|
Rapelling (og toprebsklatring) m. Johnny Dalgaard.
Læs Sara Nielsens vidneudsagn her:
I forbindelse med rapellingen, der foregik til højre for Hammercracket,
"sikrede" Johnny Dalgaard deltagerne (børn fra en skoleklasse)
alene i en slags improviseret brystsele.
Der var ikke tale om egentlig brystsele, men derimod blot om en
120 cm. slynge, som lå endog meget løst rundt om begge sider af
halsen, ryggen og brystkassen på deltagerne.
- Der var altså end ikke tale om den type af langt mere fast brystsele,
som man i visse situationer kan binde ved med den samme slynge
at starte med at gå under den ene arm. (denne type skal dog også
(ligesom alle andre typer af brystsele) bindes sammen med en siddesele
for at være sikker). -En såkaldt kombisele.
Du finder billeddokumentation for Johnny Dalgaards måde at bruge
slynger som brystseler på på vores interne medlemsside.
Det foregik på den måde, at abeilrebet kørte igennem et almindeligt
abseilredskab i en siddesele hods deltagerne, mens sikringsrebet
(som skal holde deltagerne, hvis de af den ene eller den anden
grund ikke længere selv kan holde fast i abseilrebet) var bundet
til førnævnte slynge, der løb rundt om brystkassen.
Der var ingen forbindelse overhovedet imellem brystslyngen og
siddeselen.
Flere gang var deltagerne ved at få trukket brystselen op over
armene og hovedet, fordi den sad så løst.
Udover den åbenlyse risiko for, at deltagerne simpelt falder ud
af den meget løse slynge rundt om brystkassen, så er der yderligere
en afgørende sikkerhedsrisiko forbundet med brugen af en brystsele
til at sikre folk (uanset, hvor sikkert den er bundet eller om
den er f.eks. er købt).
Brystslyngen kan kort fortalt blive livsfarlig, hvis deltagerne
hænger i selen i blot 10 minutter. Dette har man i klatrekredse
vidst siden 1969, og det er et tegn på ekstrem arrgance, uvidenhed
om professionel inkompetence, at man efter mere 33 år efter, at
det blev fastslået som en kendsgerning, at det var farligt at
hænge alene i en brystsele/slynge, aliigevel sikret deltagerne
på en klatreaktivitetet alene i en brystslynge. Se i den forbindelse
iøvrigt den sigende tegning fra en artikel Deutche Alpenvereins Tätigkeitsbericht
1980-83.
Situationen hedder orthostatisk chok, og er beskrevet yderligere her.
Dertil kommer ydermere, at det let kan forekomme, at deltagere
må hænge i mere end 10 minutter i deres sele, f.eks., hvis deltagernes
halstørklæde, anoraksnor eller hår kører med ind i abseilredskabet,
så dette låser.
I tillæg til ovennvænte risiko for, at deltagerne falder ud af
selen og for, at de rammes af orthostatisk chok af alene at hænge
i en brystsele, så øger risikoen dermed også for, at deltagerene
stranguleres.
At det kan tage mere end 10 minutter at få en deltager ned fra
en uforudset hændelse leverer Johnny Dalgaard oven i købet bevis
for ved en tidligere, vidnebeskrevet hændelse. Læs mere om dette forhold her.
21. august 2002.
Situationen involverer Johnny Dalgaard og fandt sted i samme område.
(Se de tidligere sager).
Sara Nielsens vidneudsagn:
Onsdag d. 21.08.02 kom jeg mere eller mindre tilfældigt forbi
hammerbruddet, hvor jeg var taget op for at hilse på nogle klatrere,
der var i gang med et grundkursus.
Ud over dem, jeg kendte i forvejen, var der også en skoleklasse,
der var i gang med at henholdsvis klatre og rapelle.
Jeg spurgte af min egen nysgerrighed arrangørerne, hvilket firma
de kom fra, hvorefter jeg indirekte fik at vide, at det ikke ragede
mig.
Da disse mennesker ikke virkede særlig interesseret i at indlede
en dialog, gik jeg op på toppen af klippen, hvor dem, jeg kender,
befandt sig.
På vej hen til dem, snakkede jeg kort med de børn, der sad og
ventede på at blive sendt ud over klippen.
De gik i 5. klasse, og måte derfor være omkring 10-12 år gamle.
Børnene var meget spændte på. hvad der skal ske, og de spurgte
mig flere gange, om det ikke var farligt, hvortil jeg umiddelbart
svarede nej.
Efter at have set hvad der egentlig foregik, har jeg fortrudt
at jeg ikke svarede JA.
Da jeg fortsatte det sidste stykke hen til dem, jeg kender, passerede
jeg først nogle reb, som umiddelbart ikke var til at finde hovede
og hale i.
Disse reb førte ned til den person, der stod for aktiviteten.
En mand, som jeg senere fandt ud af hed Johnny Dalgaard.
Ud over den umiddelbart forvirrede og ulogiske rebføring, var
der 3 ting, som jeg særligt hæftede mig ved, og som jeg ser som
farlige og endda i visse tilfælde livstruende.
1.
De reb, som Jonny Dalgaard selv var sikret i, var så løse, at
i tilfælde af, at han enten selv snublede eller, at et af børnene
faldt, ville han risikere at falde/blive trukket ud over kanten.
2.
Børnene blev sikret alene i en brystsele, som ikke havde forbindelse
til siddeselen.
Dette er direkte livsfarligt.
3.
Brystselen sad oven i købet ikke korrekt, så i tilfældet af, at
et barn faldt og samtidigt strakte armene, ville vedkommende ryge
ud af selen.
Jeg var rystet.
Jeg vil fremover advare alle mod at benytte Johnny Dalgaard til
ligende arrangementer.
Sara Nielsen
Udover Sara Nielsen var bl.a. også Jakob Forum, Christian Almer, Martin L. S. Nielsen og Emil Oustrup til stede og kan bevidne ovennævnte.
De gentagne tilfælde af alvrolige og livstruende brud på grundlæggende
sikkerhed ved brug af klatreudstyr og den tilsyneladende fuldstændige
mangel på vilje og evne til at forstå selv MEGET grundlæggende
sikringsprincipper, gør, at Dansk Vejlederkreds må ADVARE på det
kraftigste imod at gennemføre raoelling og klatreaktiviteter,
arrangeret af Johnny Dalgaard.!!
|
