mennesker, ikke bare nordmænd,
priser højt. Mennesker, der netop vælger at rejse til Norge, fordi
det stadigvæk er muligt at finde stilheden og den uspolerede natur.
Hvis disse muligheder skal bestå, må der ske nogle ændringer i
forhold til naturforståelsen. Som utrykt i en leder, hvor Gaustatoppen
er i fokus, Slike fjell må behandles med respekt. Vi bør tenke
oss nøye om før vi bygger det ned med allehånde installasjoner
(Fjell og Vidde, 2001). Menneskeheden er blevet meget fremmedgjort
over for naturen, pointen må være at skulle ud og finde den igen.
Men at skulle finde naturen igen på en alpinbakke er kan vise
sig meget vanskeligt, da det intet har med naturen at gøre. Fjeldene
må bevares, som de er. Der er ikke plads til store alpine anlæg,
og der ligger faktisk heller ikke nogen større norsk tradition
inden for etableringen af store skianlæg, selvom der er findes
en stor tradition inden for skisporten. Friluftsliv vejer tungere
inden for de norske traditioner. Nordmænd vil gerne identificeres
med det at være et friluftsmenneske. Der må kunne være plads til
begge dele, for oven i at vi ikke må fjerne os fra naturen, så
skal vi jo heller ikke benægte udviklingen. Men det betyder ikke,
at jeg mener, at vi bare skal bygge yderligere uden samtidg at
reflektere nøjere over betydningen af udbygningen både i forhold
til naturen og mennesket, men også i relation til den udvikling
af vores samfund. Samfundsudviklingen spiller også en rolle i
dette spil omkring brugen eller udnyttelsen af naturen. Vi kan
bare se på de økonomiske interessere Tinn kommune har i udbygningen
at Gaustafjeldet.
På Darwins tid havde man den opfattelse, at livets udvikling var
en kamp alle mod alle. Synet på naturen var det samme. Den opfattelse,
mener Arne Næss (1988:17), at vi stadig lever efter, og det er
jeg til dels enig i, men jeg vil ikke generalisere det og sige
det gælder alle. Nogle er stærke, medens andre er svage, og de
svageste har ikke livets ret (1988:17). Der kunne faktisk siges,
at naturen er den svage i forhold til mennesket, og at menneskende
er ved at udrydde sig selv, ved at udrydde sit eget grundlag for
liv nemlig naturen. Som Konrad Lorenz også har udtrykt det,
Den civiliserede menneskehed truer sig selv med økologisk ruin,
idet den som blinde vandaler ødelægger den levende natur, der
omgiver og ernærer den (Lorenz, 1988:10). Menneskene må ha respekten
og ærefrygten for naturen tilbage, hvis de vil bevare den og deres
egen selvrespekt. Det er der heldigvis stadigvæk mange mennekser,
der har og arbejder for. Men der bliver absolut ikke vundet noget
tilbage ved at bygge store nye vinteranlæg i de norske fjelde.
Udbyggelsen ef Gaustablikk skicenter er et godt billede på den
inrtumentelle måde menneskende bruger naturen på i dag. Mennekset
lever i en verden, hvor det er de instrumentelle værdier, som
tæller højst. Tinn kommune, Telemark fylke og Gaustablikke Invest
AS. (Arthur Buchardt og Hallvard Flatland) ser helt klart de instrumentelle
værdier og den instrumentelle fornuft i at udbygge Gaustablikk
Skicenter. Tanken, som ligger hos dem, går på, hvad de opnår ved
en udbyggelse af skicenteret: Nye arbejdspladser, stor økonomisk
gevinst, og det får de netop ved at gøre det nemmere og mere behageligt
for mennesket at komme ud i og opholde sig i naturen, for. Målet
er helt klart at flere mennesker vil benytte sig af området og
midlet er en udnyttelse af naturen. For dem er naturen uden egenværdier,
hvilket forhindrer dem i at se konsekvenserne, miljømæssigt og
friluftsmæssigt, som en udbyggelse af området kan føre til. Måske
vil det ikke blive opdaget, før det er for sent.
4. Konklusion.
Der er to hovedpunkter i denne her sag og det er: 1. Tinn kommunes
økonomiske velbefinden, og 2. beskyttelse af naturen i området
ved Gaustablikk.
Det er helt tydligt at Tinn kommune og Telemark fylke har tankerne
på økonomien i det aktuelle projekt med udbyggelsen af Gaustablikk
skicenter Deres udgangspunkt er at forhøje velstanden i kommunen
først og fremmest gennem etablering af flere arbejdspladser, som
projektet vil medbring. Naturen kommer i anden række. Det er selv
om der fra flere sidder i debatten omkring udbygningen er kommet
flere saglige argumenter imod at udbygge i området eller i det
mindste ikke at udbygge så voldsomt. Men argumenter for udbyggelsen
er der også, og de bliver tydeligt fremhævet op til flere gange
i projektplanerne (Amdahl) frem for de potentielle miljøproblemer,
der også ligger i disse. Selv om projektplanerne endnu ikke er
færdigarbejdet, ses det tydeligt, at det er økonomien og den fornuft,
som ligger bag denne, der vil sejre over naturen og friluftslivet.
I indledningen blev der stillet en række spørgsmål om, hvorledes
mennesket i fremtiden skal praktisere et aktivt friluftsliv. Om
mennesket med baggrund i den instrumentelle tilgang til naturen
bliver mere og mere fremmedgjorte over for denne og i forlængelse
heraf om der er plads til et stort skianlæg som udbygningen af
Guastablikk vil medfører i Norge.
Et projekt som dette, udbyggelsen af Gaustablikk skianlæg, lægger
op til en mere komfortabelt og nemmere friluftslivsdyrkelse. Det
bliver muligt at foretage sig mere ekstreme ting i naturen, men
samtidig på den mindst besværglige måde. Der er ikke lagt op til
at nyde en lang vandretur ind over fjeldene og nyde den smukke
natur. Fokus er rettet imod at komme hurtigt ind i og ud af fjeldet,
at få adrenalinen til at pumpe og så ud af naturen igen og tilbage
til storbyen og den teknologiserede hverdag. Med sådan et synspunkt
er konlusionen klar: mennesket i det moderne samfund bliver mere
og mere fremmedgjorte over for naturen. De flytter sig længere
væk fra livet i og med naturen, og med det bliver naturen noget,
der skal kæmpes imod og ikke med. En tilstand, der ikke er ønskværdig
for hverken menneskene eller naturen.
Norge er et meget smukt land, med stadig mange muligheder for
spændende og dejlige naturoplevelser. Norge har ikke brug for
store alpinanlæg, som de findes i alperne og Rocky Mountains.
Det høre sig simpelthend ikke hjemme i den norske natur.
Norge har en meget stor tradition inden for friluftsliv, og det
underbygger man ikke ved at udbygge skianlæg rundt omkring i landet,
der begrænser muligheden for i højre grad at nyde naturen på dens
præmisser. Det norske natur og friluftsliv er kendt i store dele
af verden og er en vigtig del af de kulturelle værdier og den
identitet, som er en del af den norske historie, og dermed det
grundlag samfundet i dag bygger på. Det er værdier, som er vigtige
at bevare og kunne videreføre til kommende generationer gennem
et aktivt friluftsliv. Der må satses mere på at bevare det allerede
eksisterende og lade den uberørte natur udfolde sig. Der skal
dog stadig være plads til, at de mennesker som gerne vil nyde
fjeldet uberørt, men samtigdig også være åbne for at man ikke
kan bremse fremskridtet og udviklingen helt. Der skal være plads
til begge, både det aktive friluftsliv og de mere kommercielle
skianlæg i den norske natur, men i pagt med naturen og ikke imod.
5. Literaturliste.
Amdahl, Bernt: Projektbeskrivelse
Bomann-Larsen, Tor (1992): Den evige sne, en historie om Norge.
J. W. Cappelens
forlag a.s.
Bomann-Larsen, Tor: Fridtjof og Hjalmer. J. W. Cappelsens forlag
a.s.
Breivik, Gunnar og Løvmo, Haakon (red.1999): Friluftsliv fra Fridtjof
Nansen til Våre Dager. Oslo, universitetsforlaget.
Brev fra Naturvernforbundet i Telemark til Tinn kommune, 07.11-2000.
Inspill til
kommunedelplan Gausta Rjukan.
Dahle, Øistein (2001): Hytte eller Hus? Fjell og vidde, nr. 1,
35 årgang, s. 24.
Evensen, Mari Rollag (2001): Milliardutbygging på Gausta. Varden,
d. 20.01-2001,
årgang 4.
Faarlund, Nils (1992): Støy og stilhet i friluftslivet. Rapport
nr. 92:93 fra Statens
forurensningstilsyn.
Faarlund, Nils: Friluftsliv, hva hvorfor hvordan. Norges Idtrettshøgskole,
komp. nr. 32.
Fjell og Vidde, nr 1, 2001, 35 årgang. S. 4, lederen, Beskytt
Norges Fujiyama.
Gilberg, Runar: Gull men ingen grønne skoger?, en vurdering av
idretten i et økologisk Perspektiv? S. 34. Rapportserie udarbejdet
af Norges Idrettsforbund og
Norges Idrettshøgskole.
Hegge, Hjalmar: Essays og debat. Vidarforlaget, Oslo 1993.
Hegge, Hjalmar (1993): Mennesket og Naturen. S. 27. Antropos forlag
a.s, Oslo.
Ingen forfatter: Skianlegg alpint. Kulturdepartementet idrettsavdelingen,
Norges Skiforbund, Universitetsforlaget.
Johansen, Bjørg W. (2000): Slik blir skieldoradoet. S. 9, Lørdags
RA, d.16.12-2000.
Næss, Arne (1976): Økologi, Samfunn og Livsstil. Oslo, Universitetsforlaget.
Pressemeldning, d. 20.12-2000, Ny vinterdestinasjon på Rjukan.
Findes på
http://www.newsonline.no/rjukan
Pressemelding fra Tinn kommune d. 14.12-2000, - Ingen grunn til
å frykte for Gaustatoppens fremtid. Findes på http://www.newsonline.no/rjukan.
Pressemelding, d. 10.01-2001. Utbyggere ber kommunen blåse i den
globale
bærekraften! Findes på http://naturvern.no/presse.
Songe, Helge (2001): Det bygges hytter som aldrig før. Varden,
d. 20.01-2001, årgang 4.
Sørensen, Merete: Den Grønne Tanke, tekster til naturfilosofi/økosofi.
Hans Reitzels forlag, 1988.
Zapffe, Peter Wessel: Avskjed med Gausta. S. 131 i Barske glæder, Pax forlag
a/s, Oslo.
Dette speciale er lavet af Lina Antoft.
Du kan også downloade specialet i pdf-format. Klik her:
Se mere om tilrettelægningspest.
Se mere om Gausta-sagen og tilrettelægningspest.
Læs Peter Wessel Zapffes kommentar til tilrettelægning af fjeldene
i hans artikel, Avskjed med Gausta.
Se også læge Tage Voss' kommentar, Ø-bitter, til en gruppe såkaldte naturvejlederes forsøg på at tilrettelægge
Christiansø ihjel med pædagogiske skilte, pseudo-kultur, brochurer
og guidede ture mv.
© Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden
skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.
Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive en mail til Dansk Vejlederkreds.
©
|